For 1000 kroner kan du blive medejer af et nyt iværksætterkoncept, der vil komme spritbilister til livs.
To iværksættere er gået alternative veje i bestræbelserne på at finansiere deres forretningsidé.
CityRiders er en privatchauffør-ordning til bilejere, der har fået en tår over tørsten, og finder sig selv i dilemmaet mellem taxa, offentlig transport og promillekørsel.
De benytter blandt andet Facebook til at tilbyde mikroandele i deres koncept CityRiders.
- Vi har arbejdet intenst på at modne CityRiders-konceptet, og da vi endelig stod klar til at hente kapital, ramte krisen os. Vi tror naturligvis på idéen og konceptet, så spørgsmålet var ikke så meget om det ville lykkes at skaffe økonomi, men mere hvordan. For CityRiders er mikroandele vejen frem, siger medstifter af CityRiders Joachim Hjerl i en pressemeddelelse.
CityRiders skal bruge mindst 300.000 kroner for at komme i gang – 300 personer skal derfor hver investere 1.000 kr. På syv dage har omkring 60 personer tilkendegivet interesse som mikroandelshavere. Omregnet til kroner og øre svarer det til minimum 60.000 kr. i kassen.
CityRiders’ chauffør har en særlig mini-scooter, der på under et minut kan foldes sammen, lægges i en særlig kørepose og placeres i bagagerummet på kundens bil. Derfra går turen hjemad.
Konceptet er´kendt fra blandt andet USA.
Læs også på erhvervsbladet.dk:
10 ting du ikke skal sige på jobbet
Ti ting som kunden ikke vil høre
Det gør den kloge virksomhedsejer lige nu
Sådan slipper du af med en led stodder
Også på erhvervsbladet.dk:
Find et nyt lokale til dit firma her
