LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Danske golfspillere »flygter« til Sverige

Københavnere og nordsjællændere har kastet deres kærlighed på Svalövs Golfklubb ved Landskrona.

Det er forholdvist dyrt både at blive og være medlem af og spille greenfeerunder i danske golfklubber omkring København og i Nordsjælland, og derfor søger stadig flere danske golfspillere, såvel gamle som nye, til Skåne, hvor medlemskaber og greenfeetakster ligger væsentligt under de københavnske og nordsjællandske.

Det mest populære »tilflugtssted« i Skåne for danske golfspillere er pudsigt nok den i Sverige forholdsvis upåagtede Svalövs Golfklubb i kanten af Söderåsen en halv snes kilometer øst for Landskrona. Klubben har efterhånden 100 aktive danske medlemmer, som spiller jævnligt, fordi de kan være hurtigt fremme i Svalöv via enten Øresundsbroen eller Helsingør-Helsingborg-færgen.

Bl.a. på grund af to danske venskabsklubber, Herlev-Skovlunde og Roskilde, blev der i 2009 desuden spillet over 1000 danske greenfeerunder i Svalövs Golfklubb, der både har et idyllisk, rødmalet klubhus i træ og 27 huller, fordelt på Gamla Banen, 18 huller, der blev indviet i 1990, og Naturbanan, 9 huller, der blev åbnet i 2008.

Gamla Banans huller løber, med gamle æble- og pæretræer mellem de forskellige fairways, gennem et forholdsvist åbent, blødt bølgende engterræn med diverse søer, der bringer vandhazarder mere eller mindre i spil på hele 13 huller - et spændende lay out, som da også skyldes én af Sveriges mest anerkendte golfbanearkitekter, Tommy Nordström. Den største sø krydser fairway foran green på 18. hul, par 5, som dermed bliver en nervepirrende afslutning på runden. Nævnes skal også en fascinerende udsigt fra det højtliggende 16. teested - til Turning Torso i Malmö, Øresundsbroen og, sidst på dagen, til solnedgangen over det frodige skånske landskab. Det bløde og fugtige engterræn gør i øvrigt, at banens fairways regnes for nogle af de bedste i Skåne.

Hjælp fra dansk portal

Stefan Krüeger, administrerende direktør i Svalövs Golfklubb, lægger ikke skjul på, at klubben bevidst satser på danske medlemmer og greenfeegæster: - Danskere udgjorde simpelthen forskellen på et godt og et dårligt økonomisk resultat for os i 2009, så vi håber på endnu større dansk tilstrømning i 2010.

Derfor har Svalövs Golfklubb bl.a. investeret i en stand på udstillingen »Golf i Bella« - en særskilt afdeling af denne weekends »Ferie i Bella« i Bella Center på Amager. Desuden samarbejder Svalövs GK tæt med den danske golfportal www.GolfSverige.dk, som tilbyder en bredt vifte af golfpakker med greenfee og hotelophold i Skåne. Således kan greenfeerunder på Svalöv-banen kombineres med ophold på 18 lokale hoteller, kroer, pensionater og sommerhytter. En normal heldags-greenfee på Svalöv koster på 18 hullers-banen 350 svenske kroner på hverdage og 400 i weekenden, men taksterne på 9 hullers-banen lyder på 150 og 250. Gratis træningsbolde indgår i greenfee'n.

Derudover kan man, uden at være medlem af en golfklub, spille gratis på en fire hullers par 3-bane med huller fra 90 til 160 meter.

Også et medlemskab af Svalövs Golfklubb er billigt, 3600 svenske kroner - 2500 danske - for fuldgyldige seniormedlemmer i årligt kontingent, og der er vel at mærke ingen krav om indskud eller aktietegning. Vil man som senior kun være hverdagsmedlem, slipper man med 2800 svenske kroner, 2100 danske.

Altid tre pakketilbud

Direktøren for www.GolfSverige.dk, Jess Krelskov: - Vi oplever simpelthen et boom af danske golfspillere, der udnytter den lave svenske krone og derfor allerede nu bestiller golfpakker i Sverige til sommer. I 2009 hjalp vi over 15.000 danskere med at finde den rigtige pakkeløsning, og jeg er overbevist om, at tallet vil stige markant i 2010.

Specielt har GolfSverige.dk stor succes med altid at give både større og mindre grupper tre tilbud, når sådanne grupper beder om at spille bestemte baner. Over 100.000 besøgende og over 300.000 sidevisninger i 2009 beviser, at GolfSverige.dk virkelig har sin berettigelse - måske ikke så underligt, fordi portalen sparer både tid og penge for danske golfspillere, der gerne vil svinge køllerne i prisbillige »Golf-Sverige.«

Også www.GolfSverige.dk deltager på »Golf i Bella« i weekenden - bl.a. med et lykkehjul, der udlodder golfophold i Sverige i den kommende sæson for mere end 100.000 svenske kroner. Blandt disse præmier er et weekendophold for to personer med hotelovernatning, incl. morgenmad og fire greenfee's - udsat af Svalövs Golfklubb og repræsenterende en værdi af svenske 3000 kroner.

Der findes i øvrigt også overnatningsmuligheder i klubben, som råder over to hytter med plads til fire personer i hver, og tre store værelser med tilsammen 12 sengepladser.

Frit slag for børn

Igen i år vil børnene være i fokus på»Golf i Bella« i kraft af et stort juniorområde. Det er placeret ved udslagsstederne i Bella Centers hal A. »Golf i Bella« står i samarbejde med JuniorGolfShop.dk bag juniorområdet, hvor der vil være mulighed for at prøve golfudstyr til både små og store juniorer.

Der er anlagt en sjov 9 hullers-bane, hvor der kan chippes, puttes og drives, og der er naturligvis både præmier til de bedste - plus trøstpræmier til alle.

Golftræner Peter Thomsen kommer forbi juniorområdet både lørdag og søndag kl. 11 og 14, hvor han vil tage en snak med børn og forældre og give ungerne lidt tips. Peter Thomsen har specialiseret sig inden for talentudvikling og står bl.a. bag Dansk Junior Golf Akademi.

Juniorområdet er åbent i hele messens åbningstid, og der vil også være konkurrencer for børnenes forældre. Alle børn og juniorer, uanset alder og golferfaring, er velkomne - gerne i selskab med deres forældre eller bedsteforældre.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

23.05.12 - 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

22.05.12 - 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier