Foto: Normann Copenhagen CC BY-SA / http://www.flickr.com/photos/normann-copenhagen/ / CC BY-SA 2.0 Foto: Ikke oplyst

Foto: Normann Copenhagen CC BY-SA / http://www.flickr.com/photos/normann-copenhagen/ / CC BY-SA 2.0

Del ud af guldkornene og høst gevinsten

Virksomheder åbner i stigende grad for at dele digitalt indhold med andre på nettet.

Del med de andre. Gratis - helt eller delvist. Og med åbenhed over for, at de klipper ud, føjer til - og mikser det hele én gang til.

Ideen om at forære virksomhedens guldkorn væk og faktisk høste gevinster på det har de senere år udviklet sig til en egentlig forretningsmodel, der ofte er knyttet til en forventning om at tjene penge på tilhørende produkter og services. Den er i høj grad blevet båret af den digitale udvikling, som har skabt adgang til store mængder af værdifuld information. Helt gratis.

Netop for at gøre det lettere for både virksomheder, forskere og privatpersoner både at dele ud af digitale værker og synliggøre, hvordan de ønsker dem behandlet af andre, har organisationen Creative Commons udviklet et sæt værktøjer til at skræddersy ophavsretten efter eget behov.

Creative Commons blev etableret i 2001, og licenserne blev i 2005 oversat til dansk sprog og jura af et hold frivillige jurister anført af dr. jur. Thomas Riis fra Handelshøjskolen i København.

Det såkaldte »Public Project Lead«, der siden haft til opgave at udbrede kendskabet til licenserne, varetages af advokat og partner hos Bender von Haller Dragsted, Martin von Haller Grønbæk, og journalist og konsulent hos Socialsquare Henrik Moltke.

- Det handler om at dele ud fra en overbevisning om, at man også selv bliver rigere, samtidig med at andre på nettet kan nyde godt af det. Creative Commons er skabt som et værktøj, der både gør det lettere at åbne og dele ud af sine digitale værker, og samtidig gør det muligt at begrænse eller sætte regler op for videreudnyttelsen, siger Henrik Moltke.

Få synlighed

Tankegangen for Creative Commons lægger sig tæt op ad begrebet open source, der i flere år har spillet en central rolle i softwarebranchen. Her giver it-udviklere andre adgang til og mulighed for at videreudvikle på koderne bag deres programmer.

Creative Commons gør det netop lettere at give andre brugere mulighed for at benytte tilgængeligt data og videreudvikle det til egne, nye værker. Men samtidig giver licenserne afsenderen muligheder for at opstille betingelser for anvendelsen. Det kan eksempelvis være en kreditering, som dermed skaber synlighed.

Den mulighed har blandt andre designvirksomheden Normann Copenhagen benyttet sig af som et af værktøjerne i virksomhedens online branding. I stedet for at samlet alt billedmateriale ét sted på egen hjemmeside bag login og password har virksomheder gjort alle billeder tilgængelige i billeddelingstjeneste Flickr med Creative Common licenser.

- Vi oplever, at vores billedmateriale kommer meget bredere ud på den måde og bliver brugt i helt andre sammenhænge end traditionel PR. Vi vil hellere have, at det er vores cognacglas, der bliver brugt som illustration end billeder af andre producenters, siger online brand manager hos Normann Copenhagen Michael Rying, der nævner et eksempel med en schweizer, der arbejder med madbilleder og i en fotoproduktion netop har anvendt billeder af Normann-produkter.

Fordelene ved at lægge billeder ud med Creative Commons licenser er, at de når længere ud end til forhandlere og medier, og ifølge Michael Rying kommer en stor del af Normann Copenhagens online-trafik netop fra Flickr, hvor billederne er tilgængelige til download. Her har virksomheden også inviteret bruger til at bearbejde billederne, som det se på billedet her på siden (se flere eksempler på Flickr).

Matcher erhvervslivet

At mange danske virksomheder fremadrettet vil begynde at åbne for at dele ud og selv indkassere digitalt indhold ved hjælp af Creative Common licenserne - ikke kun ud fra en idealistisk tankegang om at dele, men også for at høste værdi - er advokat og partner hos Bender von Haller Dragsted, Martin von Haller Grønbæk, da heller ikke i tvivl om.

- Tankegangen er ved at nå ud til de danske virksomheder. Selv om mange stadig er famlende over for den, er der også mange virksomheder, der tænker strategisk i forhold til at give væk og tillade genbrug af digitalt indhold, hvis det genererer en anden værdi, siger Martin von Haller Grønbæk. han tilføjer, at det netop matcher godt til dansk erhvervsliv, der i høj grad er baseret på at levere viden, rådgivning og services.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Det betyder Creative Commons
Ja tak til at dele med dem, der også deler. Nej tak til at blive brugt i kommercielt øjemed. Ok, til det hele – eller tag dine forbehold. Organisationen Creative Commons blev etableret i 2001 som et værktøj til at graduere ophavsretten på digitalt indhold efter eget behov og muligheden for at dele værktøjerne med modtagerne – og give dem mulighed for at videreudvikle på det. Her kan du læse mere om licenserne, der blev lanceret i Danmark i 2005, hvor en lokal afdeling af organisationen blev etableret.

Creative Commons, der ifølge organisationens egen hjemmeside dækker området mellem fuld ophavsret og total fraskrivelse af rettigheder til værket, rummer følgende vilkår, som kan sammensættes til en licens.

Navngivelse: Brugere kan kopiere, distribuere, vise og udøve værket – og afledte værker baseret på det, men skal kreditere værket på den måde, som udgiveren har angivet.

Ikke-Kommerciel: Brugere kan kopiere, distribuere, vise og udøve værket – og afledte værker baseret på det, men må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål.

Ingen bearbejdelser: Brugere må kopiere, distribuere, vise og udøve værket, men ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det.

Del På Samme Vilkår: Brugere må ændre, bearbejde eller bygge videre på værket, men må kun videresprede sin version under identisk licens.

Licenserne kan sammensættes, som udgiverne selv ønsker. Her ses et eksempel på det:

Vælg Navngivelse – Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår:

Denne kombination tillader, at andre brugere bearbejder – og herunder ændrer og tilpasser værket. Det må ske med et ikke-kommercielt sigte, men betinget af at brugerne kreditere udgiveren og samtidig igen giver andre brugere lov til at bearbejde det nye værk.

Kilde og logoer: www.creativecommons.dk

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

To døde koster 50.000 kroner i bøde

12:01 |  To søfolk døde ombord på skib, hvorefter Søfartsstyrelsen politianmeldte rederiet på grund af manglende fokus og sikkerhed på skibet.

Byrødder og håndværkere begraver stridsøkse

11:14 |  Små håndværkere på Kalundborg-egnen skældte lokalpolitikerne ud, fordi de reelt var afskåret fra at byde på et stort skolebyggeri. Nu er striden bilagt med en model, der synliggør kommunens udbud.

Jobkrise rammer elitefodbold

14:37 |  Færre sponsorer og faldende indtægter fra spillersalg til udlandet betød seks procent færre kontraktspillere i 2009.

Kranfirma går til kamp mod konkurs-rygter

13:43 |  Et sjællandsk kranfirma er så træt af rygter om betalingsstandsning, at det tager til genmæle i et ekstraordinært nyhedsbrev fra det lokale erhvervsråd.

Denne multifunktionsoplader er den ene af de seks farvoritter på ErhvervsBladet. Se resten i billedserien.Foto: Idapt Foto: Ikke oplyst

Seks favoritter til hjemmekontoret

06:09 |  ErhvervsBladet har i denne uge udvalgt seks ting, der kan være anvendelige på hjemmekontoret.

Fremtidsfabrik for iværksættere

15:11 |  Projekt til 25 millioner kroner skal hjælpe iværksættere i gang

Tysk lobby vil stoppe modulvogntog

13:29 |  Organisationen ”No Mega Trucks” vil gøre forsøg med specialtransporter over den dansk-tyske grænse ulovlig.

Ærer afdød golfven til fordel for velgørenhed

14:26 |  En gruppe århusianere ærer deres afdøde ven med en pay and play golfturnering til fordel for kræftens bekæmpelse.

Andre tophistorier