De giver den gas på netsider som Facebook og Messenger, taler på Skype og modtager sms'er på mobilen. Verden er blevet ét stort netværk, og det stiller nye krav til lederne.
Bib, bib, siger mobilen, mens en pop up viser, at Helle er kommet på msn. Morten Bay, der netop udgiver bogen »Homo Conexus«, er overrasket over, hvor stor kløften er mellem dem, der er vokset op med nettet som en naturlig del af deres liv, og dem, der stadig ikke aner, hvad der sker på Facebook.
- Netværksmennesket i dag tænker kollektivt på, hvordan man hjælper hinanden frem mod et fælles mål. Det handler ikke om at tænke på sit eget ego, men om at få et større netværk, siger han over en telefon fra Los Angeles, hvor han bor.
Han er strategichef i strategi- og designvirksomheden, Haus i Hollywood, og hans tip til ledere, der gerne vil nå de unge (og netværksfolket tilføjer han, for »de unge« kan faktisk også være dem på 40 år) er, at dele informationer.
- Afskaf e-mails i virksomheden. Det er forældet og alt for langsomt, råder han og anbefaler i stedet virksomheden at installere intern messenger og interne Facebook-grupper i virksomheden.
Han henviser til undersøgelser, hvor 1.500 unge har svaret, at kun halvdelen af dem har en e-mail. Resten synes, den form for kommunikation er totalt oldnordisk.
Godt med afbrydelser
Hvor nogle bliver rundtossede af for mange bolde i gang på samme tid, bliver netværksmennesket stimuleret af mange afbrydelser. Det værste, en virksomhed kan gøre, er ifølge ham at gøre som Bonnier, der forbød folk at gå på Facebook.
- Det er dumt, for det er en måde til at få medarbejderne til at socialisere på. Netværket fungerer jo som et gratis stort netværk for virksomheden, som folk dyrker både i og uden for virksomheden, siger han.
Det handler om at indse, at der er fordele i at bryde stive arbejdsrammer op. Drop tanken om, at chefen skal holde på informationerne, for så bliver de på magten. Fremtidens ledere skal vide, hvad der sker i alle afdelinger. Når unge web-designere skal arbejde i dag, så skal it-afdelingen ikke nødvendigvis stå for det tekniske. Grænserne for, hvilket arbejde de forskellige udfører, duer ikke mere.
Ustyrlig information
Hans bedste råd til lederne er at forstå netværkstanken, der får folk til at føle sig som en del af et fællesskab. For eksempel skal netværksmennesket føle, at han/hun udvikler sig. De vil undgå rutiner.
En måde at opnå det på kan være, at en it-virksomhed eksempelvis laver et udviklingsprogram for programmørerne, hvor de bliver sendt over i en anden afdeling - eller måske i en konkurrerende virksomhed - for at se, hvordan de arbejder internt.
Den viden tager programmøren med tilbage. Ifølge Morten Bay skal virksomhederne droppe ideen om at hemmeligholde eller kontrollere informationer.
- Virksomhederne bliver nødt til indse, at det er næsten umuligt at holde noget skjult i netværkssamfundet. Derfor er virksomhederne tvunget til at spille med åbne kort, siger han.
Kun to år
Et andet tip til lederne er, at de ikke skal blive chokerede, når de hører en jobansøger sige, at de kun bliver to år i virksomheden.
- Det handler om, at netværksmennesker ikke vil låses fast og stå stille, men at de hele tiden får lov til at udvide deres netværk, siger han.
Han råder derfor HR-afdelingerne til at stå for at oprette uafhængige netværk, både internt og eksternt, der styrker relationer mellem medarbejderne, uden at de skal styres af ledelsen.
- Jeg har set undersøgelser, hvor lederne tror, de kan styre netværket mellem deres medarbejdere. Jeg gøs, for så har de ikke fattet noget som helst, siger Morten Bay.
Læs om, hvordan din virksomhed kan bruge de sociale medier professionelt:
Viral markedsføring kræver hårdt arbejde
Sådan tjener du penge på Facebook
