Se her hvilke ti øl entusiasterne på nettet kårer til de bedste i Danmark. De helt små mikrobryggerier er godt repræsenteret.
En ny offentliggjort liste over de 50 bedste øl i Danmark viser, at de små bryggerier giver de store baghjul. Bryghuse som Nørrebro Bryghus, Amager Bryghus, Raasted Bryghus og Gourmetbryggeriet ligger alle placeret over Carlsberg.
Listen er lavet af ølentusiaster, der har været inde på ratebeer.com for at afgive deres stemme til de forskellige øl. Man har kunnet give point fra 1 til 5, og her toppes listen af Ølfabrikken Porter med 4, 16 points, som Gourmetbryggeriet står bag.
På en anden plads ligger Amager Bryggeriets Hr. Frederiksen, som bliver efterfulgt af tre Mikkeller øl, der henholdsvis ligger på en tredje, fjerde og femte plads. Carlsberg finder man nederst i top ti på en tiende plads med Wiibroe Porter Imperial Stout.
Søren Houmøller, der er stifter af Ølentusiasterne, der har 11.000 medlemmer, er ikke overrasket over, at de små bryggerier slår de store.
”De små bryggerier brygger ganske enkelt bedre øl. De bruger bedre og flere råvarer til øllet, og det er med til at give en forskellig smag gang for gang. Hvorimod en Carlsberg altid vil smage ens. Derudover har de små bryggerier en historie at fortælle, hvor man kan studere etiketten og øllets ingredienser. Det gør simpelthen øllen til en oplevelse,” fastslår øleksperten.Se beskrivelser af de ti bedste øl
Ikke øl for gymnasieelever
Top ti listen er præget af mørke, stærke Porter-øl, som ligger omkring 10 %. Og det er ikke for uerfarne øldrikkere.
”Det er noget af en liste. Der er tale om tunge smage, hvor ristet kaffe og mørkt chokolade er kernen i brygningen. Det betyder, at det er en forskrækker-liste til unge gymnasieelever, hvis de skal en tur i byen,” siger Søren Houmøller.
Han mener samtidig, at Ølfabrikken Porter en fortjent vinder.
”Gourmetbryggeriet, som står bag denne øl, brygger næsten aldrig den samme øl to gange. Det er med til at give en forskellig og ny oplevelse, hver gang man drikker et af deres produkter. Med andre ord, så er denne øl med til at kilde ens smagsløg.”
Se beskrivelser af de ti bedste øl
Andre tophistorier på ErhvervsBladet:
Ny bil? Så er det igen attraktivt at låne i banken
