Danmark svigter iværksættere - Navne

Danmark svigter iværksættere

Modified: ons, 03/19/2008 - 06:38
Created: ons, 03/19/2008 - 06:34
Der bliver etableret færre selskaber i de danske innovationsmiljøer, selv om de aldrig har rejst så meget privat kapital som nu. De offentlige investeringer har nemlig ikke fulgt med udviklingen, og det kan koste Danmark de næste milliardideer.

Der er bred politisk enighed om, at forskernes landvindinger skal blive til faktiske produkter, men udviklingen går den stik modsatte vej.

Fra 1998 til 2005 blev der i gennemsnit startet 88 nye selskaber om året i landets syv innovationsmiljøer. Siden da er det gået ned ad bakke med blot 51 nye selskaber i 2007 som det hidtidige lavpunkt, viser en opgørelse fra Forskerparkforeningen.

Nedgangen er bemærkelsesværdig, fordi ideerne bliver stadigt bedre, og mængden af privat kapital satte rekord sidste år. Til gengæld går de statslige investeringer i den kritiske opstartsfase til færre og færre projekter.

»De helt nye og allermest innovative iværksættere herhjemme er fanget i en kapitalkrise, der gør, at de kan få utrolig svært ved at udvikle sig. Det er naturligvis bekymrende, fordi vi her taler om de mest perspektivrige danske virksomheder, som vi forventer, skal blive vækstlokomotiver for dansk erhvervsliv,« siger Lars Stigel, formand for Forskerparkforeningen og direktør for Østjysk Innovation.

Han har nu bedt videnskabminister Helge Sander (V) om en kapitalindsprøjtning, så innovationsmiljøerne kan investere i gode ideer, de i dag må sige nej til.

Modne selskaber

Det er lidt af et paradoks, at innovationsmiljøerne nu starter 40 pct. færre selskaber end i perioden frem til 2005, for aldrig har de tiltrukket mere privat kapital.

I 2007 rejste de 758,5 mio. kr. fra private investorer og ventureselskaber til deres portefølje af selskaber. Det er 20 pct. mere end året før og svarer til lidt over en tredjedel af de samlede danske ventureinvesteringer, som Vækstfonden har opgjort til 2,1 mia. kr. i 2007.

Men den udvikling dækker over, at ventureselskaberne og andre private investorer er blevet mindre villige til at investere i ideer, der er langt fra at være markedsklare.

»Ventureselskaberne og andre private investorer kræver mere modne selskaber, før de vil investere. Vi bliver nødt til at investere mere i de tidlige faser, og da bevillingerne ikke er fulgt med den udvikling, må vi investere i færre projekter,« siger Lars Stigel.

Afgørende investeringer

Ventureselskaberne holder sig bl.a. tilbage efter afmatningen på de finansielle markeder, der har gjort kapitalen mindre tilgængelig.

Afmatningen gør samtidig, at den kapital, der er, i stigende grad går til at styrke eksisterende projekter.

Derfor er statslige investeringer i de tidlige faser helt afgørende for at få udviklet nye selskaber. Men de seneste ti år har rammen været uændret på 120 mio. kr. om året, og derfor er antallet af nystartede selskaber styrtdykket de seneste år.

Ministeren på banen

Også fra politisk hold er der bekymring:

»Der er bred politisk enighed om, at forskningen skal ud over rampen. Det er afgørende med globaliseringen og den stigende internationale konkurrence. Det er bekymrende, og særligt hvis det er en del af en generel tendens,« siger Kirsten Brosbøl, forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne. Hun stiller nu spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander (V) om faldet i nystartede selskaber og om behovet for at øge støtten.

Venstres forskningsordfører Rikke Hvilshøj medgiver, at innovationsmiljøerne spiller en stor rolle, men hun vil ikke love flere penge:

»Vi sætter pris på innovationsmiljøernes indsats for at nå de samlede mål, men vores indsats er bredere. Jeg vil ikke kommentere på deres økonomi lige efter, vi har lavet en finanslov. Men jeg vil gerne i dialog med dem og følge udviklingen.«

Lars Stigel har bedt om at få hævet bevillingen fra 120 mio. kr. om året til 200 mio. kr.

Danmark svigter iværksættere

Modified: ons, 03/19/2008 - 06:38
Created: ons, 03/19/2008 - 06:34
Der bliver etableret færre selskaber i de danske innovationsmiljøer, selv om de aldrig har rejst så meget privat kapital som nu. De offentlige investeringer har nemlig ikke fulgt med udviklingen, og det kan koste Danmark de næste milliardideer.

Der er bred politisk enighed om, at forskernes landvindinger skal blive til faktiske produkter, men udviklingen går den stik modsatte vej.

Fra 1998 til 2005 blev der i gennemsnit startet 88 nye selskaber om året i landets syv innovationsmiljøer. Siden da er det gået ned ad bakke med blot 51 nye selskaber i 2007 som det hidtidige lavpunkt, viser en opgørelse fra Forskerparkforeningen.

Nedgangen er bemærkelsesværdig, fordi ideerne bliver stadigt bedre, og mængden af privat kapital satte rekord sidste år. Til gengæld går de statslige investeringer i den kritiske opstartsfase til færre og færre projekter.

»De helt nye og allermest innovative iværksættere herhjemme er fanget i en kapitalkrise, der gør, at de kan få utrolig svært ved at udvikle sig. Det er naturligvis bekymrende, fordi vi her taler om de mest perspektivrige danske virksomheder, som vi forventer, skal blive vækstlokomotiver for dansk erhvervsliv,« siger Lars Stigel, formand for Forskerparkforeningen og direktør for Østjysk Innovation.

Han har nu bedt videnskabminister Helge Sander (V) om en kapitalindsprøjtning, så innovationsmiljøerne kan investere i gode ideer, de i dag må sige nej til.

Modne selskaber

Det er lidt af et paradoks, at innovationsmiljøerne nu starter 40 pct. færre selskaber end i perioden frem til 2005, for aldrig har de tiltrukket mere privat kapital.

I 2007 rejste de 758,5 mio. kr. fra private investorer og ventureselskaber til deres portefølje af selskaber. Det er 20 pct. mere end året før og svarer til lidt over en tredjedel af de samlede danske ventureinvesteringer, som Vækstfonden har opgjort til 2,1 mia. kr. i 2007.

Men den udvikling dækker over, at ventureselskaberne og andre private investorer er blevet mindre villige til at investere i ideer, der er langt fra at være markedsklare.

»Ventureselskaberne og andre private investorer kræver mere modne selskaber, før de vil investere. Vi bliver nødt til at investere mere i de tidlige faser, og da bevillingerne ikke er fulgt med den udvikling, må vi investere i færre projekter,« siger Lars Stigel.

Afgørende investeringer

Ventureselskaberne holder sig bl.a. tilbage efter afmatningen på de finansielle markeder, der har gjort kapitalen mindre tilgængelig.

Afmatningen gør samtidig, at den kapital, der er, i stigende grad går til at styrke eksisterende projekter.

Derfor er statslige investeringer i de tidlige faser helt afgørende for at få udviklet nye selskaber. Men de seneste ti år har rammen været uændret på 120 mio. kr. om året, og derfor er antallet af nystartede selskaber styrtdykket de seneste år.

Ministeren på banen

Også fra politisk hold er der bekymring:

»Der er bred politisk enighed om, at forskningen skal ud over rampen. Det er afgørende med globaliseringen og den stigende internationale konkurrence. Det er bekymrende, og særligt hvis det er en del af en generel tendens,« siger Kirsten Brosbøl, forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne. Hun stiller nu spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander (V) om faldet i nystartede selskaber og om behovet for at øge støtten.

Venstres forskningsordfører Rikke Hvilshøj medgiver, at innovationsmiljøerne spiller en stor rolle, men hun vil ikke love flere penge:

»Vi sætter pris på innovationsmiljøernes indsats for at nå de samlede mål, men vores indsats er bredere. Jeg vil ikke kommentere på deres økonomi lige efter, vi har lavet en finanslov. Men jeg vil gerne i dialog med dem og følge udviklingen.«

Lars Stigel har bedt om at få hævet bevillingen fra 120 mio. kr. om året til 200 mio. kr.

Danmark svigter iværksættere

Modified: ons, 03/19/2008 - 06:38
Created: ons, 03/19/2008 - 06:34
Der bliver etableret færre selskaber i de danske innovationsmiljøer, selv om de aldrig har rejst så meget privat kapital som nu. De offentlige investeringer har nemlig ikke fulgt med udviklingen, og det kan koste Danmark de næste milliardideer.

Der er bred politisk enighed om, at forskernes landvindinger skal blive til faktiske produkter, men udviklingen går den stik modsatte vej.

Fra 1998 til 2005 blev der i gennemsnit startet 88 nye selskaber om året i landets syv innovationsmiljøer. Siden da er det gået ned ad bakke med blot 51 nye selskaber i 2007 som det hidtidige lavpunkt, viser en opgørelse fra Forskerparkforeningen.

Nedgangen er bemærkelsesværdig, fordi ideerne bliver stadigt bedre, og mængden af privat kapital satte rekord sidste år. Til gengæld går de statslige investeringer i den kritiske opstartsfase til færre og færre projekter.

»De helt nye og allermest innovative iværksættere herhjemme er fanget i en kapitalkrise, der gør, at de kan få utrolig svært ved at udvikle sig. Det er naturligvis bekymrende, fordi vi her taler om de mest perspektivrige danske virksomheder, som vi forventer, skal blive vækstlokomotiver for dansk erhvervsliv,« siger Lars Stigel, formand for Forskerparkforeningen og direktør for Østjysk Innovation.

Han har nu bedt videnskabminister Helge Sander (V) om en kapitalindsprøjtning, så innovationsmiljøerne kan investere i gode ideer, de i dag må sige nej til.

Modne selskaber

Det er lidt af et paradoks, at innovationsmiljøerne nu starter 40 pct. færre selskaber end i perioden frem til 2005, for aldrig har de tiltrukket mere privat kapital.

I 2007 rejste de 758,5 mio. kr. fra private investorer og ventureselskaber til deres portefølje af selskaber. Det er 20 pct. mere end året før og svarer til lidt over en tredjedel af de samlede danske ventureinvesteringer, som Vækstfonden har opgjort til 2,1 mia. kr. i 2007.

Men den udvikling dækker over, at ventureselskaberne og andre private investorer er blevet mindre villige til at investere i ideer, der er langt fra at være markedsklare.

»Ventureselskaberne og andre private investorer kræver mere modne selskaber, før de vil investere. Vi bliver nødt til at investere mere i de tidlige faser, og da bevillingerne ikke er fulgt med den udvikling, må vi investere i færre projekter,« siger Lars Stigel.

Afgørende investeringer

Ventureselskaberne holder sig bl.a. tilbage efter afmatningen på de finansielle markeder, der har gjort kapitalen mindre tilgængelig.

Afmatningen gør samtidig, at den kapital, der er, i stigende grad går til at styrke eksisterende projekter.

Derfor er statslige investeringer i de tidlige faser helt afgørende for at få udviklet nye selskaber. Men de seneste ti år har rammen været uændret på 120 mio. kr. om året, og derfor er antallet af nystartede selskaber styrtdykket de seneste år.

Ministeren på banen

Også fra politisk hold er der bekymring:

»Der er bred politisk enighed om, at forskningen skal ud over rampen. Det er afgørende med globaliseringen og den stigende internationale konkurrence. Det er bekymrende, og særligt hvis det er en del af en generel tendens,« siger Kirsten Brosbøl, forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne. Hun stiller nu spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander (V) om faldet i nystartede selskaber og om behovet for at øge støtten.

Venstres forskningsordfører Rikke Hvilshøj medgiver, at innovationsmiljøerne spiller en stor rolle, men hun vil ikke love flere penge:

»Vi sætter pris på innovationsmiljøernes indsats for at nå de samlede mål, men vores indsats er bredere. Jeg vil ikke kommentere på deres økonomi lige efter, vi har lavet en finanslov. Men jeg vil gerne i dialog med dem og følge udviklingen.«

Lars Stigel har bedt om at få hævet bevillingen fra 120 mio. kr. om året til 200 mio. kr.

PrintSend

Læs også

Forsiden lige nuse forsiden »

Seneste TV

Læs dagens Berlingske Business

Pressemeddelelser fra Business Direct

Markedet lige nu