Det kan være en eyeåbner, når brugerne inviteres inden for til at give deres feedback på, hvor brugervenlig virksomhedens hjemmeside er. Den disciplin har Trendsales.dk høstet mange ideer gennem.
De skal inviteres. Til at give ris og ros. Både spontant og gennem mere anvisende invitationer fra dig. Og så skal du lytte til, hvad de siger. Brugerne, som er den vigtigste kilde til forbedring af brugervenligheden på din hjemmeside.
Sådan lyder det fra Martin Falslev Andersen, en af stifterne af onlinebasaren Trendsales.dk, som har skabt en succesfuld forretning på baggrund af indhold, som brugerne selv genererer gennem debatter, udveksling af information og varer.
At de mere end 360.000 brugere af Trendsales.dk er dem, der skaber det primære indhold på sitet, betyder da også, at der netop er tale om en engageret gruppe, som stifterne har haft glæde af at tage med på råd, når brugervenligheden skulle tunes.
- Brugerne vil gerne hjælpe. De bruger i forvejen ofte meget tid på dit site - og kan sagtens se ideen i at deltage for at få noget mere og bedre, ligesom de godt kan lide at komme et skridt tættere på virksomheden, siger Martin Falslev Andersen fra Trendsales.dk, som naturligvis har et godt udgangspunkt for at inddrage brugerne i test af værktøjerne i onlinebasaren, fordi de i forvejen er meget engageret, da de selv leverer indhold til sitet.
Alligevel er han ikke i tvivl om, at mange virksomheder vil kunne gøre brug af samme metode til at høste ideer til at optimere brugervenligheden. Det handler om at give dem muligheden og ikke forvente, at de henvender sig af sig selv, blot fordi der findes en kontakt-email på hjemmesiden.
- De skal have et debatforum eller andre værktøjer, som giver dem mulighed for at komme til orde. Og når man får kontakten, så skal man sætte pris på den ved at lytte, så de får lysten til at komme på banen igen.
Trendsales.dk, som Martin Falslev Andersen og Bo Eriksen etablerede for omkring syv år siden, har i dag mere end 360.000 brugere, som tilsammen opretter mere end 400.000 annoncer i onlinebasaren.
I dag hyrer firmaet ind i mellem bureauer til at foretage større analyser af onlinebasarens brugervenlighed.
- Ofte kan specialister give nogle gode råd fra start, når man vil lancere nye værktøjer. Men man kan komme langt ved at prøve sig frem. Og her er det bedste våben at lytte til brugerne. Det kan virkelig være en eyeåbner.
Online-døren skal vise venlighed for brugerne
Loyalitet via online communities
Derfor skal du blive internet-iværksætter
Netkøb forsikres af ny netportalLæs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.
