Danmark har mulighed for at få en stor bid af nyt vækstmarked.
Virksomheder bag opfindelser inden for velfærdsteknologi til ældre og syge styrer mod et gigantisk milliardeventyr, I 2050 vil 150 mio. europæere nemlig være over 65 år mod 85 mio. i dag.
Det skriver Jyllands-Posten.
Alene i Danmark vil der ifølge fagforbundet FOA mangle 67.000 ansatte i ældreplejen frem til 2019.
Læs også på evb.dk:
100 mio. til velfærdsteknologi og grønne løsninger
Velfærdsteknologi skal skabe 500 jobs
Velfærdsteknologi kan blive dansk eksporteventyr
- Det eksisterende velfærdsteknologiske marked for ældre og handicappede fylder i dag godt 1 til 2 mia. kr. Men markedet vil eksplodere i Danmark og Europa. Det bliver gigantisk. I Danmark kommer vi til at se et nyt vindmølle-eventyr i den tocifrede milliardklasse inden for 5-10 år. Det tør jeg godt skrive under på, siger en af Europas førende eksperter på området, Claus F. Nielsen, International Manager i innovationshuset DELTA Business Development til Jyllands-Posten.
Danmarks eksport af velfærdsteknologi er ifølge Danmarks Vækstråds beregninger af Eurostats og OECD's tal fordoblet fra 30,5 mia. kr. i 1999 til 60,2 mia. kr. i 2008, og i dag udgør eksport af velfærdsteknologi mere end 10 pct. af landets samlede eksport.

