Du skal ikke nødvendigvis være innovativ eller have mange penge for at få succes, mener de danske revisorer.
Den afgørende faktor er ifølge de registrerede revisorer iværksætterens personlige egenskaber.
Hele 9 ud af 10 registrerede revisorer, der er adspurgt i FRR Virksomhedsbarometer, vurderer denne faktor som en af de mest afgørende. De personlige egenskaber distancerer dermed klart andre faktorer som forretningsidé, kapital og konjunkturer.
Læs også på ErhvervsBladet.dk:
Årets dygtigste iværksættereSådan bliver du rig som selvstændig
Sådan undgår en travl iværksætter skilsmisse- Selvom undersøgelsen ikke siger, hvilke personlige egenskaber, der skal til, lægger det op til en grundlæggende diskussion af den måde, iværksættere bliver rådgivet på, som i dag handler meget om markedsanalyser, markedsføring, jura og skatteforhold. Selvfølgelig skal man have forretningsplaner, koncepter og budgetter på plads, men det forslår jo ikke alene, hvis man mangler – eller ikke er bevidst om - nogle nødvendige personlige egenskaber. Derfor bør man kigge grundigt på rådgivningen og skabe grundlag for, at en iværksætter kan gøre op, om vedkommende personligt er klar til opgaven eller i det mindste kan forberede sig på de udfordringer, der kommer rent personligt, siger erhvervspolitisk direktør i FRR, Michael Rugaard.
Mange taler i øjeblikket om økonomisk opbremsning og kreditkrise, men det er kun lidt over 20 procent af revisorerne i undersøgelserne, der udvælger konjunkturerne som et afgørende parameter for, at en nystartet virksomhed overlever på længere sigt.
- Vores medlemmer ser tusinder af iværksættere forsøge sig, og derfor er det uhyre interessant, når de melder ud, at det der afgør, om det bliver en succes eller en fiasko faktisk er de personlige egenskaber, siger Michael Rugaard.
- mja

