LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

2D stregkoder skaber nye indkøbs-oplevelser

Kunder får langt bedre muligheder for at foretage et informeret valg, når virksomheder bruger teknologier som 2D stregkoder til at servere ekstra information om varerne på mobilen eller skærme.

Hvorfor ikke lade dine varer selv fortælle deres historie? Præcis når kunden ønsker det. Gennem videooptagelser, der illustrerer og forklarer, hvor produktet er blevet til. Kombineret med data, historik og måske andre kunders uvildige oplevelser med netop den vare.

Teknologien gør det muligt at give kunderne en langt bedre mulighed for at foretage informerede valg, når de står i forretningen og skal foretage et valg. Eller hvis de sidder derhjemme og overvejer, om de skal investere i andre produkter fra producenten.

Med 2D stregkoder trykt på varerne kan kunderne – og de potentielle af slagsen – bruge deres mobiltelefon til at scanne stregkoden og via internettet få yderligere informationer om varen, eller hvad producenten ellers ønsker at videreformidle.

- Der ligger et enormt potentiale i brugen af 2D stregkoder, fordi de giver mulighed for at skabe oplevelser på indkøbsplan, som vi ikke har haft tidligere. Det magiske er, at du forbinder den fysiske og den digitale verden, og det er stort set kun fantasien, som sætter grænser for, hvad du kan give af ekstra information og oplevelse til kunderne, lyder det fra Mads Thimmer, medstifter af innovationshuset Innovation Lab.

2D stregkoderne er todimensionelle og rummer derfor langt flere data end traditionelle stregkoder. Det kan være tekstmeddelelser, link til en hjemmeside eller andre informationer, som læses af et program på mobiltelefonen eller på en computer med en scanner koblet til.

Det er ganske simpelt selv at teste mulighederne med 2D stregkoder, fordi flere nettjenester tilbyder gratis download af mobilprogrammet til læsning af stregkoderne samt online indtastning af stregkoder.

Få startbarrierer

- Barriererne for at komme i gang er super lave. Virksomheder kan let komme i gang med at prøve kræfter med teknologien og lægge videoklip, tekst eller andet data ind i stregkoderne. Det handler om at aktivere en købssituation dér, hvor kunden bliver udsat for reklamesituationen eller i forretningen. Det har en stærk kraft i forhold til at gribe fat i opmærksomheden i det øjeblik, den er der, siger Mads Thimmer.

Han forklarer, at 2D stregkoderne ligeledes kan bruges til andre former for levering af ekstra data end i forbindelse med markedsføring og salg af produkter. Hos Innovation Lab har medarbejderne eksempelvis påtrykt stregkoderne på deres visitkort, så modtageren af kortet kan få en videopræsentation af personen ved at scanne koden med sin mobiltelefon.

Gaver via stregkoder

I Østen er det udbredt, at eksempelvis burgerbarer ligesom andre steder i verden pakker små gaver og ting med i købet, men derudover kan kunderne ligeledes scanne 2D stregkoder påsat disse ting og få adgang til figurer eller andre ting til kendte online spiluniverser. Ifølge Mads Thimmer har også Prada haft stor succes med salg af et par sko, hvortil der fulgte en digital figur, som kunderne via stregkoderne kunne downloade til et onlinespil.

Netop den slags oplevelser og andre typer services koblet op på produkter har ifølge chefkonsulent i Dansk Erhverv Christian Ohm en stor markedsværdi, fordi det er med til at gøre produkterne og deres historie langt mere nærværende for kunderne.

- Netop synlighed og historier er også afgørende for, at danske forbrugere kommer skridtet videre end de første store bølger om eksempelvis økologi og fairtrade. De skal have knyttet historier og billeder til produkterne, og med denne teknologi bliver det langt mere nærværende, når eksempelvis en producent i Peru fortæller om sin hverdag, vurderer han.

Christian Ohm forestiller sig også, at muligheden for at få serveret historier i tekst, billeder, video og andet data vil udvikle sig, så der kan dannes netværk og relationer på tværs af verden. Eksempelvis i forhold til, at kunderne selv får muligheden for at knytte egne historier til produkterne og udveksle dem med andre forbrugere i andre lande.

Ifølge Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab, har vi endnu kun set en flig af mulighederne for at anvende denne type teknologi til at skabe synlighed omkring produkter og give kunderne nye oplevelser. Han peger på, at der i dag også findes eksempler på programmer til mobiltelefoner, som kan genkende fysiske billeder, således at man ved at holde mobiltelefonen hen foran eksempelvis Empire State Building kan modtage historie om bygningen.

På sitet Like.com kan brugerne eksempelvis scanne et billede ind, hvis de lige har set Beyonce i et sladderblad iført drømmekjolen og herefter foretage søgninger ud fra billedet for at finde netop den kjole til salg på nettet. Den type funktioner vil vi ifølge Mads Thimmer komme til at se anvendt på langt flere områder i fremtiden.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

I går 10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier