LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Din stab er et fodboldhold

Tænk i sportsmetaforer. Fyr de dårlige holdspillere og få de bedste talenter ind.

Hvis din virksomhed skal kæmpe optimalt og tæve de andre hold i ligaen, så kræver det, at du som leder træder i karakter som sportsdirektør.

Det fortæller Vækstbussens HR-konsulent, Jesper Dahl Hede som i sit ni mand store HR-bureau, Dahl og Kjærgaard, bevidst arbejder med sportsmetaforen i holdsammensætning.

Elitært, men ok

Han opfordrer til, at ledere i højere grad dropper flinkeskolen og i stedet begynder at tænke taktisk.

Er min virksomhed kampklar, eller ligger den under nedrykningsstregen? Er talentmassen dygtig nok, og tør jeg udskifte målmanden?

Jesper Dahl Hede langer ud efter de virksomhedsledere for hvem en god tone betyder mere end resultater, og som ikke kan nænne at opsige en medarbejder, selv om tiden er løbet fra vedkommendes kompetencer.

- Det er muligvis elitært at se på medarbejdere som - groft sagt - stjerner og vandbærere, men ingen rynker på næsen, når sportsdirektører vurderer sine spillere. Da er det forrykt ikke at vurdere sine talenter. Hav modet til at inddele dine medarbejdere i kategorier, så du har et billede af deres kompetencer, siger Jesper Dahl Hede, der på Vækstbussens blog i går kaldte de elitære tanker for ‘forbudte’, men at tiden er moden til dem.

Du skal turde vurdere

- Det er meget enkelt. Når vi tager på arbejde, så er det fordi vi er motiverede og derfor yder det optimale. Og for at finde ud af, om dine medarbejdere i dag er motiverede, så må du se på det arbejde de har udført tidligere og i dag, forklarer han, og pointerer vigtigheden af virksomhedens fælles mål.

- Det er en idé at lave et fælles road map, så man hurtigt kan afklare med sin medarbejder, om hver enkelt sidder med det, der er det rigtige i forhold til ønsker, kompetencer og talent.

Derudover handler det om at turde vurdere, om alle medarbejdere er i stand til at levere den vare, som kunden, investorer og andre interessenter kræver - og hvis nej, om hver enkelt medarbejder har personen til at blive udviklet med nye værktøjer og kurser, eller om det er på tide at se sig om efter en ny spiller.

Interim management

Når det kommer til så at finde den nye spiller, nævner Jesper Dahl Hede muligheden for at leje en medarbejder - en såkaldt interim manager. En ofte højt uddannet person med erfaring fra erhvervslivet, som har gjort en karriere ud af at rejse fra virksomhed til virksomhed i projektansættelser.

- Det er et rigtig godt alternativ til den daglige stab. At få en hired gun ind på banen, som kan løfte niveauet. På kort sigt får virksomheden løst det konkrete projekt, som han eller hun er ansat til - men på længere sigt gavner det virksomheden, fordi den ‘fremmede’ sætter gang i videndeling, siger HR-eksperten, der har uddannet sig i USA med speciale i erhvervsøkonomi og psykologi.

Win-win at vurdere

At oppe hele sin virksomheds struktur, og ikke at være bange for at se på sine medarbejder som udskiftelige talenter, er Jesper Dahl Hede ikke i tvivl om vil gavne virksomhedens spil i ligaen:

- Hvor gode mennesker er, kommer endnu bedre mennesker til, som man siger. Det omvendte sker, hvis ikke man er opmærksom. Ingen elitespiller vil jo spille på et dårligt hold, der konstant ligger nederst i tabellen, med mindre der er konkret udsigt til, at man arbejder på at forbedre sig på det punkt.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier