Tennisstjernen er nået længere i medierne end i nogen Grand Slam turnering. Og heller ikke i musikbranchen kom han øverst på podiet.
I maj 2007 gik Frederik Fetterlein ind i en anden branche, der som sportsindustrien genererer mange kendte ansigter og navne – nemlig musikindustrien.
Han var medstifter på selskabet IAM-Production ApS, der havde indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik som forretningsområder.
Og ifølge BT var der planer om, at selskabet blandt andet skulle udgive halvdelen af søsterduoen SOAP, der for ti år siden havde stor succes i udlandet. Men i april i år blev selskabet taget under konkursbehandling.
Frederik Fetterlein fortæller selv til BT, at han ikke havde det store at gøre med selskabet, men primært involverede sig, fordi han gerne ville hjælpe sin kærestes søster Suriyatim med at udgive en plade.


