Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Skråt op med den dovne forbruger

Web 2.0 har taget overhånd. Sådan lyder hovedbudskabet i en ny bog »Fuck forbrugerne«. Her langer forfatter Mari-Louise Jonsson hårdt ud efter de virksomheder, der lader forbrugerne gøre alt arbejdet, i stedet for selv at indtage ekspertrollen og stå inde for det, de laver.

Ideen opstod i en biografkø. Et par teenagepiger i køen foran Mari-Louise Jonsson begyndte at diskutere kondisko, og én pige fortalte, at hun havde været inde på Nikes website for at finde et par.

- Jeg kunne selvfølgelig designe dem selv. Men hold kæft, hvor er jeg træt af at gøre alting selv.

Mari-Louise Jonsson griner, når hun genfortæller episoden, men hun tog det alligevel alvorligt. Pigernes samtale ansporede nemlig Jonsson, der er strategisk chef i reklamebureauet Envision, til at skrive bogen »Fuck forbrugerne«.

Her harcelerer hun over, at trenden med det forbrugerskabte indhold har taget overhånd og skabt, hvad hun kalder et amatørhelvede.

- Før i tiden var problemet, at der var for meget envejs kommunikation mellem virksomheden og forbrugerne. Det skulle der ændres på, og her kom forbrugerskabt indhold og web 2.0 ind i billedet. Og tanken er også god nok, men nu er balancen vippet fuldkommen over i den anden grøft. Forbrugerne skal både designe produktet, lave en reklame, de sender rundt på YouTube, og anmelde det på deres blog. Det er simpelthen blevet envejskommunikation den anden vej. Og der skal virksomhederne altså på banen igen, for forbrugerne gider ikke lave det hele selv.

Problemet er, påstår Mari-Louise Jonsson, at forbrugerne hverken har tid eller lyst til at lave hele arbejdet. Derfor er de begyndt at vælge få gode websites ud, som de løbende kan få mere ud af. De sender færre og færre virale film af sted - og kun når de virkelig er relevante og originale.

Forbrugerne vil med andre ord vælge færre brands ud, men derimod dyrke netop disse meget mere i dybden. Og de vil samtidig efterspørge mere enkle og faktuelle ekspertudsagn, som de hurtigt kan bruge til noget. Når de søger produkter, brands eller viden, vil de have det hurtigt. Og informationerne skal være interessante, nyttige og troværdige.

Ikke på bundlinjen

Egentlig er det lidt ironisk, at Mari-Louise Jonsson langer ud efter det brugerdrevne indhold.

I 2006 udgav hun nemlig bogen »Blah - Om fremtidens medier der får folk til at snakke«, der netop handlede om det potentiale, fremtidens medier rummer, når man gerne vil have kunden i tale. Og det potentiale ser hun skam stadig, understreger Mari-Louise Jonsson.

- Jeg har været og er stadig en stor fortaler for de her nye kommunikationskanaler. Men lige pludselig slog det mig, at det har taget overhånd. Bare fordi man som virksomhed har muligheden for at være på Facebook, behøver man jo ikke være det, siger hun.

Udover at forbrugerne er ved at være trætte af at lave det hele selv, er der også en anden hage ved de sociale medier, påpeger Mari-Louise Jonsson. Nemlig, at det endnu ikke kan aflæses på bundlinjen, om der er en effekt i at bruge dem. Og derfor skal virksomhederne starte et helt andet sted.

- Som virksomhed skal man sætte sig ned og sige, »Hvad er vores budskab«, og når man så har fundet ud af det, kan man vurdere, hvilke kommunikationskanaler, der er gode til at formidle det budskab, i stedet for bare at tonse derudad og sige, »Vi skal også have en Facebook-knap på vores hjemmeside, uanset hvad

I bogen opfordrer Jonsson derfor virksomhederne til at skele til modebranchen. Uanset om man producerer kabler eller kjoler, har modebranchen nemlig forstået fidusen i at være førerhund frem for flokdyr.

- Hvis du ser på den del af modebranchen, der laver haute couture-kollektioner, så er det jo tydeligt, at de har en fornemmelse af, at de altid ved bedst. De står inde for og tror på det, de laver, og det ender jo også med, at de dikterer den brede mode. Som forbruger er du ikke i tvivl om, at der sidder nogle designere, som virkelig har styr på det de laver, og derfor er det så inspirerende.

Bogen er gratis

Ikke overraskende har Mari-Louise Jonssons bog delt vandene i hendes egen branche.

- Jeg har fået mange beskeder på Facebook, formentlig også som en hentydning til bogens budskab, griner hun, og fortsætter.

- Der er nogle, der tror, jeg er ude på at lukke fænomenet web 2.0 eller starte et helt nyt, men det er slet ikke min mission. Jeg siger bare, at når der sker så store forandringer, som der gør i disse år med så mange nye kommunikationsformer, så er det selvfølgelig positivt, men det har også en bagside, og det skal vi være klar over.

For at understrege, at bogen »Fuck forbrugerne« skal ses som et indspark til debat, kan den gratis rekvireres ved at kontakte reklamebureauet Envision.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Det gider forbrugerne godt
Eksempler på hvordan man tager ansvar for sit budskab og produkt

Bo Bechs brødbutik: - Han har meldt ærligt ud, at han er bedst til at bage surdejsbrød, og derfor er det, det eneste du kan købe. I stedet for et kæmpe udvalg af måske svingende kvalitet, så kan du kun få en vare, men så er den til gengæld også god. Det er da til at forstå.

Citizendium: - Larry Singer, en af skaberne bag Wikipedia kunne ikke holde ud, at det blev så udvandet, så han startede Citizendium. Her ved man, hvem der har skrevet indlæggene og man kan tjekke deres cv osv. Det er for mig at se et oprør mod trenden, hvor amatører bliver brugt som eksperter.

Duracell-kaninen: - Batterier er bare ikke særlig spændende, og det ved de godt hos Duracell. De skriver det ligefrem på deres hjemmeside. Men i stedet for at gå på Facebook og Twitter og lave et hav af nye kampagner for at gøre det mere interessant holder de fast i den der lyserøde kanin og slår fast, at det eneste der tæller er at batterierne holder så længe som muligt. Der er ikke så meget at rafle om, og det får Duracell til at virke meget troværdige.
Det gider forbrugerne ikke
Skittles: Slikproducenten Skittles er ifølge Mari-Louise Jonsson et eksempel på en virksomhed, der har givet helt slip og overladt al arbejdet til forbrugerne. - Hvis du går ind på deres hjemmeside, lander du direkte på Facebook. De har slet ikke selv skabt noget indhold eller fakta, og de skriver ligefrem, at de fralægger sig ethvert ansvar. Det er for mig at se et eksempel på en virksomhed, der har kastet sin kommunikation i grams.

Bloggen nstperfume.com (Now smell this perfume): - Et site, hvor amatørerne anmelder cremer og parfumer. Egentlig en sympatisk idé, men problemer er, at hvis jeg tager min venindes parfume på, er det jo ikke sikkert, at den dufter lige så godt på mig. Et eksempel på, at man nogle gange hellere vil høre en ekspertvurdering af, hvad det er for et produkt, man har med at gøre, frem for en glad amatør der anmelder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: - Han er både på Facebook og Twitter, og det er jo fint. Problemet er, at der sidder en af de ansatte i ministeriet og kopierer teksten fra hans Facebook-status over på Twitter. Men på Twitter er der kun plads til 140 tegn, og dvs. at stort set alle hans indlæg her ender med prik, prik, prik, fordi der ikke er plads til det hele. Enten skal man ville noget med det, eller også skal man lade være.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

Forbehold i regnskabet udløser besøg fra Skat

11:41 |  Skat vil granske regnskaber med forbehold fra revisor nærmere og måske tage på kontrolbesøg.

Vinduesfabrik knust af byggekrise

11:24 |  25 mister jobbet med lukningen af lollandsk vinduesfabrik. Søsterfirma fortsætter sin tagproduktion.

100 ansatte mister job ved konkurs

10:22 |  Mindst 100 job forsvinder ved konkurs mod fiskeeksportør.

Socialt ansvar skaber vækst

11:01 |  Du skal tænke socialt ansvar ind i din virksomhedsstrategi, hvis du vil hjælpe andre, samtidig med at du selv skaber vækst.

Foto: Colourbox

Mestre snyder lærlinge for formuer

07:09 |  Fejl i lønnen til op mod ni ud af ti lærlinge sparer cheferne for millioner.

Andre tophistorier