Op til to kilometers rejse bliver din kuffert sendt ud på, når du har checket ind i Københavns Lufthavn i Kastrup – vel at mærke inden den når hen til udsorteringsboksene og bagagevognen, der kører den det sidste stykke ud til flyet.

Kufferten sendes rundt i et sindrigt system af bagagebånd, røntgenscannere og fordelingsbånd, inden den måske bliver puffet ombord på en af lufthavnens nye BBB-bagagevogne, hvor medarbejderen knap nok behøver at løfte kufferten.

BBB-systemet med bagagevogne og tilhørende ladestationer ved båndet er for øvrigt udviklet af Københavns Lufthavne sammen med FKI Cristplan, CPH Design og SAS.

København har faktisk fået et af Europas bedst fungerende bagagehåndterings- systemer - efter en optimering til ti mio. kr., der er gennemført i et tæt samarbejde med Langebæk Logistik i Allerød. Et andet problem, der er løst, er et nyt krav til kontrol af transitpassagerernes bagage.

Færre driftsstop

Den nok større forbedring er, at bløde kurver på båndet har afløst båndforløb med vinkler på 90 grader.

Før havde man omkring 200 driftsstop om dagen – det tal er reduceret med over 90 procent – og det er vigtigt for præcisionen, når der kun er afsat cirka 10-15 minutter til hele proceduren på bagagebåndet – ud af 45 minutter i for eksempel transfer fra fly til fly - samt taget i betragtning, at de cirka 60.000 rejsende på en god dag skal have 25.000 stykker bagage med et fly. Således er der typisk 80 stykker bagage i en MD 80-type (før 1980: DC-9).

Systemet, der første gang blev taget i brug i forbindelse med indvielsen af Terminal 3 i 1998, har håndteret 45.000 stykker bagage på den travleste dag – maksimum er på måske 60.000 stykker bagage, vurderer Carsten Seiler, maskinmester og projektchef inden for bagagedrift i Københavns Lufthavne.

Færre til transit

Kastrup Lufthavn har cirka 21 mio. passagerer om året, men i 2015 forudser man et tal på 30 mio. passagerer. Finanskrisen har dog bremset denne tendens. Passagertallet faldt 18 procent i februar og 15 procent i januar i forhold til samme perioder i fjor. Det er især transitpassagerer, der er blevet væk. Men det har ikke ændret ved prognoserne.

- Transitpassagerene udgør i dag dog under 30 procent af passagererne i lufthavnen, oplyser pressechef Søren Hedegaard Nielsen, Københavns Lufthavne.

- Tidligere skete det ofte, at kufferter satte sig fast på båndet på grund af bånd og lynlåse. Vi havde på spids- belastningstidspunkter faktisk folk stationeret på de udsatte steder. Men med de bløde kurver med differentierede hastigheder undgås næsten alle stop af den årsag, siger Carsten Seiler, maskinmester og projektchef indenfor bagagedrift i Københavns Lufthavne.

Sammen har lufthavnen fundet de bedste virksomheder til at levere såvel hardware som software. Leverandørerne er blandt andet tyske Transnorm – kurvebåndenes Rolls-Royce - svenske Vecto og danske FKI Cristplan fra Århus. Der skal virkelig tænkes, når et større logistisk problem skal løses.

Carsten Seiler har dog også bidraget til gode løsninger – blandt andet på fordelingsbånd, som han også arbejdede med i sit tidligere job på bryggeriet Wiibroe i Helsingør for 11 år siden.

Carsten Seiler har løbende nye projekter at arbejde med – lige nu drejer det sig om 20, som investeringsmæssigt svinger fra et par millioner kr. op til måske 70 mio. kr.

RFIS-test sat i gang

- Vi har lige sat en test med RFID-løsning i gang. Det ville stort set kunne eliminere fejllæsning af stregkodebåndene på bagagen, så 99,95 procent kunne læses mod måske 95 procent i dag, siger Carsten Seiler.

RFID systemet kan fortælle, hvor en truck befinder sig, og hvor længe den er om at køre fra et fly til båndet. Men endnu er der ikke opstillet retningslinjer fra luftfart- organisationen IATA, så lige nu testes det kun internt i et par lufthavne i Østen.

- Det koster i dag 80 øre for en RFID-chip, og det ville være dyrt at finansiere for lufthavnen med 45.000 stykker bagage, men kunne udgiften lægges på billetprisen, ville det ikke betyde meget.

Carsten Seiler har også travlt med den kommende klimakonference i København, hvor miljøet er i centrum.

Ved at teste en båndstrækning med ti nye synkrone SEW Movi-gear i stedet for ti asynkrone snekkegear (red: motorer der driver båndene), kan der spares mindst 30 procent energi, og udgiften er derfor tjent hjem på 1,2 år. Efter testen vurderes det, om de nye gear skal indgå i båndkonceptet.

En anden miljøaktivitet er, at frekvensopdele båndene, så ikke alle bånd sætter i gang, når der kommmer et flys bagage, og så de stopper, når bagagen er kørt forbi.

- Mange af vores projekter har også været praktiske – vi skiftede således bundpladerne på båndene, så planerne nu er rustfrie. Før var der flager af rust alle vegne. Og så har vi også dubleret vores røntgenmaskiner, så vi ikke bliver så hårdt ramt, hvis én af dem bryder ned, siger Carsten Seiler.

Også på Erhvervsbladet.dk

Download gratis erhvervsbøger

Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her

Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden

Powered by Disqus



ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.