Der er for meget snyderi med brug af varebiler – inklusive fusk med klistermærkerne, der viser, at en varebil måtte bruges til privat kørsel.

- Der var ganske enkelt brug for en mere varig ordning end klistermærkerne. Derfor var der politisk enighed om papepøje-nummerpladerne, siger konsulent i Skatteministeriet, Claus Kargo.

I Skatteministeriet havde man længe talt om at finde et alternativ, men en henvendelse fra direktør Preben Kjær, Danmarks Automobilforhandler Forening, med ideen om papegøjenummerplader, fik sat ideen på skinnner.

Anvendelsen er den samme som klistermærket. Kun blandet privat og erhvervsmæssigt brug af gulpladebiler skal anvende papegøjeplader.

- Nye nummerplader koster normalt 1.180 kroner, men Folketinget har netop bestemt, at hvis der er tale om en omregistrering til privat eller privat/erhvervsbrug skal der kun betales kostprisen for papegøjepladen, nemlig 160 kroner, siger Claus Kargo.

Samme pris

Der skal fortsat betales de 5.040 kroner om året for at køre privat i en gulpladebil.

Det er op til ejeren at anmelde varebilen til Centralregisteret for Motorkøretøjer, om varebilen alene skal anvendes erhvervsmæssigt eller privat- eller blandet privat og erhvervsmæssigt.

Kontrolaktioner foretaget af SKAT har vist, at varebiler i vidt omfang anvendes i strid med den anmeldte anvendelse. Det var årsagen til, at Skat i juni i fjor indførte ordningen med mærkning af varebiler, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug. Tanken med mærket var at vise på stedet, at varebilen måtte bruges privat.

Mærkningsordningen har ifølge SKAT haft en god effekt, idet mange biler siden juni 2007 er omregistreret til helt eller delvis privat anvendelse. Det gælder såvel kontrolhjælpemiddel som en præventiv ordning.

- Der er ikke kommet nye argumenter omkring mærkning af gulpladebiler, og for varebiler, der er registreret før den 1. januar 2009, vil den gældende mærkningsordning fortsætte, siger Claus Kargo.

Disse varebiler skal fortsætte med klistermærker – og derfor ikke have nye nummerplader, medmindre bilen efter denne dato ændrer anvendelse fra erhvervsmæssig til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

Ikke helt trafiksikkert

De første papegøje nummerplader blev indført i 1958 og fortsatte frem til 1972.

Dengang havde bilerne bagsæde, men sideruderne var blændet. Det gav megen diskussion om trafiksikkerhed, fordi man ikke havde et særligt godt udsyn. Til sidst blev papegøjepladerne afskaffet - og man kunne bytte sine papegøjeplader med de daværende sort/hvide nummerplader.

Papegøjepladerne vil blive indført fra årsskiftet med en helt ny kombination – GA som begyndelse. Et bogstav, der før var reserveret Grønland. Det vil blive de samme tekniske systemer som i dag for gule plader.

Rektangulær foran og kvadratisk bag går fra 78.000 til 87.999 – og rektangulære plader for og bag fra 88.000 til 97.999. Bogstaverne bliver med sorte tal på gul baggrund og tallene med sorte tal på hvid baggrund.

Nummerplader med en ny typografi er i øvrigt netop introduceret på markedet. Den er valgt, for at der skal være plads til EU-flag og DK mærke – men grundet forsinkelse af den digitale motorregistrering, bliver det først muligt at bestille sin nummerplade med EU-mærkning fra slutningen af 2009. Selv om det var en regeringsbeslutning fra 2006. Det skal ifølge Finansudvalget fortsat være frivilligt, om man vil have EU-plade eller ej.

- I Sverige valgte for to år siden 85 procent af bilkøberne EU-pladen. Det er praktisk fordi man slippe for at have DK skilt på, siger Claus Kargo.