Skattereform øger energiafgifter

Af RB-Børsen, Tirsdag den 24. februar 2009, 11:20

Der foreslås i skattereformen - Forårspakke 2.0 - en række grønne afgifter.

- For erhvervene indføres energiafgift på brændsler på 15 kr./GJ, og der indføres elafgift på 6 øre/kWh. Der tages hensyn til brancher, der har særlig stor energiintensitet, og er udsat for en høj grad af international konkurrence, skriver regeringen.

De øvrige energiafgifter er:

- For husholdningerne øges energiafgifterne på el og varme med ca. 15 pct. Forøgelsen kompenseres gennem forhøjelse af personfradraget på 1000 kr. samt en grøn check på 700 kr. årligt til alle over 17 år.

- Aftrapning af CO2-bundfradrag.

- Der indføres afgift på energi til aircondition.

- Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme.

- Der indføres afgift på smøreolie.

- Præcisering af regler vedr. afgift til vejbelysning mv. og transformerstationer.

- Afgift på andre klimagasser ved energianvendelse på 150 kr. pr. CO2-ækv.

- Forhøjelse af CFC-afgiften til 150 kr. pr. CO2-ækvivalent.

- Forhøjelse af spildevandsafgiften med 50 pct.

- Omlægning af emballageafgiften.

- Grøn omlægning af registreringsafgiften for hyrevogne.

- Der indføres grønne kørselsafgifter for lastbiler.

- Vægt- og ejerafgift på dieselbiler uden partikelfilter forhøjes.

- Der indføres et grønt miljøtillæg for fri bil betalt af arbejdsgiverne.

- Der indføres grøn ejerafgift for varebiler svarende til personbiler.