LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

55 år med job i bilbranchen

Knud Ahrens har arbejdet med biler siden han var 14 år – i foråret 1953, og han har ikke tænkt sig at stoppe endnu.

Regeringen vil helst have at vi bliver så lang tid som muligt på arbejdsmarkedet, så salgskonsulent Knud Ahrens fra Farum må siges at være noget af et forbillede. 70 år fylder han på søndag, og han har efter mere end 55 år med biler ikke tænkt sig at stoppe endnu.

Han har dog tænkt sig at geare lidt ned, så han vil fremover nøjes med at arbejde tirsdag, onsdag og torsdag hos Bilia på Amager, hvor han sælger Ford-person- og varebiler.

Det vil sige – han vil naturligvis træde til, hvis der er et åbent hus-arrangement samt i ferieperioder, og når kolleger bliver syge.

36 år på Amager

Han har faktisk solgt Ford- biler på Amager i nøjagtig 36 år – da han tiltrådte hed firmaet C. H. Christiansen, men fra efteråret 1999 blev navnet – som hos alle Fords forretninger i Storkøbenhavn – ændret til Scaniadam som led i Ford Danmarks strategi om store forhandlerkæder. Siden 2004 blev det til Bilia-Scaniadam – de senere år bare Bilia.

I dag er søndage en vigtig salgsdag for alle landets bilforhandlere, og det var faktisk Knud Ahrens' tidligere chef, nu afdøde Ford-direktør Carl Helge Christiansen, der indførte søndagsåbning i slutningen af 60’erne – efter amerikansk forbillede.

- Det kostede ganske vist en bøde på 300 kr. hver søndag, men i forhold til den salgssucces, som det var, betød pengene ingenting, og ganske hurtigt begyndte andre bilforhandlere at gøre det samme, fortæller Knud Ahrens.

Hans karriere begyndte som cykelbud i det daværende grossistfirma i bilreservedele, Peter Skarring, i Reventlowsgade i København. Han cyklede på longjohn med reservedele til bilforhandlere.

- Efter et halvt år som bud kom jeg i mekanikerlære hos det K. W. Bruun-ejede British Motor på Østerbro Lønnen var kun 14,75 kr. om ugen, og det var ikke meget, når en øl til festerne i K. B. Hallen kostede et par kroner. Derfor kørte jeg også med varer for et ismejeri tidligt om morgenen til samme løn, så jeg nåede op på næsten 30 kr. om ugen, siger Knud Ahrens.

Til sammenligning får yngste lærling på værkstedet hos Bilia på Amager i dag 55 kr. i timen - svarende til 4.500 kr. om ugen, hvis man tæller lørdagen med, for i 1950’erne arbejdede man også om lørdagen, hvor lærlingene så gjorde rent. Så det blev til 45 timer på en uge. Til gengæld var der nærmest ingen skat.

Fra reparation til salg

British Motors solgte de dengang populære Hillman- og Humber-personbiler og Commer-varebiler, og kort efter sin halvandet års militærtjeneste fandt Knud Ahrens ud af, at han hellere ville sælge biler end reparere dem.

På det tidspunkt havde K. W. Bruun både fået forhandling af Ford, som hed Dana Ford, samt import af franske Peugeot-biler. Knud Ahrens fik derefter job som juniorsælger i det nye Peugeot-bilhus i Codanhus-bygningen. Det var i oktober 1961, og det blev til ti år med de franske luksusbiler som 304 og 404 inden skiftet til Ford på Amager.

- Det var nok sjovere at sælge biler for 30-40 år siden. Vi solgte mange flere biler, især efter oliekrisen i 70’erne. Der var færre bilmærker dengang og derfor flere kunder i bilforretningerne, siger Knud Ahrens.

Han indrømmer dog, at moderne biler i dag er langt bedre og sikrere end bilerne dengang, hvor ABS-bremser og ESC/ESP-stabilitetssystem endnu ikke var kendt.

Så der blev skruet plader på mange fortrinsvis europæiske Ford-biler med de daværende navne som Anglia, Escort, Tau- nus, Cortina, Corsair, Zephyr, Zodiac, Consul og Capri. Kun varebilen Transit har beholdt sit navn fra dengang.

- Dengang finansierede vi bilerne med en månedlig rente på 2,6 procent, hvad man i dag vel nærmest kan kalde ågerrenter, men folk var ligeglade. De trak renterne fra i skat. I dag er den årlige rente seks-syv procent, siger Knud Ahrens.

Fødselsdagen holdes under private former, men kollegerne i bilhuset har planer om at fejre ham i morgen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier