LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

'Der skal pustes til iværksætter-drivet'

Det handler om at gøre op med opfattelsen af, at iværksætteri handler mest om mod. Det får for mange potentielle af slagsen til at holde sig tilbage, fordi de frygter risici, lyder det fra ZYB-iværksætteren Tommy Ahlers.

Det handler om personlighed. Drive – og evnerne. Og så handler det om at gøre op med en opfattelse af, at iværksætteri handler om mod. Alt for meget fokus på potentielle risici – og et tæt forhold til, at et liv som lønmodtager er den sikre vej holder for mange ideer, evner og personligheder tilbage fra at springe ud som iværksætter.

Sådan lyder det fra 31-årige Tommy Ahlers, der selv har skabt danske ZYB – en online tjeneste til backup af kontaktinformationer og et mobilt socialt netværk, som for alvor er blevet kendt både nationalt og internationalt som en ægte internetdarling og iværksættersucces, da den britiske telegigant Vodafone i maj i år købte firmaet for 235 millioner kroner.

Tommy Ahlers er uddannet jurist, har en fortid i politik og skiftede selv en fremadstormende karriere hos McKinsey ud med livet som iværksætter som 28-årig.

- Jeg oplever rigtig mange sige – hvor er du modig. I Danmark har vi nemlig en kultur, hvor iværksættere først og fremmest betegnes som modige, siger Tommy Ahlers, der gerne vil gøre op med den opfattelse, fordi den naturligt hænger sammen med, at det er det modsatte, der er lig med sikkerhed.

- For stort fokus på risici skræmmer mange fra at forsøge at skabe en forretning, selvom de faktisk har både ideen, evnerne og personligheden. Og i Danmark har vi altså et solidt sikkerhedsnet, der gør risici minimale.

Se mulighederne

Fra i dag og hen over weekenden mødes adskillige iværksættere og potentielle af slagsen på årets Iværk-messe, der netop handler om, hvordan man kommer videre som iværksætter. Her står ZYB-stifteren også på scenen – blandt andet for at præsentere Ivækstprisen, hvor han sidder i panelet, der senere på året til iværksættere, der har været fremtrædende i 2007/2008.

Det gør han netop for at være med til at gøre op med de klassiske forestillinger om, hvad det vil sige at være iværksættere – og med håbet om at sætte skub i de spirende, men tøvende iværksættere, der gemmer sig i Danmark. For han er ikke i tvivl om, at de er der – evnerne og ideerne til at kunne sparke en god forretning i gang, men der skal pustes lidt til drivet.

- For de, der overvejer at blive iværksættere, men holder sig tilbage, fordi de frygter risici – og fiaskoen, handler det om at vise dem, at mulighederne er langt større end risici. Det handler om at starte simpelt ud og for alt i verden ikke at komplicere tingene ved at hæfte sig ved enhver potentiel barriere, lyder rådet fra Tommy Ahlers, der selv tror på ideen og på talentet frem for forretningsplaner, swot-analyser og alt for mange teoretiske analyser.

- Det er helt afgørende, at det er de rette folk, der kommer på banen. Derfor skal man naturligvis spørge sig selv, om man har drivet. Om man eksempelvis altid har været en af dem, der gik forrest, tog ansvar og gjorde en ekstra indsats – og en af dem, som folk vælger at følge, siger han om et par af de tegn, der kan give et vink om, hvorvidt man har en god iværksætter gemt i maven - eller ej.

Claus Witt, partner i Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.
- »Jeg er med i Ivækstprisens Advisory Board, fordi jeg til daglig bruger min ekspertise inden for opstart af virksomhed, skat, omstrukturering, restrukturering og generationsskifte i de små-og mellemstore virksomheder og iværksætteres tjeneste. Det, jeg konstaterer igen og igen, er at hjørnestenen i enhver iværksættervirksomhed er mennesker, der tør føre deres egne ideer ud i livet – og det har en positiv afsmitning på resten af samfundet. Derfor er det så vigtigt at gemme janteloven væk, og bruge begivenheder som Ivækstprisen til at sætte fokus på de dygtige iværksættere vi har i Danmark.«
Tommy Ahler, direktør og stifter af ZYB.
»Jeg er med i Ivækstprisens Advisory Board, fordi det ikke kan siges for tit, hvor vigtigt det er at give plads og muligheder for mennesker med drive og iværksætterånd. Der er ingen tvivl om, at der kommer flere og flere mennesker i Danmark, der har de gode ideer, der skal til at skabe den velstand, vi har i dag og i fremtiden. Men selv om udviklingen er på vej i den rigtige retning, har vi brug for målrettede indsatser som Ivækstprisen til at fremme iværksætterånden, med dens handlekraft og risikovilje, i den danske befolkning.«

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier