Død kapital i venturefonde

Af MORTEN ASMUSSEN, Fredag den 16. november 2001, 00:00

Mange interessante virksomheder bliver i disse måneder tabt på gulvet, fordi venturefondene tøver med at sætte deres

mange milliarder på spil.

Ventureselskaberne mangler ikke penge. Tværtimod. Den risikovillige kapital øremærket

til investeringer i vækstvirksomheder hober sig op i landets venturefonde.

Ifølge den seneste opgørelse

fra den statslige venturefond, Vækstfonden, lå der ved årets begyndelse 2,5 mia. kr. i kassen hos ventureselskaber

og ventede på at blive investeret.

Siden da er der via nyoprettede ventureselskaber kommet yderligere 3,6 mia. kr. i puljen.

Venturefondene

er ikke risikovillige nok, mener Vækstfonden, der skarpt kritiserer ventureselskaberne for at være for tilbageholdende

med nye investeringer.

Lav risikovillighed

- Der er en unaturlig lav risikovillighed hos ventureselskaberne lige nu, og

det på trods af, at mange af de forretningsplaner, der bliver lavet i dag er væsentlig bedre end dem, vi så, da

it-bølgen var på sit højeste, siger venturechef Martin Vang, Vækstfonden.

Han opfordrer derfor ventureselskaberne

til at påtage sig den risikovillighed, som Martin Vang mener burde være en naturlighed i branchen.

- I stedet for

at vente på, at fremgangen kommer af sig selv, burde selskaberne vise en større vilje til at være med til at ændre

på tingene, siger han.

Den primære årsag til forsigtigheden er, at markedet er ramt af exit-problemer, mener

en af de store internationale aktører på markedet, 3i Danmark, der for nyligt gik ind i Danmark med 800 mio. kr. til

private

equity-investeringer.

- Den generelle recession skaber en situation, hvor det er vanskeligt at foretage børsnoteringer,

og det betyder at der i øjeblikket skal tænkes i nye strategier for investeringerne, siger administrerende direktør

Ole Hauskov, 3i Danmark, der erkender, at man er meget mere kritisk over for forretningsplanerne end tidligere.

Venture-eksplosion

Der

er i dag 26,1 mia. kr. under forvaltning i landets 73 venture- og private equity-selskaber. I 1999 var der 49 selskaber og 10,7 mia.

kr. i puljen.

Markedet for ventureinvesteringer eksploderede for alvor lige før den økonomiske nedtur, og det

betyder, at mange af investeringsselskaberne er etableret lige før it-boblen bristede, og det har haft den effekt, at kapitalstærke

investorer lige akkurat nåede at oprette fonde med betydelige mængder kapital inden markedet kollapsede og pessimismen

ramte økonomien.

- Det vil sige, at da selskaberne for alvor skulle i gang med at investere deres penge, så sprang

boblen, og nu sidder selskaberne tilbage med en masse uinvesterede penge, siger Jan Larsen, LNP Market Development.

Ventureselskaberne

lægger da heller ikke skjul på, at der er penge nok i branchen som helhed i øjeblikket, selv om enkelte selskaber,

eksempelvis 2M Invest, har problemer på grund af en meget smal it-koncentreret portefølje.

2M Invest er i øjeblikket

nødt til at bruge mange af de likvide midler, der er øremærket til nye porteføljevirksomheder for at holde

liv i de eksisterende it-virksomheder.

Men står man med en god idé, som man tror kan udvikle sig til en interessant

virksomhed skal man ikke lade sig slå ud af manglen på risikovillige investorer, lyder det fra flere rådgivere i

branchen.

- Man skal bruge tiden til at få etableret sig med et meget lavt budget, få nogle kunder og udvikle en

forretningsstrategi, siger stifteren af Vigilante, og nuværende business angel, Ulf Munkedal.

- Når der så

begynder at ske noget på markedet igen, så er man lige de skridt foran, der kan betyde, at man kan få sig en rigtig

god forretning, siger han.