LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Man skal altid være målrettet, når man slår træningsbolde. Derfor er det f.eks. klogt at bruge et jern som sigtelinie, mener Anders Nielsen. Foto: Ikke oplyst

Man skal altid være målrettet, når man slår træningsbolde. Derfor er det f.eks. klogt at bruge et jern som sigtelinie, mener Anders Nielsen.

Sådan forbedrer du dit golfspil optimalt

Handicap 27-spiller har skrevet en bog om at presse det ældgamle golfspil ned i rammerne for moderne virksomhedsledelse.

Anders Nielsen, 36 år og bosat i Horsens, er golfspiller lige som så mange andre - med handicap 27, som svarer til gennnemsnittet for danske herrespillere. Nogle gange svinger han perfekt - andre gange håbløst. I lang tid var dét okay for Anders Nielsen. Hans ambitioner var ikke så store, og han gav gerne den obligatoriske taberøl i klubhuset efter en match med vennerne.

Men så skete der noget. Anders Nielsen fik en ny nabo - golfbanen Stenballegaard Golf. Nu skulle golfspillet for alvor have en chance. Men med et fuldtidsjob og et familieliv var det stadig begrænset, hvor meget træningsmængden og antallet af spillede runder kunne øges. Til stor irritation for Anders Nielsen var alting, som det plejede. Enten sad svinget »lige i skabet« - eller sad der slet ikke.

Anders Nielsen er ansat i økonomiafdelingen i Stofa, hvor han blandt andet arbejder med kvalitet og procesoptimering. Det er opgaver, der kræver metodik og grundighed. I sit daglige arbejde bruger Anders Nielsen blandt andet Lean og Six Sigma, som er værktøjer udviklet til produktion hos virksomheder som Toyota og Motorola. Lean og Six Sigma handler om at optimere processerne i en virksomhed, så de bliver simple og effektive, og så mulige fejlkilder i processen elimineres.

Grundige statistikker

Kunne disse moderne produktionsprincipper mon overføres til et af verdens ældste spil, spurgte Anders sig selv og begyndte at angribe sit golfspil og sin træning helt anderledes. Han simplificerede bevægelserne, eliminerede sine fejl og begyndte at træne mere på de elementer af spillet, hvor effekten ville være størst. Og som en vaskeægte talnørd begyndte han at føre grundige statistikker over sine runder for at kunne måle og analysere udviklingen.

Dét hjalp. Mængden af dårlige slag og mistede bolde raslede ned, og det samme gjorde det totale antal slag på scorekortet. Fra over 110 slag pr. runde til under 100 slag på ganske kort tid og stadig med en yderst begrænset træningsindsats og et begrænset antal spillede runder. Spilleglæden for Anders Nielsen steg markant, og taberøllen i klubhuset blev nu oftere betalt af én af de andre spillere.

Anders Nielsen har samlet sine erfaringer i en helt ny E-bog med titlen »Spil Optimal Golf - og spar 7-12 slag på under 60 dage.« Her gennemgår han spillets faser i henhold til Lean og Six Sigma og deler ud af sine egne erfaringer med golfen udsat for moderne procesoptimeringsprincipper.

Bogen sælges kun via hjemmesiden www.blivbedretilgolf.dk

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

I går 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Innovative vinduesfabrikker ser hård tid forude

01.02.12 - 13:27 |  BUSINESS.DK Konkurrencen er hård blandt de danske vinduesfabrikanter, som både kæmper på pris og om at levere produkter, der kan leve op til fremtidens hårde energikrav.

App-iværksætter rykker ind i modebranchen

01.02.12 - 10:00 |  BUSINESS.DK Den danske iværksættervirksomhed Endomondo, der står bag sportsapplikationen af samme navn, rykker nu ind på modefronten, hvor virksomheden lancerer sportskollektion.

Grønne iværksættere er tabere i magtspil

31.01.12 - 10:08 |  BUSINESS.DK Mens energiforhandlingerne på Christiansborg tilgodeser både vindmøllebranchen og landbruget, kæmper prisbelønnede grønne iværksættere for at gøre deres innovative CO2-neutrale teknologier kommercielle uden hjælp fra politisk side. De har ikke været stærke nok til at tale deres sag.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier