Pas på, at du ikke skræmmer dine kunder væk med irrelevante og for mange mails.
Indbakkken bugner allerede med mails fra kunder og gode salgskontakter, og der ligger et hav af nyhedsbreve fra erhvervsorganisationer og medier, og så dumper der endnu e-mail ind, der viser sig at være en slet skjult reklame med tilbud på et parti skruer, noget værktøj og en ny kost.
Det er de færreste, der bliver så begejstrede, at de straks klikker videre til afsenderens hjemmeside for at se nærmere på herlighederne, medmindre man da lige er på udkig efter netop skruer, det værktøj eller sådan en kost. Tværtimod kan det tænkes, at modtageren melder nyhedsbrevet fra, eller endnu værre hælder mailen over i spam-mappen, så afsenderen får et liv i evig glemsel.
Internettet er en fortrinlig salgskanal for en mindre virksomhed, det har vi skrevet før, men livet som sælger på nettet er ikke så lige til - og dog. For der er nogle få regler, som man kan rette sig efter og dermed undgå fatale følger af sin e-mailmarkedsføring.
Det mener Rikke Moos, der har beskæftiget sig med nyhedsbreve siden 2002. Hun arbejder i dag som tekstforfatter med sit eget bureau Webskribeneten, der fremstiller nyhedsbreve for virksomheder. Hun har også skrevet en bog om hvordan man skriver e-nyhedsbreve, der virker og på den måde løbende bearbejder sinde kunder.
Overvej nyhedsbrevet
Ifølge Rikke Moos er der flere punkter der skal afklares inden man går i gang med at poste massemails ud til alle sine potentielle kunder.
- Først og fremmest skal du finde ud af, hvorfor du skal bruge nyhedsbreve i markedsføringen. Hvad vil du opnå? Vil du sælge noget, have nye kunder, eller vil du pleje de eksisterende? Det er vigtigt i forhold til, at få defineret sin målgruppe, siger hun.
Derefter skal nyhedsbrevet planlægges indholdsmæssigt og udgivlesesmæssigt. Der foreslår hun, at man kigger tre numre frem og lægger en plan for, hvem der skal lave det, hvornår det skal lave sog udkomme. Hendes erfaring er, at det kan blive en hurdle for mange der begynder med nyhedsbreve at komme videre end det første, og så er arbejdet spildt. Hun foreslår, at sende et brev ud en gang om måneden, men et gennemarbejdet et, så det har en vis appel:
- Du skal arbejde aktivt med emnelinjen og overskrifterne. For det er dem, der skal få folk til at åbne mailen, læse historierne og se tilbuddene. Det oplever jeg, at mange undervurderer. Du kan ikke bare klaske en tilfældig linje af sted. Den skal fænge. Sproget skal være mundtligt og i en venskabelig tone. Det formelle salgssprog, kan du ikke bruge. Strukturer indholdet og giv det et luftigt design.
Tjek lovgivningen
Men det er ikke gjort med at skabe et godt nyhedsbrev. Du skal også have lov til at sende det ud til folk. Det er nemlig ikke tilladt at sende dem uden videre.
- Den gode måde er, at begynde med at have noget markedsføring for nyhedsbrevet liggende på sin hjemmeside. Du kan også ringe til dine kunder, eller spørge dem, når du møder dem på messer eller lignende, om du må sende dem nyhedsbreve. Du må ikke bare sende en e-mail til dem og bede om samtykkke elektronisk, siger hun, og fremhæver også muligheden for, at bruge Google Adwords i kombination med en 'landing page', hvor man både kan tilmelde sig, og i øvrigt får forklaret, hvad man får ud af at modtage nyhedsbrevet.
- I det hele taget er det godt at markedsføre nyhedsbrevet, siger hun.
Pas på spam
Det er muligt at bruge Microsofts Officepakke, som de fleste har installeret på deres virksomheds-PC i forvejen. Her er både skabeloner og mulighed for at sende ud via Outlook. Alligevel anbefaler Rikke Moos, at man benytter sig af et decideret e-brevsprogram, hvor programmører løbende arbejder med at sikre, at nyhedsbrevene ikke opfattes som spam. Programmerne gør det også muligt at 'overvåge', hvad det er abonnenterne klikker på og dermed finder interessant.
»Det giver én muligheden for at forbedre responsen til næste nyhedsbrev,« siger hun og peger på, at der findes flere danske systemer på markedet, som selv små virksomheder kunne få gavn af.
»Det er meget forskelligt, om folk er gearet til det her. Men selv møtrikproducenten bruge det. De skal bare bruge det til at opnå en ekspertstatus, hvor de giver tips og tricks og viser, at de har en viden, kunderne kan bruge. Kommer der et salg ud af det, kan det jo være det, der gør det hele værd.«
