Mere end 700.000 danskere har i dag en personlig profil i det sociale netværk Facebook, hvor de kan linke til venner, bekendt og andre mennesker, de ønsker at have virtuelt kontakt med.
De lægger biller, links, videoklip og anden data ind i deres profil og deler dermed informationerne med deres Facebook-venner.
Mange virksomheder har også fundet vej til det sociale netværk, hvor de forsøger at kommunikere med både eksisterende kunder og de potentielle af slagsen. Ligesom de også kan udnytte det gigantiske site til direkte annoncering eller ved at oprette små programmer som en quiz, en test eller annimationer, som brugerne oplever som interessante, sjove eller bare så skøre, at de er nødt til at sende dem videre til vennerne.
Men hvornår bliver det for meget? På videositet YouTube sætter et lille videoklip eksempelvis spot på, hvordan Facebook trenden ville tage sig ud i den fysiske verden, og hvordan mange formentlig ville reagere, hvis gamle bekende eller tilfældige personer pludselig troppede op på dørtrinnet for at få bekræftet, vedkommende kender dem - og i øvrigt med et album af gamle billeder af vedkommende under armen, som nu skal vises til hele omgangskredsen.