Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Anden generation af Honda CR-V har sendt reservehjulet på bagsmækken på pension, og det skal Honda ikke høre et ondt ord for. Tilbage er et nødreservehjul under bagagerumsbunden og samtidig har man skiftet fra idiotisk sidehængslet bagdør til brugervenlig tophængslet. Tricket med reservehjulet er ikke kun et stunt til gavn for marketing-proceduren omkring den nye model. Bilen er mere personvognsagtig. Det ses i designet og der store spørgsmål er derfor. Kan det også mærkes bag rattet?

Til det er det følgende svar: Ja, der kan det og bilen kører bedre end før, men en CR-V er stadig højere end en personbil og der kan altid mærkes bag rattet.

Umiddelbart inden testen af CR-V testede vi en firehjulstrukket personbil med permanent firehjulstræk på samme veje som med Hondaen.

En sammenligning i forhold til CR-V-forgængeren falder så absolut ud til den nye model, der kører langt mere som en personbil. Den styrer bedre.

Den fjedrer mere komfortabelt og er lettere at placere præcist på vejen.

Men den er og bliver højere end en almindelig stationcar, og det kan mærkes. Men i sammenligning med forgængeren er det blevet meget sjovere og mere afslappende at være pilot bag rattet i CR-V.

Flot indre

Vi tester billigste version af CR-V. Det vil sige en 2,0-benzin med seksgears manuel gearkasse og eleganceudstyr. Den koster i runde tal 400.000 kr., og det er en god pris for så veludstyret en bil.

Interiøret har fået mere klasse end i den gamle, og jeg sidder rigtig godt bag rattet i faste stole med fin støtte. Kørestillingen er næsten som i en personbil, men også kun næsten.

Betjeningen er logisk, og der er alt det udstyr, som man har brug for. Kun klimaanlægget på testbilen virkede lidt simpelt i evnen til at holde en konstant temperatur, og det ville klæde luften i bilen, hvis der var luftdysser ved bagsædet. En anden anke er håndbremsegrebet der ikke er særlig ergonomisk.

Bagagerummet kan udvides ved at skyde bagsædet frem og selve ryggen på sædet kan finjusteres i trin. Bilen sluger 442 liter, og det bør række til de fleste familier.

På bagsædet er der masser af plads, og der er næsten helt fladt gulv, så man sidder også fornuftigt på midterpladsen.

Den tidligere version af bilen havde campingbord mm i bagagerummet. Interne undersøgelser viste dog, at kunderne sjældent gjorde brug af disse effekter, så det er udeladt i den nye version.

Benzinmotoren er ny og yder 150 hestekræfter. Den er fantastisk lækker, kultiveret og understreger endnu en gang Hondas evne til at bygge motorer. Den trækker rent fra 1000 o/m og helt til det røde felt. Det fås ikke bedre og økonomien er samtidig fin.

Gearingen er velvalgt og med så smidig en motor savnede jeg ikke kræfter ved overhalinger. På landevej skal man typisk to gear ned, for med mange omdrejninger på tælleren, men det føles ubesværet da lyden er sportslig i tonen uden at være for anmassende. Gearkassen skifter godt med korte bevægelser, men testeksemplaret havde en lidt kedelig tendens til at ''børste tænder'' ud og ind af tredje gear. Det aftog dog lidt i takt med at motoren fik flere kilometer på tælleren.

Med den nye udgave har importøren for alvor fået gang i salget og alene i sidste måned blev der solgt omkring 200 stk. CR-V.

Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Anden generation af Honda CR-V har sendt reservehjulet på bagsmækken på pension, og det skal Honda ikke høre et ondt ord for. Tilbage er et nødreservehjul under bagagerumsbunden og samtidig har man skiftet fra idiotisk sidehængslet bagdør til brugervenlig tophængslet. Tricket med reservehjulet er ikke kun et stunt til gavn for marketing-proceduren omkring den nye model. Bilen er mere personvognsagtig. Det ses i designet og der store spørgsmål er derfor. Kan det også mærkes bag rattet?

Til det er det følgende svar: Ja, der kan det og bilen kører bedre end før, men en CR-V er stadig højere end en personbil og der kan altid mærkes bag rattet.

Umiddelbart inden testen af CR-V testede vi en firehjulstrukket personbil med permanent firehjulstræk på samme veje som med Hondaen.

En sammenligning i forhold til CR-V-forgængeren falder så absolut ud til den nye model, der kører langt mere som en personbil. Den styrer bedre.

Den fjedrer mere komfortabelt og er lettere at placere præcist på vejen.

Men den er og bliver højere end en almindelig stationcar, og det kan mærkes. Men i sammenligning med forgængeren er det blevet meget sjovere og mere afslappende at være pilot bag rattet i CR-V.

Flot indre

Vi tester billigste version af CR-V. Det vil sige en 2,0-benzin med seksgears manuel gearkasse og eleganceudstyr. Den koster i runde tal 400.000 kr., og det er en god pris for så veludstyret en bil.

Interiøret har fået mere klasse end i den gamle, og jeg sidder rigtig godt bag rattet i faste stole med fin støtte. Kørestillingen er næsten som i en personbil, men også kun næsten.

Betjeningen er logisk, og der er alt det udstyr, som man har brug for. Kun klimaanlægget på testbilen virkede lidt simpelt i evnen til at holde en konstant temperatur, og det ville klæde luften i bilen, hvis der var luftdysser ved bagsædet. En anden anke er håndbremsegrebet der ikke er særlig ergonomisk.

Bagagerummet kan udvides ved at skyde bagsædet frem og selve ryggen på sædet kan finjusteres i trin. Bilen sluger 442 liter, og det bør række til de fleste familier.

På bagsædet er der masser af plads, og der er næsten helt fladt gulv, så man sidder også fornuftigt på midterpladsen.

Den tidligere version af bilen havde campingbord mm i bagagerummet. Interne undersøgelser viste dog, at kunderne sjældent gjorde brug af disse effekter, så det er udeladt i den nye version.

Benzinmotoren er ny og yder 150 hestekræfter. Den er fantastisk lækker, kultiveret og understreger endnu en gang Hondas evne til at bygge motorer. Den trækker rent fra 1000 o/m og helt til det røde felt. Det fås ikke bedre og økonomien er samtidig fin.

Gearingen er velvalgt og med så smidig en motor savnede jeg ikke kræfter ved overhalinger. På landevej skal man typisk to gear ned, for med mange omdrejninger på tælleren, men det føles ubesværet da lyden er sportslig i tonen uden at være for anmassende. Gearkassen skifter godt med korte bevægelser, men testeksemplaret havde en lidt kedelig tendens til at ''børste tænder'' ud og ind af tredje gear. Det aftog dog lidt i takt med at motoren fik flere kilometer på tælleren.

Med den nye udgave har importøren for alvor fået gang i salget og alene i sidste måned blev der solgt omkring 200 stk. CR-V.

Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Anden generation af Honda CR-V har sendt reservehjulet på bagsmækken på pension, og det skal Honda ikke høre et ondt ord for. Tilbage er et nødreservehjul under bagagerumsbunden og samtidig har man skiftet fra idiotisk sidehængslet bagdør til brugervenlig tophængslet. Tricket med reservehjulet er ikke kun et stunt til gavn for marketing-proceduren omkring den nye model. Bilen er mere personvognsagtig. Det ses i designet og der store spørgsmål er derfor. Kan det også mærkes bag rattet?

Til det er det følgende svar: Ja, der kan det og bilen kører bedre end før, men en CR-V er stadig højere end en personbil og der kan altid mærkes bag rattet.

Umiddelbart inden testen af CR-V testede vi en firehjulstrukket personbil med permanent firehjulstræk på samme veje som med Hondaen.

En sammenligning i forhold til CR-V-forgængeren falder så absolut ud til den nye model, der kører langt mere som en personbil. Den styrer bedre.

Den fjedrer mere komfortabelt og er lettere at placere præcist på vejen.

Men den er og bliver højere end en almindelig stationcar, og det kan mærkes. Men i sammenligning med forgængeren er det blevet meget sjovere og mere afslappende at være pilot bag rattet i CR-V.

Flot indre

Vi tester billigste version af CR-V. Det vil sige en 2,0-benzin med seksgears manuel gearkasse og eleganceudstyr. Den koster i runde tal 400.000 kr., og det er en god pris for så veludstyret en bil.

Interiøret har fået mere klasse end i den gamle, og jeg sidder rigtig godt bag rattet i faste stole med fin støtte. Kørestillingen er næsten som i en personbil, men også kun næsten.

Betjeningen er logisk, og der er alt det udstyr, som man har brug for. Kun klimaanlægget på testbilen virkede lidt simpelt i evnen til at holde en konstant temperatur, og det ville klæde luften i bilen, hvis der var luftdysser ved bagsædet. En anden anke er håndbremsegrebet der ikke er særlig ergonomisk.

Bagagerummet kan udvides ved at skyde bagsædet frem og selve ryggen på sædet kan finjusteres i trin. Bilen sluger 442 liter, og det bør række til de fleste familier.

På bagsædet er der masser af plads, og der er næsten helt fladt gulv, så man sidder også fornuftigt på midterpladsen.

Den tidligere version af bilen havde campingbord mm i bagagerummet. Interne undersøgelser viste dog, at kunderne sjældent gjorde brug af disse effekter, så det er udeladt i den nye version.

Benzinmotoren er ny og yder 150 hestekræfter. Den er fantastisk lækker, kultiveret og understreger endnu en gang Hondas evne til at bygge motorer. Den trækker rent fra 1000 o/m og helt til det røde felt. Det fås ikke bedre og økonomien er samtidig fin.

Gearingen er velvalgt og med så smidig en motor savnede jeg ikke kræfter ved overhalinger. På landevej skal man typisk to gear ned, for med mange omdrejninger på tælleren, men det føles ubesværet da lyden er sportslig i tonen uden at være for anmassende. Gearkassen skifter godt med korte bevægelser, men testeksemplaret havde en lidt kedelig tendens til at ''børste tænder'' ud og ind af tredje gear. Det aftog dog lidt i takt med at motoren fik flere kilometer på tælleren.

Med den nye udgave har importøren for alvor fået gang i salget og alene i sidste måned blev der solgt omkring 200 stk. CR-V.

Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Anden generation af Honda CR-V har sendt reservehjulet på bagsmækken på pension, og det skal Honda ikke høre et ondt ord for. Tilbage er et nødreservehjul under bagagerumsbunden og samtidig har man skiftet fra idiotisk sidehængslet bagdør til brugervenlig tophængslet. Tricket med reservehjulet er ikke kun et stunt til gavn for marketing-proceduren omkring den nye model. Bilen er mere personvognsagtig. Det ses i designet og der store spørgsmål er derfor. Kan det også mærkes bag rattet?

Til det er det følgende svar: Ja, der kan det og bilen kører bedre end før, men en CR-V er stadig højere end en personbil og der kan altid mærkes bag rattet.

Umiddelbart inden testen af CR-V testede vi en firehjulstrukket personbil med permanent firehjulstræk på samme veje som med Hondaen.

En sammenligning i forhold til CR-V-forgængeren falder så absolut ud til den nye model, der kører langt mere som en personbil. Den styrer bedre.

Den fjedrer mere komfortabelt og er lettere at placere præcist på vejen.

Men den er og bliver højere end en almindelig stationcar, og det kan mærkes. Men i sammenligning med forgængeren er det blevet meget sjovere og mere afslappende at være pilot bag rattet i CR-V.

Flot indre

Vi tester billigste version af CR-V. Det vil sige en 2,0-benzin med seksgears manuel gearkasse og eleganceudstyr. Den koster i runde tal 400.000 kr., og det er en god pris for så veludstyret en bil.

Interiøret har fået mere klasse end i den gamle, og jeg sidder rigtig godt bag rattet i faste stole med fin støtte. Kørestillingen er næsten som i en personbil, men også kun næsten.

Betjeningen er logisk, og der er alt det udstyr, som man har brug for. Kun klimaanlægget på testbilen virkede lidt simpelt i evnen til at holde en konstant temperatur, og det ville klæde luften i bilen, hvis der var luftdysser ved bagsædet. En anden anke er håndbremsegrebet der ikke er særlig ergonomisk.

Bagagerummet kan udvides ved at skyde bagsædet frem og selve ryggen på sædet kan finjusteres i trin. Bilen sluger 442 liter, og det bør række til de fleste familier.

På bagsædet er der masser af plads, og der er næsten helt fladt gulv, så man sidder også fornuftigt på midterpladsen.

Den tidligere version af bilen havde campingbord mm i bagagerummet. Interne undersøgelser viste dog, at kunderne sjældent gjorde brug af disse effekter, så det er udeladt i den nye version.

Benzinmotoren er ny og yder 150 hestekræfter. Den er fantastisk lækker, kultiveret og understreger endnu en gang Hondas evne til at bygge motorer. Den trækker rent fra 1000 o/m og helt til det røde felt. Det fås ikke bedre og økonomien er samtidig fin.

Gearingen er velvalgt og med så smidig en motor savnede jeg ikke kræfter ved overhalinger. På landevej skal man typisk to gear ned, for med mange omdrejninger på tælleren, men det føles ubesværet da lyden er sportslig i tonen uden at være for anmassende. Gearkassen skifter godt med korte bevægelser, men testeksemplaret havde en lidt kedelig tendens til at ''børste tænder'' ud og ind af tredje gear. Det aftog dog lidt i takt med at motoren fik flere kilometer på tælleren.

Med den nye udgave har importøren for alvor fået gang i salget og alene i sidste måned blev der solgt omkring 200 stk. CR-V.

Velkørende. Flot og til en god pris. Sådan lyder opskriften på Hondas modtræk til biler som Toyota RAV4 og striben af koreanere, der de seneste år har forsøgt sig på markedet for softroadere.

Faktisk har der aldrig været så mange modeller at vælge imellem, som lige nu, hvor Honda har sendt sin nye CR-V på gaden. Men efter 14 dage i selskab med CR-V er vi ikke i tvivl. Hondaen er den bedste softroader lige nu.

Anden generation af Honda CR-V har sendt reservehjulet på bagsmækken på pension, og det skal Honda ikke høre et ondt ord for. Tilbage er et nødreservehjul under bagagerumsbunden og samtidig har man skiftet fra idiotisk sidehængslet bagdør til brugervenlig tophængslet. Tricket med reservehjulet er ikke kun et stunt til gavn for marketing-proceduren omkring den nye model. Bilen er mere personvognsagtig. Det ses i designet og der store spørgsmål er derfor. Kan det også mærkes bag rattet?

Til det er det følgende svar: Ja, der kan det og bilen kører bedre end før, men en CR-V er stadig højere end en personbil og der kan altid mærkes bag rattet.

Umiddelbart inden testen af CR-V testede vi en firehjulstrukket personbil med permanent firehjulstræk på samme veje som med Hondaen.

En sammenligning i forhold til CR-V-forgængeren falder så absolut ud til den nye model, der kører langt mere som en personbil. Den styrer bedre.

Den fjedrer mere komfortabelt og er lettere at placere præcist på vejen.

Men den er og bliver højere end en almindelig stationcar, og det kan mærkes. Men i sammenligning med forgængeren er det blevet meget sjovere og mere afslappende at være pilot bag rattet i CR-V.

Flot indre

Vi tester billigste version af CR-V. Det vil sige en 2,0-benzin med seksgears manuel gearkasse og eleganceudstyr. Den koster i runde tal 400.000 kr., og det er en god pris for så veludstyret en bil.

Interiøret har fået mere klasse end i den gamle, og jeg sidder rigtig godt bag rattet i faste stole med fin støtte. Kørestillingen er næsten som i en personbil, men også kun næsten.

Betjeningen er logisk, og der er alt det udstyr, som man har brug for. Kun klimaanlægget på testbilen virkede lidt simpelt i evnen til at holde en konstant temperatur, og det ville klæde luften i bilen, hvis der var luftdysser ved bagsædet. En anden anke er håndbremsegrebet der ikke er særlig ergonomisk.

Bagagerummet kan udvides ved at skyde bagsædet frem og selve ryggen på sædet kan finjusteres i trin. Bilen sluger 442 liter, og det bør række til de fleste familier.

På bagsædet er der masser af plads, og der er næsten helt fladt gulv, så man sidder også fornuftigt på midterpladsen.

Den tidligere version af bilen havde campingbord mm i bagagerummet. Interne undersøgelser viste dog, at kunderne sjældent gjorde brug af disse effekter, så det er udeladt i den nye version.

Benzinmotoren er ny og yder 150 hestekræfter. Den er fantastisk lækker, kultiveret og understreger endnu en gang Hondas evne til at bygge motorer. Den trækker rent fra 1000 o/m og helt til det røde felt. Det fås ikke bedre og økonomien er samtidig fin.

Gearingen er velvalgt og med så smidig en motor savnede jeg ikke kræfter ved overhalinger. På landevej skal man typisk to gear ned, for med mange omdrejninger på tælleren, men det føles ubesværet da lyden er sportslig i tonen uden at være for anmassende. Gearkassen skifter godt med korte bevægelser, men testeksemplaret havde en lidt kedelig tendens til at ''børste tænder'' ud og ind af tredje gear. Det aftog dog lidt i takt med at motoren fik flere kilometer på tælleren.

Med den nye udgave har importøren for alvor fået gang i salget og alene i sidste måned blev der solgt omkring 200 stk. CR-V.