Ø-firma flytter til fastlandet

Af Kim Dahl Nielsen, Fredag den 13. november 2009, 11:49

Succesfirma fra Ærø flytter til Svendborg, fordi det er mere centralt at være på den side af vandet.

Sunmark A/S fra Marstal på Ærø, der har en stor solvarme-fabrik med omkring 100 medarbejdere i Vietnam, flytter sin administration og teknisk afdeling til Svendborg, fortæller Fyns Amts Avis.

Indehaveren og grundlæggeren af firmaet, Hans Grydehøj fra Marstal, forklarer:

- Det er mere centralt at være på den anden side af vandet, siger Hans Grydehøj om baggrunden for at slå sig ned i Svendborg.

Den netop åbnede montageafdeling i Marstal bevares dog på øen, lige som en afdeling i Sønderboirg bliver, hvor den er.