Danmarks Miljøundersøgelser fastslår nu, at landbruget er overraskende godt med, når det kommer til CO2-reduktion. For transportsektoren venter der store udfordringer.
En ny fremskrivning af Danmarks CO2-udledning fra Danmark Miljøundersøgelser (DMU) viser, at landbruget klarer sig overraskende godt i forhold til at sænke CO2-udslippet. Frem mod 2010 vil landbruget have reduceret sit CO2-udslip med over 25 procent - eller mere end 3.000 ton drivhusgasser. Dermed er landbruget den eneste sektor i DMU's fremskrivning, der på kort sigt formår at reducere sit CO2-udslip.
For transportsektoren ser det anderledes ud. Her vil udledningen i 2010 være steget med 3.000 ton i forhold til 1990 - primært drevet af privatbillismen. Også industrien vil opleve en svag stigning frem mod 2010.
- Landbrugets reduktion i udledning skyldes dels, at vi har haft positive effekter af vandmiljøplanen. Men også at biogasproduktionen er i fremgang og at vi er blevet bedre til at optimere foderet, så det giver mindre metanudslip fra køerne, siger klimakonsulent i Landbrugsraadet, Irene Nicolaisen.
Landmænd ønsker belønning
Selv om landbruget således kan glæde sig over tallene for 2010, ser det dog mindre positivt ud i 2025. Her vil landbrugets samlede udledning af CO2 kun være faldet med yderligere 500 ton i følge DMU.
I landbruget erkender man da også, at der skal ekstra tiltag til, hvis man skal reducere CO2-udledningen yderligere:
- Vi både kan og skal nå længere. Men vi må også erkende, at der skal sikres incitament for den enkelte landmand, hvis vi skal nå rigtig langt. Vi har i landbruget fremlagt en ambitiøs plan, hvor vi søger at udnytte de grønne synergier, så vi får mest miljø, klima og natur for pengene. Planen indeholder en række målrettede indsatser med udtagning af vådområder, dyrkning af flerårige energiafgrøder samt mere biogas og forbrænding af fiberdelen fra gyllen. Finansieringen af disse tiltag skal ske gennem landdistriksmidlerne, siger Irene Nicolaisen.
Billigere grønne biler
Også i transportsektoren ønsker man at nå længere, end hvad DMU's fremskrivninger viser.
- Tallene fra DMU viser jo, at det går lidt den forkerte vej. Derfor mener vi også, at der er et behov for at se på, hvordan vi kan gøre privatbilismen mere klimavenlig. For vi tror ikke på, at det er realistisk at vi alle skal transporteres med kollektiv trafik fremover. Af de samlede personkilometer rejst udgør privatbilismen jo i dag 80 procent - det ville kræve meget store omvæltninger at ændre det, siger Torben Kudsk, chefkonsulent i FDM.
Han anbefaler derfor, at man så hurtigt som muligt omlægger bilafgifterne til at favorisere klimavenlige biler:
- Et muligt fremtidigt roadpricing-systemer må ikke være en undskyldning for at vente med at omlægge registreringsafgiften, så den i højere grad tilgodeser klimavenlige biler. Det ville give en klimagevinst nu og her. At vente på at et roadpricing-system er færdigudviklet, mener vi ikke er ansvarligt, siger Torben Kudsk.
Lastbiler med sort ry
I fragttransportens organisation, DTL, mener man, at fremskrivningen glemmer at tage højde for samfundsudviklingen:
- Vi ønsker bestemt at tage ansvar for vores udledning, og har også iværksat en række initiativer for at nedsætte lastbilernes udslip. Men man er nødt til at huske på, at en del af årsagen til, at udslippet fra lastbilerne stiger, er, at mange andre sektorer - blandt andet landbruget og industrien - er blevet mere koncentrede. Det kræver mere transport til og fra virksomhederne - og derfor stiger vores udledning, siger Ove Holm, cheføkonom i DTL.
Selv om transportsektorens udledning altså står til at stige - fra 25 procent af den samlede CO2-udledning i 2010 til 33 procent i 2025, vil det fortsat være energiproduktionen, der udgør den største synder inden for CO2-udledningen. Energiproduktionen vil i 2025 udgøre 43 procent af den samlede CO2-udledning.