ISS beskylder konkurrent for medarbejdertyveri

Af Jon Mathorne, Tirsdag den 6. oktober 2009, 08:52

Servicegiganten stævner virksomhed for at løbe med ISS’ bedste folk.

ISS hiver skadesservicevirksomheden Skades Service Gruppen (SSG) i retten for tyveri af medarbejdere. Et af bestyrelsesmedlemmer i SSG er lillebror til ISS-topchef Jørgen Lindegaard.

SSG bliver stævnet for 20 mio. kr. Det skriver dagbladet Børsen.

- Vi er især vrede over den målrettede måde, som SSG groft har overtrådt grænserne for god forretningsskik, siger Maarten van Engeland, adm. direktør i ISS Danmark, til Børsen

Peter Lindegaard er bestyrelsesmedlem i SSG og er desuden lillebror til Jørgen Lindegaard, som sidder i spidsen for serviceflagskibet ISS.

ISS mener at SSG stjal medarbejdere i forbindelse med virksomheden ekspansion i Jylland i perioden oktober 2007 til sommeren 2008.