LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Test af fire varebiler med skatterabat

Grænsetilfælde. Er du på udkig efter en billig og rummelig bil? Erhvervsbladet har prøvet fire varebiler, der fortsat kan fås til en lav skat på 30 procent.

Skatteminister Kristian Jensen (V) har sammen med sine kolleger på borgen valgt at ændre afgiften for varebiler, så kun dem over 2,5 ton fortsat kan nøjes med 30 procents afgift.

ErhvervsBladet har set på et par af grænsetilfældene, der netop slap igennem nåleøjet: det drejer sig om Citroën Jumpy, Ford Transit, Opel Vivaro og Peugeot Expert.

Jumpy og Expert er identiske bortset fra deres logo og findes også som en Fiat Scudo. Opel Vivaro findes også som Nissan Primastar og Renault Trafic, mens Ford Transit er helt sin egen.

Når fabrikkerne arbejder så tæt sammen, er det for at holde udviklingsomkostningerne nede, og konkurrencen foregår så ude hos forhandlerne i de enkelte lande. Og her gælder det ikke mindst eftermarkedet og kundens forhold til forhandleren samt i vore dage ikke mindst prisen.

Ford står alene, men med et samlet salgstal, der betyder, at Ford Transit nok er Europas mest solgte varevogn, så er kundeunderlaget i orden.

Tre testforløb

I vores test har vi set på biler med forskellige motorstørrelser, fordi det var, hvad der var til rådighed.

Derfor ser vi en 85 hestes Transit over for eksempelvis en 115 hestes Vivaro og en 120 hestes Expert/Jumpy.

Vi prøvede biler i tre tempi: dels en dag på en kuperet rute på Midtsjælland med fuld last, dernæst en tur til Småland med fuld last den ene vej samt med skiftende chauffører under hjemlige forhold den øvrige tid.

Ingen af de fire biler kører dårligt. De har alle moderne common rail-dieselmotorer med fin trækkraft, og køreegenskaberne giver ikke anledning til problemer hverken med med både fuld last eller uden last.

I Expert og Jumpy oplevede vi, at bilerne var så lydløse, at man til gengæld lagde mærke til hjulstøjen.

Mest støjsvag var nu Ford Transit, men den var også i en luksusudgave og havde formentlig bedre isolering. Ford'en sagde mest under acceleration, men den havde også kun en 85 hestes motor.

To biler med ESP

To af bilerne er sikkerhedsmæssigt i en klasse for sig, idet Ford Transit og Peugeot Expert begge har ESP-stabilitetssystem som standardudstyr. I de andre biler er dette ekstraudstyr, som koster cirka 2.000 kr.

Citroën findes i en step 1- og i en step 2-udgave, hvor sidstnævnte har luftaffjedring på bagakslen samt ESP.

Vores Jumpy-testbil var en step 2 med ESP og luftaffjedring samt fartpilot. For miljøets skyld kan man til både Expert og Jumpy få motorer med dieselpartikelfilter.

Kørt til kanten af mulighederne er Ford Transit ganske imponerende og står klippefast på vejen.

De to PSA-tvillinger er til gengæld de mest letkørte, men med Expert'en som den bedste i kritiske situationer med sit ESP. Vivaro kører godt, især på lange stræk, hvor dens suveræne kørestilling er værd at pege på.

ESP hjælper til bedre at kunne modvirke udskridninger, hvis man kommer for hurtigt igennem svingene.

Det er vigtigt at vide, eftersom eneulykker repræsenterer en meget stor del af dræbte og kvæstede i trafikken.

Bedst plads i Opel

Bag rattet sidder man bedst i Opel Vivaro, hvor man kan strække venstre ben helt uproblematisk.

I Transit er man nødt til at lempe foden ind imellem koblingspedal og hjulkasse, men det kan dog lade sig gøre.

Vores ene testchauffør, tømrermester Claus Ettrup, Dragør, havde Vivaro som sin favorit efter at have haft alle bilerne på langtur i Sverige.

Testchauffør Kasper Teiner fandt Expert'ens køreegenskaber bedst, mens undertegnede og testchauffør Henrik Denman fra Dansk Handelsblad faldt for den helstøbte kvalitet i Transit, dens rummelighed samt høje sikkerhedsniveau.

Ser man på indretningen af chaufførens arbejdsplads i kabinen er man i dag tæt på det, som man kalder personbilsagtig.

Især Ford Transit har arvet instrumenteringen fra Fords personbiler som C-Max og Mondeo med blandt andet handskerum til hængemapper og ved forruden plads til en bærbar computer, så man reelt har et rullende kontor.

I Transit savnede man dog et indstilleligt rat, som der var i de andre.

Jumpy og Expert har aflæggeplads over forruden samt handskerumslås, mens der er mulighed for at køre med elektrikerrør i fuld længde takket været et kvadratisk rør, der går ud til forruden. Så altså en bil, der både rummer mere og kører bedre end den gamle Jumpy.

Praktiske Ford

Det mest regulære varerum finder man i Ford Transit, der tillige har de bedste adgangsforhold gennem sidedøren.

Og bagdørene har en fiks knap, der udløser dørstoppet, så man kan åbne dørene 270 grader.

Peugeot Expert/Citroën Jumpy har dog en bagvæg mellem kabine og varerum, for afskærmningen til kabinen stikker bagud og spærrer delvist ved sidedøren.

Det betyder, at man ikke kan sætte en højt lastet palle ind gennem sidedøren.

Fastgørelseskroge findes i gulvet i alle tre kassevogne, så man kan fæstne lasten og dermed øge sikkerheden under transporten.

Prismæssigt er Peugeot Expert den billigste og fås fra 143.800 kr. eksklusiv moms.

Opel Vivaro fås fra 160.926 kr. og Ford Transit fra 164.900 kr., mens Citroën Jumpy koster fra 145.799 kr.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier