Den typiske udstationerede dansker i Kina er en mandlig ingeniør på 25-35 år. Når arbejdsdagen er slut, kører han hjem til sin compound og møder sine andre udstationerede kolleger - og så går snakken ellers. Ofte om de lokalt ansatte kolleger, der nok er dygtige, men naturligvis på ingen måde når deres vestlige kolleger og arbejdsgivere til sokkeholderne. Hverken når det gælder viden eller kultur.

Indrømmet; billedet af den typiske danske ex-pat er fortegnet. Men dog ikke mere end at professor Poul Houman Andersen fra Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet har mødt ham adskillige gange i sin forskning i internationalisering og eksportadfærd.

For eksempel hos de danske virksomheder, der i dag lægger ikke bare produktion, men også forsknings- og udviklingsafdelinger i de lande, de indtil for bare ganske få år siden udelukkende betragtede som leveringsdygtige i hurtige hænder.

- Der er et gigantisk efterslæb i danske virksomheder, når det handler om at anerkende, at forskere i for eksempel Kina er mindst lige så dygtige som de danske, siger Poul Houman Andersen.

Intet er helligt

- I mange bestyrelser, og endnu mere udpræget på mellemlederniveau, forekommer der en masse blind etnocentrisme og en fornemmelse af, at 'vi nok er lidt bedre end de andre'. I skåltalerne er man en 'global virksomhed', men i praksis har vi svært ved at håndtere det faktum, at de andre i dag er lige så dygtige som vi, også når det gælder forskning og udvikling, siger Poul Houman Andersen.

Han peger på, at en ny bølge af udflytninger måske kræver ikke bare konkrete, men også mentale forflytninger i virksomhederne.

En række danske virksomheder, der i stort omfang er afhængige af egen forskning, flytter i disse år ikke bare produktion, men også forskning og udvikling til udlandet. For eksempel har virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Danisco, GN Store Nord, Danfoss, Grundfos, Vestas og Lundbeck alle forskningscentre i Kina.

Stort set alle fremhæver, at udviklingen skyldes to forhold: Nærheden til nye markeder og det faktum, at et land som Kina på rekordtid har hævet sit vidensniveau.

I dag leverer laboratorier fra Shanghai i Kina til Sao Paulo i Brasilien i stor stil lyse hoveder til forskningstunge danske virksomheder. Udfordringerne, der følger med outsourcingen, handler i dag sjældent om timeløn, men i højere grad om geografi - og om ledelse.

- Engang var outsourcing et nødvendigt onde, der kun handlede om arme og ben, siger partner og direktør Morten Munk fra konsulentvirksomheden Mafcon - Munk, Andersen & Feilberg, der i mange år har arbejdet med outsourcing af danske virksomheder.

- Til vores overraskelse opdagede vi så, at man også kunne levere kvalitet uden for Danmark, men holdningen var stadig, at 'man skulle da godt nok være dum, hvis man gav 100 kroner i timen for noget, der kunne fås til fem kroner andre steder i verden.' I dag er det andre møller, der maler, og selve timelønsdiskussionen er for længst forældet, fastslår han.

- Intet er helligt længere, geografien, nærheden til markedet, er den faktor, der har størst indflydelse på omkostningerne, og i dag kan stort set alle processer og funktioner outsources. Men det er selvforståelsen, vi er ude at røre ved her.

Selv om virksomhederne i dag fremhæver, at deres udenlandske forsknings-afdelinger skal supplere, ikke overtage, indsatsen i de danske laboratorier, så er der ingen tvivl om, mener Morten Munk, at vi er inde at pille ved virksomhedens kronjuveler, når også forskning og udvikling sendes ud af landet.

Værditilvæksten

- Også meget komplekse opgaver bliver flyttet, og virksomhederne er tvunget til ikke at være bundet af nationale hensyn. Det er kunden, der er i centrum i dag, siger Morten Munk.

Han peger på, at det på en del virksomheder gør ondt - ikke bare at lægge kron-juvelerne om på den anden side af jordkloden - men også at erkende, at de deromme har masser af hjernekapacitet til at tage sig af dem.

- At lave et brain match er en øjenåbner for mange virksomheder. De bruger den globale bane til at rekruttere de bedste hoveder på, men spørgsmålet er naturligvis, hvad der så bliver tilbage til os i Danmark? Problemet for Danmark er jo ikke, at vores viden flytter ud - sådan er det bare, når nationale barrierer er brudt ned - men om vi har lyse hoveder nok til at være dem, der griber bolden og formår at holde spillet i gang. Den, der gør det, er vinderen, siger Morten Munk.

Samarbejde

Også professor Poul Houman Andersen peger på, at det i dag er et åbent spørgsmål, hvor værditilvæksten i danske vidensvirksomheder skal komme fra. For godt nok er intet helligt længere, men der er, mener Poul Houman Andersen, trods alt grænser for, hvor meget man kan outsource, hvis man stadig vil kalde sig en virksomhed.

- Lagkagen vil blive skåret i tyndere stykker de kommende år, og adgang til gode forskningsmiljøer bliver helt afgørende. Derfor må virksomhederne i langt højere grad også lære at tænke knowledge management og human ressource management sammen, mener Poul Houman Andersen.

Han mener, at konkurrencen om at skabe mere viden også handler om, hvordan man forvalter og leder sine menneskelige ressourcer. Uanset hvor i verden de befinder sig.

- Empati og evne til at forstå og håndtere forskelligheden, er forudsætninger for at besidde global konkurrencekraft. Den slags er nogle danske virksomheder rent ud sagt dårlige til, siger Poul Houman Andersen, der efterlyser lidt større dansk erkendelse af, at det er et videns­kapløb, vi deltager i.