De er den største enkeltkilde til foreningen med giftige partikler. Alligevel stiller de kommende miljøzoner i landets fire største byer ikke krav om partikelfiltre på varevogne.
Når de nye miljøzoner træder i kraft 1. september, stiller zonerne kun krav til lastbiler over 3,5 tons, selv om partikelforureningen fra de mange små varebiler udgør op imod en tredjedel af den samlede partikelforurening.
Det skriver Ingeniøren.dk.
»Varebilerne er den største enkeltkilde til partikelforureningen. For selvom at den enkelte varebil udleder mindre partikelforurening end en lastbil, er der næsten ti gange så mange varebiler på vejene,« siger ph.d. og civilingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd til Ingeniøren.dk.
Miljøstyrelsen konkluderede i en rapport i 2006, at det vil »reducere partikelemissionen kraftigt«, hvis der kommer partikelfilter på varevognen.
Desuden vil antallet af dødsfald direkte relateret til partikelforureningen falde skønsmæssig med omkring 24 personer i 2012.
Ifølge Miljøstyrelsen r der tale om cirka 50.000 varebiler, der ikke har partikelfilter. Til sammenligning vurderer styrelsen, at der dagligt vil færdes mellem 8.000 og 12.000 lastbiler i zonen.
- mja