LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Det tætte parløb giver resultater

Kommunikation, HR Management og marketing har masser af fælles berøringsflader, men betragtes ofte som skarpt adskilte områder. I Handelsbanken kører kommunikationschef Mikkel Jørnvil Nielsen tæt parløb med bankens personalechef.

Der går ikke en dag, uden at personalechefen i Handelsbanken stikker hovedet ind til kommunikationschef Mikkel Jørnvil Nielsen på kontoret i København. Eller omvendt.

På ledelsesmøderne ender de to ofte ved siden af hinanden, når pladserne omkring bordet skal besættes. Og i det hele taget er den gensidige faglige respekt for kollegaens fagområde og kompetencer stor. Personalechefen og kommunikationschefen i Handelsbanken har kort sagt masser af fremragende samarbejde over de samme faggrænser, som i andre organisationer fortsat nødigt overtrædes.

- Personaleafdelingen, kommunikationsafdelingen og marketing har meget til fælles; men det kræver, at man skaber en kultur, hvor respekten for hinanden og det fælles mål er på plads, siger Mikkel Jørnvil Nielsen.

For små tre år siden fik han ansvaret for den danske kommunikation og markedsføring af Handelsbanken. Banken kan med 650 filialer på hjemmemarkedet og kontorer i 22 lande over hele verden, heraf 40 i Danmark, ikke alene regne sig som Sveriges største, men også kalde sig Nordens mest internationale bank.

Da Mikkel Jørnvil Nielsen overtog ansvaret for kommunikationen, fulgte ansvaret for at markedsføre banken automatisk med. Banken brænder nemlig ikke sine penge af på traditionel massekommunikation, men har i høj grad skabt sit image via mund til mund metoden hos sine kunder og mere lokale indsatser. Med de to funktioner lagt sammen er eventuelle interessekonflikter mellem kommunikation og marketing elimineret.

Det betyder også, at det har været ret ligetil at samarbejde med personaleafdelingen. Derfor er kommunikationschefen og de øvrige medarbejdere i kommunikationsafdelingen fx med ind over, når personaleafdelingen skal annoncere efter nye kolleger.

- Jeg sidder naturligvis ikke og Kloge Åge’r mig på, om det nu er en økonom eller en revisor, banken har brug for; men jeg kan sagtens have holdninger til det oplæg, personaleafdelingen kommer med, f.eks. til de ord, vi bruger i annoncen. Så diskuterer vi det og evaluerer senere for at se, om vi nu tiltrak de ansøgere, vi gik efter, siger Mikkel Jørnvil Nielsen, der også har været en aktiv medspiller i udformningen af bankens intranet og hjemmeside.

Det fælles mål

- På alle arbejdspladser er der gode historier at fortælle. Personaleafdelingen kender dem; men der skal være nogen, der kan formidle dem, så de læses. Noget så banalt og lavpraktisk som at sætte et billede på, når nye medarbejdere starter i banken, kan have stor betydning, siger Mikkel Jørnvil Nielsen, der pointerer, at samarbejdet på tværs af faggrænser lykkes i Handelsbanken, fordi alle kender bankens mål, nemlig en bedre lønsomhed end gennemsnittet for bankerne på Handelsbankens hjemmemarkeder.

- En af vores største styrker er, at vi aldrig er i tvivl om vores fælles mål og midlerne til at nå det: mere tilfredse kunder end vores konkurrenter og en højere effektivitet, altså lavere omkostninger end ‘de andre’. Vi har naturligvis også hver vores delmål i afdelingerne; men vi er altid sammen om det fælles mål. Det fælles mål betyder, at jeg i min afdeling og mine kolleger i de andre afdelinger til enhver tid skal være klar til at navigere og ændre kursen, så vi når målet. Jeg kan altså godt have et delmål i kommunikationsafdelingen, der handler om større synlighed og omtale i medierne; men jeg er til enhver tid klar til at fravige mit delmål, hvis vi i ledelsen kan se, at nu har vi et særligt stort behov for fokus på f.eks. rekruttering. Så er det dér, vi lægger kræfterne og samarbejder. Alt andet ville være et rent straffespark.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

I går 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier