Har du et kropssprog som en taber?

Tirsdag den 20. oktober 2009, 06:00

Slæber du rundt på dårlige vaner som slap holdning og svagt håndtryk? Læs her hvad du bør være opmærksom på.

Når en leder skal forklare et vigtigt budskab, men hænger slapt op ad væggen med den ene hånd i lommen og den anden i gang med at tjekke mobilens sidste bibben, kan det koste dyrt for virksomheden.

Det kan nemlig virke direkte afvisende og afstandtagende ikke at kommunikere det samme med sproget og med kroppen.

Et slattent kropssprog kan fjerne fokus på det man vil fortælle, da modtageren vil bruge energien på at tolke, hvad man i virkeligheden mener, nu hvor man åbenbart ikke kan koncentrere sig fuldt ud om samtalen.

Det kan langt hen ad vejen være dårlige vaner, som man slet ikke er klar over, man har, men det kan betale sig gøre en aktiv indsats for at ændre dem.

- Der kommer hurtigt støj på kommunikationen, når ledernes krop ikke svarer deres ord. Hvis et håndtryk er som en karklud, ville jeg i hvert fald tænke: Hvad betyder det? Og er han ligeglad med mig? Nærværet og interessen ligger et andet sted, og det kan gøre medarbejdere og kunder nervøse, siger Berrit Kvorning, der med en baggrund som skuespiller nu holder kurser i det ikke-talte sprog.

Klik videre og se om du har tillagt dig dårlige vaner:

Ingen supermand

Ikke nok med at en slap og ligeglad holdning kan gøre de ansatte nervøse. Den kan også fjerne lederens autoritet. Medarbejdere og kunder skal kunne mærke, hvem der er lederen i alle facetter. Hendes gang, smil og tøj skal udstråle engegement tænding og autoritet.

- Hvis man står og hænger og ikke kan holde øjenkontakten mister man autoritet blandt medarbejdere. Vi skal vide, et her står kaptajnen, der kan føre os igennem stormvejret, siger Berrit Kvorning.

Man skal som leder dog ikke være nogen supermand. Ifølge Michael Kold, der er coach-ekspert, er det vigtigt at både vise styrker og svagheder.

- I gamle dage skulle ledere have styr på alt. I dag skal moderne ledere vise, hvad de ikke kan finde ud, og hvad de er rigtigt gode til. Det er lidt en kliché, men man skal turde at være sig selv på jobbet, siger Michael Kold.

Se om du har tillagt dig dårlige vaner: