LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Brug klimatopmødet til eksportfremstød

Selvom du ikke nåede med på markedsføringsvognen op til COP15, er der stadig profit at hente i kølvandet på topmødet.

Klima, klima, klima. Topmødet er over os, og medierne er spækkede med grønne budskaber, men har det virkelig stor værdi? Ja, hvis vi spørger til eksportpotentialet for de små og mellemstore virksomheder, spiller topmødet, COP15, en væsentlig rolle. Det mener nogle af menneskerne bag markedsføringen af danske klimaløsninger.

- Det er vigtigt med synlighed for de små og mellemstore virksomheder - både i Danmark, men i særdeleshed også over for udlandet. Det er en fantastisk mulighed for at få markedsført de små virksomheder i Danmark og de små løsninger, som udlandet måske ikke kender så meget til, men som vi i Danmark tager for givet, fremhæver Kristian Wederkinck Olesen, presseansvarlig i Klimakonsortiet - et offentlig-privat samarbejde stiftet af blandt andre DI og Dansk Byggeri.

Ifølge Dansk Energi udgjorde eksporten af dansk miljø- og energiteknologi cirka 65 milliarder kroner eller omkring 11 procent af den samlede danske eksport. Allerede i 2020 ventes eksporten af miljø- og energiteknologi dog af være fem gange højere.

En af markedføringskanalerne, som mindre virksomheder har kunnet gøre brug af op til klimatopmødet, er det såkaldte Energy Map, som kan findes på internetadressen www.energymap.dk. Her er det let at klikke sig vej frem på et danmarkskort og læse om lokale klimaløsninger.

Tager chancerne

- De små virksomheder har været gode til at tage chancen og gå sammen for at finde nogle muligheder for synlighed. Rigtig mange har oprettet en profil på Energy Map, og så har de været med i den fælles markedsføring, som Klimakonsortiet, Udenrigsministeriet, ambassaderne og erhvervsorganisationerne har stået for, roser Kristian Wederkinck Olesen.

Læs her, hvorfor dit firma skal holde sig til de grønne sandheder.

Talsmanden fra klimakonsortiet nævner Samsø som et godt eksempel. Øen bryster sig af at være CO2-neutral og har været omtalt i New York Times og Financial Times. Ifølge Udenrigsministeriet kan berømmelsen langt hen ad vejen tilskrives øen selv.

- Samsø er blevet verdenskendt takket være den markedsføring, som øen selv har gjort. Man har rejst verden rundt og fortalt, hvodan man ved hjælp af et medborger-engagement har fået øen ud af den fossile tidsalder. I dag producerer øen 140 procent af den energi, den selv bruger. Resten bliver eksporteret til fastlandet, fortæller Claus Hermansen, chef for Udenrigsministeriets miljø- og energiansvarlige medarbejdere på danske ambassader.

Da Klimakonsortiet i begyndelsen af året begyndte at markedsføre danske, grønne løsninger, var udlandet især interesseret i at høre om vindkraft. I dag er de begyndt at spørge ind til en bred vifte af energieffektive løsninger.

- Hvis man taler med Energy Map, som kan lave et billede af, hvad folk søger på (på deres hjemmeside, som du finder her, red.), er vind stadig interessant, men solenergi, fjernvarme og energieffektivitet er søgeord, som er blevet mere og mere interessante i løbet af året, siger Kristian Wederkinck Olesen fra konsortiet.

Hvis din virksomhed ikke nåede at hoppe på markedsføringskarrusellen forud for klimatopmødet, er der ingen grund til at fortvivle. Hvis det lykkes det globale samfund at blive enige om en klimaaftale, er det først herefter, at løsningerne skal i brug.

Læs her om et Energiselskab, som etablerer finansiering for energispareprojekter

Efter COP15

- Det er ikke sådan, at vi kun har et skud i bøssen. Det er først efter COP15, hvor der bliver foretaget nogle store beslutninger, at der skal ændres på energiudnyttelsen rundt om i verden. En af de hurtigste måder at gøre det på er at bruge energien mere intelligent, og det er vi gode til i Danmark, siger Claus Hermansen fra Udenrigsministeriet og tilføjer:

- Virksomhederne skal holde momentum, men vi ved af erfaring, at det er svært. Det, virksomhederne får opbygget nu, hvor der er lidt stilstand, må de holde fast i. De må fortsat besøge markederne, selvom andre markeder begynder at trække igen. Man kunne godt arbejde mere strategisk, blandt andet gennem strategiske samarbejder med andre virksomheder, der leverer komplementære produkter og ydelser. Efterspørgselstendensen går mod nøglefærdige systemløsninger, opfordrer han og anbefaler, at man søger hjælp hos Danmarks Eksportråd.

Sådan kommer du i gang med klimaeksport
1. Strategi: Du skal vide, om du vil være meget bred eller meget snæver i dit udvalg af produkter. Kompensatorer eller lithiumbatterier findes eksempelvis i mange forskellige typer til mange forskelle formål, og det vil derfor ofte være nødvendigt at vælge ud. Du må derfor finde ud af, hvor din styrke ligger og lægge strategien ud fra det.

2. Grundig markedsafdækning: Når du vælger dine markeder, skal du sørge for at sammenligne med andre attraktive markeder, så du vælger at lægge ud de rigtige steder. Forsøg kun indtog på ét eller få markeder ad gangen. Her kan Eksportrådets globale netværk af energi-og miljøsektoransvarlige sektoreksperter hjælpe med analysen af de udvalgte markeder.

3. Bearbejd markedet:Hjulene drejer mange steder langsomt i den nuværende økonomiske situation. Derfor er det vigtigt, at du er klar til at dyrke de markeder, hvor du får bidt dig fast. Når det igen er opgangstider, begynder tingene at foregå i et højere tempo, men det er vigtigt, at du fortsat besøger og plejer samarbejdsrelationer på de markeder, hvor du har gjort indtog, mens økonomien har været bremset.

4. Brug ambassaderne: Når du skal finde et marked at starte ud på, kan du få hjælp af Danmarks Eksportråd og ambassaderne. Her kan du eksempelvis få hjælp til at undersøge afregningspriser for vedvarende energi på nogle udvalgte markeder, så du kan undersøge dem. Du kan også få viden om generelle forretningsvilkår, konkurrentanalyser og kontaktformidling til potentielle samarbejdspartnere.

5. Plej kunden: Det er ikke nok at sende et nyt brochureblad ud en gang om året. En udenlandsk kunde kræver, at du får opbygget et tillidsfuldt samarbejde. Indtil det sker, er du nødt til at holde hyppige møder med din samarbejdspartner. Først derefter kan du nøjes med et telefonopkald, hvis du vil have en aftale på plads.

Kilde: Claus Hermansen, global teamleder for energi og miljø i Udenrigsministeriet

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier