LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Beskyt hemmelighederne over for dine ansatte

Hold dine hemmeligheder blandt få medarbejdere, og benyt dig af konkurrenceklausuler.

Kundekartoteket ligger på virksomhedens centrale server, og som god chef vil du gerne dele virksomhedens viden med så mange ansatte som muligt.

Hvis du har denne tilgang til din forretning, er du meget udsat, over for at medarbejdere kan løbe med værdifuld viden og bruge den, når de skifter arbejde til en konkurrent.

- Sandheden er, at virksomhederne står på herrens mark. Rigtig mange tror, at det er ulovligt, når en medarbejder er gået over til konkurrenten og henvender sig til kunder fra sin gamle arbejdsgiver. Det behøver slet ikke at være ulovligt, hvis der ikke er aftalt noget om det, eller hvis det ikke er gjort til erhvervshemmeligheder, siger Lars Quistgaard Bay, chefkonsulent i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og tilføjer:

- Det eneste, de kan knalde en tidligere medarbejder på, er, hvis han går ud og taler skidt om sin tidligere arbejdsgiver for at kapre kunder. Men det er umuligt at bevise.

Erhvervshemmeligheder hører ind under markedsføringslovens paragraf 1 of paragraf 19. Ifølge disse må en ansat, der har fået kendskab til erhvervshemmeligheder ikke viderebringe eller benytte dem i op til tre år efter at have forladt arbejdspladsen. Det er dog svært at definere, hvad begrebet erhvervshemmeligheder dækker over. Hvis en bestemt viden kan tolkes at være noget, branchen generelt kender til, er den ikke en erhvervshemmelighed.

Læs om it-virksomheden iteos erfaringer

Øget opmærksomhed

Ifølge Dansk Detail, som tidligere kaldte sig Dansk Textil Union, glæder direktør Jens Birkeholm sig dog over, at virksomhederne er blevet mere påpasselige.

- Vi oplever, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme på, at de skal beskytte sig allerede i kontrakterne. Det er noget, vi har inde i vores rådgivning oftere end tidligere, siger han og fortsætter:

- Man skal have fremhævet over for medarbejderen, hvorfor dette område er vigtigt, fordi medarbejderen kommer i kontakt med oplysninger af følsom karakter – og få det skrevet ind i ansættelseskontrakten.

Hos Dansk Erhverv anslår chefkonsulent Lars Quistgaard Bay, at organisationen modtager cirka 10 henvendelser om året fra virksomheder, der føler, at de er blevet taget ved næsen af tidligere medarbejdere. I værste fald truer det virksomhedens eksistens, og især hos små virksomheder kan det være et stort problem.

- Det gode råd er, at hvis man vil holde noget hemmeligt, så hold det da hemmeligt for alle de medarbejdere, som ikke behøver at vide noget. Har man medarbejdere, som skal have fortrolige oplysninger, og det kan koste dyrt, hvis de går over til konkurrenten, så belæg dem med de nødvendige konkurrenceklausuler, anbefaler Lars Quistgaard Bay.

Klausuler koster

En konkurrenceklausul fungerer på den måde, at den afskærer en medarbejder fra at udøve en bestemt type virksomhed inden for et afgrænset geografisk område i en nærmere bestemt periode. Klausulerne er ofte en god sikring, men koster, hvad der svarer til 50 procent af medarbejderens månedsløn, hver måned klausulen løber.

- Det har en pris for virksomheden at have en konkurrenceklausul. Det er min oplevelse, at man skal bruge dem dér, hvor man virkelig mener, behovet er, siger Jens Birkeholm fra Dansk Detail, som finder, at brugen af konkurrenceklausuler har haft et jævnt leje i de senere år.

Så sent som midt i december måned 2008 kunne et århusiansk renovationsfirma have nydt godt af at benytte konkurrenceklausuler. Virksomheden havde lagt sag an mod en af sine tidligere sælgere, der efter to et halvt i København var vendt tilbage til Århus for at arbejde for en konkurrent.

Han fik overbevist 40 af sine lokaler kunder til at lave kontrakter med sin nye arbejdsgiver. Den oprindelige arbejdsgiver krævede 200.000 kr. i erstatning. Sagen endte til fordel for sælgeren, fordi der ikke indgik en konkurrenceklausul i den oprindelige ansættelseskontrakt, ligesom sælgeren heller ikke havde fået kompensation for sådan en klausul.

Læs også på erhvervsbladet.dk

Læs om it-virksomheden iteos erfaringer

Få styr på din backup

Lej en direktør

Sådan slipper du af med en led stodder

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier