Kinesiske biler på vej - Transport

Kinesiske biler på vej

Created: tir, 10/31/2006 - 16:20
Lavpris i Sydafrika. Endnu er kvaliteten ikke så god som på europæiske og japanske biler, men selv om der måske er langt igen, så skal kinesisk bilindustri tages alvorligt.

(JOHANNESBURG) Endnu griner de fleste over de kinesiske bilmærker blandt andet efter en lammende dårlig crash-test i EuroNcap med modellen Landwind men selv om der er langt igen, før kineserne bliver dominerende, så skal de tages alvorligt. Midt i 60'erne var det japansk bilindustri, som vesteuropæerne grinede af og det samme gentog sig med koreanerne i 80'erne. Men latteren er her for længst forstummet. Toyota er tæt på at være verdens største bilindustri, og eksempelvis koreanske Hyundai/Kia er også på vej op med stigende markedsandele overalt i Europa. ErhvervsBladet har besøgt det sydafrikanske motorshow "Auto Africa" i Johannesburg, som har åbent frem til på søndag den 5. november, og det var selv for de øvrige udstillere overraskende, hvor aggressive kineserne er blevet på eksportmarkedet.

Bolden spilles tilbage

Indtil nu har europæisk, japansk og koreansk bilindustri været dominerende i Kina nu spiller kineserne bolden tilbage på de etablerede vestlige markeder med mærker som FAW lastbiler, JAC varevogne, AsiaWing lastbiler, Inyati busser og varebiler (fra fabrikken CAM) samt Chana mini-varebiler. Sidstnævnte bliver første etablerede mærke i Sydafrika. At de vestlige producenter også tror på Kina kan blandt andet ses af, at Ford Motor Co. i USA har meddelt, at de vil øge indkøbet af reservedele fra kinesiske underleverandører væsentligt. Det sydafrikanske marked domineres af japanske Toyota med mere end 30 procent markedsandel, men mange af modellerne kendes ikke i Europa og er ikke planlagt til at sælges i Europa. Således sedanmodellen af Yaris og varebilen Quantum, der er en forvokset Hi-Ace. En smart SUV 4x4 kaldet Fortuner er bygget over rammen på Hi-Lux pick-up modellen, der i øvrigt bygges i Durban til det europæiske marked mens en ny Avanta havde premiere på udstillingen. Bilen bygges i Malaysia til blandt andet asiatiske og afrikanske markeder. Kvaliteten er ikke som i en Toyota, som vi kender herhjemme, men kravene er heller ikke de samme. Og så er benzindrevne biler fremherskende også på varebiler, men med nærmest ens benzin og dieselpriser på 6 og 5,20 rand pr. liter (ca. 5 kroner) er der ikke den store interesse i diesel.

Pick-up dominerer

Nissan viser sin Tiida udgave, der umiskendeligt ligner en blanding mellem Renault Megane og en Nissan Note. Men generelt domineres bilerne i landet af pick-up biler, ofte med firehjulstræk de passer bedre ude i naturreservaterne. Opel Corsa pick-up og Ford Fiesta pick-up ses ganske meget i bybilledet. Pick-up biler anvendes meget til persontransport, for eksempel af et arbejdssjak eller skolebørn. Ja, trafiksikkerheden er ikke udtalt. På det afrikanske marked er produktionsprisen på biler større end eksempelvis Kina og Malysia og med højere kvalitet. Men biler i Sydafrika er oftest strippet for sikkerhedsudstyr. ESP kendes ikke, ABS er ikke i alle biler, og airbags er er sjældenhed. Det gælder dog ikke for mange af eksportmodellerne så som Hi-Ace. Andre producenter har samme opfattelse med lavprismodeller uden sikkerhed. Hyundais HD 65 og 72 lastbiler er gode eksempler.

Gode chancer i Danmark

Nogle nye bilmodeller vil dog formentlig have gode chancer for at nå det danske marked det gælder pick-up modellen af den nye Ssangyong Actyon kaldet Sport, der havde verdenspremiere i Johannesburg samt Daihatsu Terios 4x4. Og så skal vi lige gentage synsynligheden for at én eller flere af de kinesiske bilmærker, der blev vist på Auto Africa, finder vej til Europa. De kinesiske repræsentanter på standene var ikke i tvivl om, at det var et spørgsmål om kort tid.

PrintSend

Læs også

Forsiden lige nuse forsiden »

Læs dagens Berlingske Business

Pressemeddelelser fra Business Direct

Markedet lige nu