Vækstforum Sjælland har bevilget 850.000 kroner til RUC’s deltagelse i Venture Cup for at styrke innovationsområdet på videregående uddannelser i Region Sjælland.
Innovationsområdet skal styrkes på de videregående uddannelser i Region Sydsjælland, og derfor har Vækstforum Sjælland bevilget 850.000 kroner til RUC’s deltagelse i innovationskonkurrencen Venture Cup over de næste tre år.
- At man på RUC har sat særligt fokus på netop innovation, er jeg sikker på vil betyde, at vi i Region Sjælland vil blive afsendere af nogle af fremtidens nyskabelser, hvad angår opstart af nye virksomheder. Den udvikling vil vi i Vækstforum Sjælland, Kristian Ebbensgaard, der er formand for Region Sjælland og Vækstforum Sjælland.
På RUC modtages nyheden om bevillingen med begejstring af rektor Poul Holm.
- Innovation er et klart defineret indsatsområde i både RUC’s strategi frem til 2020, og vores udviklingskontrakt, hvor det fremgår, at vi vil arbejde for at få entrepreneurskab og innovation tænkt ind i alle vores uddannelsestilbud. Med bevillingen fra Vækstforum Sjælland og vores studerendes kommende deltagelse i Venture Cup styrkes vores position på feltet yderligere, udtaler han.
Venture Cup er en tværfaglig konkurrence i forretningsidéer, der blev startet af McKinsey og Company i 1998 og afholdes af en række danske universiteter, sponsoreret af store danske virksomheder og organisationer.
asa