Med valget af den lille Fiat er der sendt et klart signal om, at små varebiler er en trend, der er kommet for at blive.
Fiat Fiorino løb med den eftertragtede titel, Årets Varebil i Danmark 2009 med 97 point ud af 120 mulige.
Nummer to blev Hyundai H1 med 57 point.
ErhvervsBladet havde to mand i juryen, der talte fag journalister fra de førende medier i Danmark. Kåringen skete efter tre dages testkørsler i området omkring Sønderborg.
Elegant-modellen mest solgt
Fiorino koster fra 102.000 kr., men den mest solgte ventes at blive Elegant-modellen til 111.990 kr. ex moms men inklusive 50 procents registreringsafgift.
De biler, der lige nu sælges er uden Elektronisk Stabilitets Control (ESC) men denne vigtige sikkerhedsfeature vil kunne leveres fra begyndelsen af næste år.
De to søsterbiler til Fiorino hedder Citroën Nemo og Peugeot Bipper og ved kåringen blev de betragtet som en bil.
Når Fiat Fiorino blev betragtet som en selvstændig model, skyldes det, at den blandt andet fås med en anden motor, samt andre udstyrsdetaljer. Trods Fiorinos beskedne mål, kan blive laste en euro-palle, idet bagdørene kan åbnes helt op.
