Hold dine hemmeligheder blandt få medarbejdere, og benyt dig af konkurrenceklausuler.
Kundekartoteket ligger på virksomhedens centrale server, og som god chef vil du gerne dele virksomhedens viden med så mange ansatte som muligt.
Hvis du har denne tilgang til din forretning, er du meget udsat, over for at medarbejdere kan løbe med værdifuld viden og bruge den, når de skifter arbejde til en konkurrent.
- Sandheden er, at virksomhederne står på herrens mark. Rigtig mange tror, at det er ulovligt, når en medarbejder er gået over til konkurrenten og henvender sig til kunder fra sin gamle arbejdsgiver. Det behøver slet ikke at være ulovligt, hvis der ikke er aftalt noget om det, eller hvis det ikke er gjort til erhvervshemmeligheder, siger Lars Quistgaard Bay, chefkonsulent i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og tilføjer:
- Det eneste, de kan knalde en tidligere medarbejder på, er, hvis han går ud og taler skidt om sin tidligere arbejdsgiver for at kapre kunder. Men det er umuligt at bevise.
Erhvervshemmeligheder hører ind under markedsføringslovens paragraf 1 of paragraf 19. Ifølge disse må en ansat, der har fået kendskab til erhvervshemmeligheder ikke viderebringe eller benytte dem i op til tre år efter at have forladt arbejdspladsen. Det er dog svært at definere, hvad begrebet erhvervshemmeligheder dækker over. Hvis en bestemt viden kan tolkes at være noget, branchen generelt kender til, er den ikke en erhvervshemmelighed.
Læs om it-virksomheden iteos erfaringer
Øget opmærksomhed
Ifølge Dansk Detail, som tidligere kaldte sig Dansk Textil Union, glæder direktør Jens Birkeholm sig dog over, at virksomhederne er blevet mere påpasselige.
- Vi oplever, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme på, at de skal beskytte sig allerede i kontrakterne. Det er noget, vi har inde i vores rådgivning oftere end tidligere, siger han og fortsætter:
- Man skal have fremhævet over for medarbejderen, hvorfor dette område er vigtigt, fordi medarbejderen kommer i kontakt med oplysninger af følsom karakter – og få det skrevet ind i ansættelseskontrakten.
Hos Dansk Erhverv anslår chefkonsulent Lars Quistgaard Bay, at organisationen modtager cirka 10 henvendelser om året fra virksomheder, der føler, at de er blevet taget ved næsen af tidligere medarbejdere. I værste fald truer det virksomhedens eksistens, og især hos små virksomheder kan det være et stort problem.
- Det gode råd er, at hvis man vil holde noget hemmeligt, så hold det da hemmeligt for alle de medarbejdere, som ikke behøver at vide noget. Har man medarbejdere, som skal have fortrolige oplysninger, og det kan koste dyrt, hvis de går over til konkurrenten, så belæg dem med de nødvendige konkurrenceklausuler, anbefaler Lars Quistgaard Bay.
Klausuler koster
En konkurrenceklausul fungerer på den måde, at den afskærer en medarbejder fra at udøve en bestemt type virksomhed inden for et afgrænset geografisk område i en nærmere bestemt periode. Klausulerne er ofte en god sikring, men koster, hvad der svarer til 50 procent af medarbejderens månedsløn, hver måned klausulen løber.
- Det har en pris for virksomheden at have en konkurrenceklausul. Det er min oplevelse, at man skal bruge dem dér, hvor man virkelig mener, behovet er, siger Jens Birkeholm fra Dansk Detail, som finder, at brugen af konkurrenceklausuler har haft et jævnt leje i de senere år.
Så sent som midt i december måned 2008 kunne et århusiansk renovationsfirma have nydt godt af at benytte konkurrenceklausuler. Virksomheden havde lagt sag an mod en af sine tidligere sælgere, der efter to et halvt i København var vendt tilbage til Århus for at arbejde for en konkurrent.
Han fik overbevist 40 af sine lokaler kunder til at lave kontrakter med sin nye arbejdsgiver. Den oprindelige arbejdsgiver krævede 200.000 kr. i erstatning. Sagen endte til fordel for sælgeren, fordi der ikke indgik en konkurrenceklausul i den oprindelige ansættelseskontrakt, ligesom sælgeren heller ikke havde fået kompensation for sådan en klausul.
Læs også på erhvervsbladet.dk
