En ukendt, kæmpe nabo er ved at udvikle sig til en magnet for danske virksomheder, der lægger IT-opgaver i landet.

Senest vil koncernen Berlingske Media bygge en udviklingsafdeling op i hovedstaden Kijev i Ukraine for at få programmeret en masse funktioner, som skal bruges i nuværende og især kommende satsninger på internettet.

- Vi begynder i maj med de første opgaver. De tre fordele ved Ukraine er den nære tidszone, den korte afstand og den ens kultur. Ved at lægge opgaverne i Ukraine udvider vi kapaciteten, så vi kan udvikle hurtigere til rimelige omkostninger. Det ville vi slet ikke kunne nå i samme takt, hvis vi skulle hyre konsulenter, og så ville det være svært at gennemføre den offensive strategi, som vi har, siger Jesper Bagger, projektdirektør i Berlingske Media IT.

Han har netop ansat en 24-årig projektleder i Kijev og er nu i færd med inden årets udgang at bygge en stab på 20 mand op, som sammen med IT-afdelingen i Danmark skal drive Berlingskes satsning på internet-aktiviteter frem.

Også fra Østeuropa

Alt sker i samarbejde med Ciklum, grundlagt for otte år siden af en dansker, som flyttede til Kijev, hvor det efterhånden har omkring 700 mand ansat i de fire største byer, flest i hovedstaden. Ifølge Ciklums danske landechef, Arne Djernæs Hansen, er langt over halvdelen af de 100-120 kunder, som får udført arbejde via Ciklum, danske virksomheder. De mindste har en-to mand ansat hos Ciklum, de største op til 70.

- Jeg ved ikke, om ukrainerne kan noget, som vi ikke kan i Danmark, men man må sige, at de satser på de tunge videnskaber - computervidenskab og veluddannede matematikere og fysikere. Ukraine hævder at udklække 20.000 computervidenskabs- og ingeniørkandidater om året. Det er 15-20 gange flere end i Danmark, fortæller han.

Ciklum rekrutterer dem direkte på universiteterne, og de tjener betydeligt flere penge - 2.000-3.000 dollars om måneden - ved at have en vestlig arbejdsgiver, samtidig med at de kan blive i landet.

- Ukraine er blevet meget mere attraktiv gennem de seneste år, men har ikke råbt så højt op om det. Det kunne man sagtens gøre, for talentet er der. Det er ikke specielt danske eller skandinaviske virksomheder, der vælger Ukraine. Selv central- og østeuropæiske virksomheder gør det. Vigtigt er spørgsmålet om omkostninger - her er Ukraine mere attraktiv end Rusland. Skandinavien har tidligere brugt de baltiske lande, især Estland, men Estland er lille. Ukraine er så meget større, fortæller senioranalytiker Curtis Robinson fra analysehuset IDC i Prag til Berlingske Business.

Han vurderer, at netop Ciklum er en stærk spiller i Ukraine.

Mangler kun dørskiltet

Hos Dansk Industris brancheforening for IT- og telekommunikation, ITEK, har man ikke det fulde overblik over, hvem og hvor meget der udliciteres til Ukraine.

- Nogen gør det i stilhed, andre melder mere bredt ud. Men min vurdering er, at det er vokset stille og roligt, især på grund af forretningsmodellen, hvor man i virkeligheden sætter en hel afdeling eller et helt firma op - der mangler kun navnet på døren. Det ser ud som om, folk godt kan lide den forretningsmodel, fordi man kender alle omkostningerne. Og så er Ciklum, som vel står for 80-90 procent af dem fra Danmark, der har valgt at udlicitere til Ukraine, startet på et fornuftigt tidspunkt i et område af verden, hvor der var plads, siger Jan Zneider, kommitteret i ITEK.

Han tror på fortsat udlicitering af IT-opgaver til Ukraine, så længe det er muligt at hyre nye og gode folk i landet.

- Da man i 1999-2000 udliciterede til Baltikum, måtte der hurtigt meldes alt udsolgt af dygtige mennesker, fordi landene er så små. Vi har også kigget på de nye EU-lande Rumænien og Bulgarien, og her er der da også mange gode folk. Men man glemmer lidt, hvor stort Ukraine er - og så er der ikke så langt til Kijev som til Bangalore eller Malaysia, så det er lettere at bringe folk frem og tilbage, siger han.