Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

»Vi lever i et netværkssamfund, og det er i netværk, vi genererer forretning,« siger cand. scient. pol og master of International Affairs, Peter Svarre.

Han er partner og new media director i Hello Group og har fulgt udviklingen i de sociale netværk fra den spæde start for efterhånden mange år siden.

Peter Svarre sammenligner Facebook med en golfklub. Her mødes mennesker – ofte fra erhvervslivet – på en anden præmis end business, men alligevel er det ofte forretning, der bliver talt om mellem slagene.

»Forretning opstår i sprækkerne, hvor man mødes om noget helt andet, og det er derfor, at Facebook absolut ikke må undervurderes som stedet, hvor de store muligheder opstår,« fastslår han.

Selv er Peter Svarre repræsenteret på stort set alt, hvad der findes af sociale netværk: Facebook, LinkedIn, Plaxo, K-forum, MySpace og mange flere. Men foreløbigt er det kun på Facebook, at han har oplevet at få konkrete opgaver ud af smalltalken mellem feriefotos, jokes og applikationer.

»LinkedIn er meget amerikansk. Jeg betragter det som et sted, hvor man udveksler visitkort på meget formel vis, og hvor kun de etablerede rekrutteringsbureauer leder efter kandidater til nye job og tjener penge på det. Facebook er det, jeg kalder den elektroniske kaffemaskine, som på mere uformel vis danner grundlaget for, at vi kan mødes i real life og ad den vej gøre forretninger med hinanden,« siger han.

Foreløbig har Facebook vist sig velegnet til afprøvning og søsætning af flere typer forretninger. Erhvervsbladet slår her ned på tre modeller:

1. Forretningsmodel

Det er ikke kun herhjemme, skepsisen over for de sociale netværk er stor. Det var den også i USA – indtil for ganske nylig. Derfor besluttede B.J. Fogg, ph.d., researcher og lektor på Stanford University, at inddrage sine studerende i et forsøg.

Eleverne blev sat til at udvikle applikationer til Facebook, og kreativiteten fejlede ikke noget. Kiss Me, Oregon Trail og Secret Admirer var nogle af de ikoner, verdens 90 millioner Facebook-brugere efterfølgende kunne vælge imellem.

Og det gjorde de. Fra september sidste år og frem til april i år har 25 millioner brugere tilføjet en af applikationerne til deres personlige sites. Tre virksomheder er efterfølgende blevet etableret af elever fra klassen, og på et halvt år genererede de studerende en annonceomsætning på ikke mindre end 500.000 dollar.

2. Forretningsmodel

Et lignende eksempel fra den hjemlige verden tegner Peter Svarre sig for. Han hjalp Folkekirkens Nødhjælp med at udvikle en lille Facebook-applikation, så brugerne kan give hinanden en virtuel ged i gave. På nettet ligger der ikke den store omsætning i projektet, men til gengæld har mange mennesker i real life efterfølgende valgt at donere penge til organisationen ved at investere i en ged til den fattige del af verden.

Ud over at Folkekirkens Nødhjælp fik øget omsætningen på grund af den megen trafik omkring applikationen på Facebook, fik organisationen i tilgift cementeret brandet Folkekirkens Nødhjælp hos de mange Facebook-brugere.

Og noget Facebook virkelig kan, er netop at styrke og understøtte et brand.

3. Forretningsmodel

»Which Disney Princess Are You« hedder en af de mere populære applikationer, som under dække af en række uskyldige spørgsmål til brugerne har et klart kommercielt sigte.

Ved at svare på spørgsmålene dukker enten Snehvide, Askepot, Bell eller en af de andre kendte Disney-figurer frem på brugerens profil, og den eventyrlige underholdningskoncern får ad den vej vedligeholdt sit brand uden at investere en eneste krone i anstrengelserne. Dagligt klikker knap 100.000 brugere på applikationen.

»Vedligeholdelse af et brand er et meget interessant område på de sociale netværk. For det interessante er jo, at det ofte ikke er virksomhederne selv, der udvikler applikationerne, men i mange tilfælde brugere med en personlig interesse i netop det brand. Det kræver, at virksomhedsejerne til en vis grad har modet til at slippe deres brand løs i cyberspace, og det kan være ekstremt svært for mange. Men uanset om det er let eller nemt, er det en af de ting, som virksomhederne ikke kan styre, og så kan man da lige så godt være en smart forretningsmand, der selv spiller med på det,« mener Peter Svarre.

Facebook som intranet

At der allerede er masser af business på de sociale netværk, kan enhver virksomhedsejer få bekræftet ved at foretage en simpel søgning på virksomhedens navn. Kun de færreste vil opleve, at navnet ikke eksisterer på eksempelvis Facebook. Det kan godt være, at direktøren synes, det er tidsspilde at være der, men hans medarbejdere gør med garanti ikke.

Den erkendelse har fået en række virksomheder i USA til at tage Facebook i brug som intranet. For mens det for mange ansatte er en kedelig nødvendighed jævnligt at klikke ind på intranettet, lægger de hellere end gerne vejen forbi Facebook flere gange dagligt.

Ifølge Lisbeth Klastrup, l ektor i Innovative Communication på IT-Universitetet i København, er det oplagt at bruge netværkenes mange muligheder for at oprette særlige grupper og vennelister for at få etableret en dialog.

»Det er et vilkår i de sociale mediers tidsalder, at der foregår samtaler om både mennesker og virksomheder på de netværk, og så kan man jo lige så godt prøve at være der,« konstaterer hun.

Den amerikanske virksomhed Serena Software bruger Facebook som platform for al intern kommunikation og vidensdeling. Da det stod klart for virksomhedens ledelse, at størstedelen af medarbejderne var aktive på Facebook, blev alle ansatte tildelt en time af arbejdstiden hver fredag til at arbejde med deres personlige profil. Jubelen gav så stor genlyd, at der siden blev udviklet en række applikationer til Facebook, som gjorde det muligt at bruge netværket som intranet. Serenas medarbejdere er tilknyttet en række lukkede grupper og ved hjælp af et særligt adgangssystem, kan de ansatte klikke sig videre til beskyttede dokumenter. Via Facebook er det altså lykkedes virksomheden at få medarbejderne på tværs af faggrupper til at have kontakt med hinanden. En af de discipliner, der kan give nogle gevaldige sværdslag i mange større virksomheder.

Husk at være kritisk

Netop forbindelsen mellem mennesker er vigtig, når der tales business, understreger seniorforsker Anders Bjerre fra Copenhagen Institute for Future Studies. Og i forbindelse med de sociale netværk på nettet er det både styrken og svagheden, vurderer han.

»Forretning baserer sig i stor udstrækning på tillid, og det er såre menneskeligt og fuldstændig rationelt, at vi tit gør forretninger med dem, vi kender i forvejen fra måske vores VL-gruppe eller andre fora, hvor vi mødes. Men det interessante ved Facebook og andre sociale medier er, at vi har fået nogle nye søgeprocesser, så det pludselig er blevet meget nemt at finde frem til andre, der har samme interesse som os selv, ligesom vi hurtigt kan få feedback fra mange mennesker på et eller andet spørgsmål eller en ny, spæd forretningsidé,« siger han.

Risikoen – som han ser den – er, at der er så mange brugere på netværkene, at vi kan ende med at drukne i informationer. Og plattenslagere.

For ligesom i det virkelige liv, hvor en økonomisk skurk sagtens kan optræde i nobelt jakkesæt og placere sig relativt højt på strå, før en tilfældighed afslører den sande identitet, er der endnu større albuerum for svindlere og bedragere på nettet. Den kritiske sans skal have en ordentlig omgang med strygestålet, hvis facebook skal resultere i forretning. Til gengæld er mulighederne store.

»Det vil være meget dumt at afvise Facebook og andre elektroniske netværk som genveje til forretning, for potentielt er det der, mulighederne ligger i vores globaliserede verden,« siger Anders Bjerre.

Han peger på, at inden man går i gang, skal man bare have en klar strategi, og man skal huske, at der vil være et stort behov for at grovsortere i både mennesker og ideer, man møder derinde.

»Du skal vaske en del jord, før du når frem til de rigtige guldkorn. Nogle vil falde tilbage på vennerne i VL-grupperne undervejs, mens andre holder fast og ender med at få en forretning ud af det. Men at forkaste netværkene vil være uklogt, for det er der, fremtidens trends og forretningsideer både afprøves og bider sig fast,« spår Anders Bjerre.

Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

»Vi lever i et netværkssamfund, og det er i netværk, vi genererer forretning,« siger cand. scient. pol og master of International Affairs, Peter Svarre.

Han er partner og new media director i Hello Group og har fulgt udviklingen i de sociale netværk fra den spæde start for efterhånden mange år siden.

Peter Svarre sammenligner Facebook med en golfklub. Her mødes mennesker – ofte fra erhvervslivet – på en anden præmis end business, men alligevel er det ofte forretning, der bliver talt om mellem slagene.

»Forretning opstår i sprækkerne, hvor man mødes om noget helt andet, og det er derfor, at Facebook absolut ikke må undervurderes som stedet, hvor de store muligheder opstår,« fastslår han.

Selv er Peter Svarre repræsenteret på stort set alt, hvad der findes af sociale netværk: Facebook, LinkedIn, Plaxo, K-forum, MySpace og mange flere. Men foreløbigt er det kun på Facebook, at han har oplevet at få konkrete opgaver ud af smalltalken mellem feriefotos, jokes og applikationer.

»LinkedIn er meget amerikansk. Jeg betragter det som et sted, hvor man udveksler visitkort på meget formel vis, og hvor kun de etablerede rekrutteringsbureauer leder efter kandidater til nye job og tjener penge på det. Facebook er det, jeg kalder den elektroniske kaffemaskine, som på mere uformel vis danner grundlaget for, at vi kan mødes i real life og ad den vej gøre forretninger med hinanden,« siger han.

Foreløbig har Facebook vist sig velegnet til afprøvning og søsætning af flere typer forretninger. Erhvervsbladet slår her ned på tre modeller:

1. Forretningsmodel

Det er ikke kun herhjemme, skepsisen over for de sociale netværk er stor. Det var den også i USA – indtil for ganske nylig. Derfor besluttede B.J. Fogg, ph.d., researcher og lektor på Stanford University, at inddrage sine studerende i et forsøg.

Eleverne blev sat til at udvikle applikationer til Facebook, og kreativiteten fejlede ikke noget. Kiss Me, Oregon Trail og Secret Admirer var nogle af de ikoner, verdens 90 millioner Facebook-brugere efterfølgende kunne vælge imellem.

Og det gjorde de. Fra september sidste år og frem til april i år har 25 millioner brugere tilføjet en af applikationerne til deres personlige sites. Tre virksomheder er efterfølgende blevet etableret af elever fra klassen, og på et halvt år genererede de studerende en annonceomsætning på ikke mindre end 500.000 dollar.

2. Forretningsmodel

Et lignende eksempel fra den hjemlige verden tegner Peter Svarre sig for. Han hjalp Folkekirkens Nødhjælp med at udvikle en lille Facebook-applikation, så brugerne kan give hinanden en virtuel ged i gave. På nettet ligger der ikke den store omsætning i projektet, men til gengæld har mange mennesker i real life efterfølgende valgt at donere penge til organisationen ved at investere i en ged til den fattige del af verden.

Ud over at Folkekirkens Nødhjælp fik øget omsætningen på grund af den megen trafik omkring applikationen på Facebook, fik organisationen i tilgift cementeret brandet Folkekirkens Nødhjælp hos de mange Facebook-brugere.

Og noget Facebook virkelig kan, er netop at styrke og understøtte et brand.

3. Forretningsmodel

»Which Disney Princess Are You« hedder en af de mere populære applikationer, som under dække af en række uskyldige spørgsmål til brugerne har et klart kommercielt sigte.

Ved at svare på spørgsmålene dukker enten Snehvide, Askepot, Bell eller en af de andre kendte Disney-figurer frem på brugerens profil, og den eventyrlige underholdningskoncern får ad den vej vedligeholdt sit brand uden at investere en eneste krone i anstrengelserne. Dagligt klikker knap 100.000 brugere på applikationen.

»Vedligeholdelse af et brand er et meget interessant område på de sociale netværk. For det interessante er jo, at det ofte ikke er virksomhederne selv, der udvikler applikationerne, men i mange tilfælde brugere med en personlig interesse i netop det brand. Det kræver, at virksomhedsejerne til en vis grad har modet til at slippe deres brand løs i cyberspace, og det kan være ekstremt svært for mange. Men uanset om det er let eller nemt, er det en af de ting, som virksomhederne ikke kan styre, og så kan man da lige så godt være en smart forretningsmand, der selv spiller med på det,« mener Peter Svarre.

Facebook som intranet

At der allerede er masser af business på de sociale netværk, kan enhver virksomhedsejer få bekræftet ved at foretage en simpel søgning på virksomhedens navn. Kun de færreste vil opleve, at navnet ikke eksisterer på eksempelvis Facebook. Det kan godt være, at direktøren synes, det er tidsspilde at være der, men hans medarbejdere gør med garanti ikke.

Den erkendelse har fået en række virksomheder i USA til at tage Facebook i brug som intranet. For mens det for mange ansatte er en kedelig nødvendighed jævnligt at klikke ind på intranettet, lægger de hellere end gerne vejen forbi Facebook flere gange dagligt.

Ifølge Lisbeth Klastrup, l ektor i Innovative Communication på IT-Universitetet i København, er det oplagt at bruge netværkenes mange muligheder for at oprette særlige grupper og vennelister for at få etableret en dialog.

»Det er et vilkår i de sociale mediers tidsalder, at der foregår samtaler om både mennesker og virksomheder på de netværk, og så kan man jo lige så godt prøve at være der,« konstaterer hun.

Den amerikanske virksomhed Serena Software bruger Facebook som platform for al intern kommunikation og vidensdeling. Da det stod klart for virksomhedens ledelse, at størstedelen af medarbejderne var aktive på Facebook, blev alle ansatte tildelt en time af arbejdstiden hver fredag til at arbejde med deres personlige profil. Jubelen gav så stor genlyd, at der siden blev udviklet en række applikationer til Facebook, som gjorde det muligt at bruge netværket som intranet. Serenas medarbejdere er tilknyttet en række lukkede grupper og ved hjælp af et særligt adgangssystem, kan de ansatte klikke sig videre til beskyttede dokumenter. Via Facebook er det altså lykkedes virksomheden at få medarbejderne på tværs af faggrupper til at have kontakt med hinanden. En af de discipliner, der kan give nogle gevaldige sværdslag i mange større virksomheder.

Husk at være kritisk

Netop forbindelsen mellem mennesker er vigtig, når der tales business, understreger seniorforsker Anders Bjerre fra Copenhagen Institute for Future Studies. Og i forbindelse med de sociale netværk på nettet er det både styrken og svagheden, vurderer han.

»Forretning baserer sig i stor udstrækning på tillid, og det er såre menneskeligt og fuldstændig rationelt, at vi tit gør forretninger med dem, vi kender i forvejen fra måske vores VL-gruppe eller andre fora, hvor vi mødes. Men det interessante ved Facebook og andre sociale medier er, at vi har fået nogle nye søgeprocesser, så det pludselig er blevet meget nemt at finde frem til andre, der har samme interesse som os selv, ligesom vi hurtigt kan få feedback fra mange mennesker på et eller andet spørgsmål eller en ny, spæd forretningsidé,« siger han.

Risikoen – som han ser den – er, at der er så mange brugere på netværkene, at vi kan ende med at drukne i informationer. Og plattenslagere.

For ligesom i det virkelige liv, hvor en økonomisk skurk sagtens kan optræde i nobelt jakkesæt og placere sig relativt højt på strå, før en tilfældighed afslører den sande identitet, er der endnu større albuerum for svindlere og bedragere på nettet. Den kritiske sans skal have en ordentlig omgang med strygestålet, hvis facebook skal resultere i forretning. Til gengæld er mulighederne store.

»Det vil være meget dumt at afvise Facebook og andre elektroniske netværk som genveje til forretning, for potentielt er det der, mulighederne ligger i vores globaliserede verden,« siger Anders Bjerre.

Han peger på, at inden man går i gang, skal man bare have en klar strategi, og man skal huske, at der vil være et stort behov for at grovsortere i både mennesker og ideer, man møder derinde.

»Du skal vaske en del jord, før du når frem til de rigtige guldkorn. Nogle vil falde tilbage på vennerne i VL-grupperne undervejs, mens andre holder fast og ender med at få en forretning ud af det. Men at forkaste netværkene vil være uklogt, for det er der, fremtidens trends og forretningsideer både afprøves og bider sig fast,« spår Anders Bjerre.

Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

»Vi lever i et netværkssamfund, og det er i netværk, vi genererer forretning,« siger cand. scient. pol og master of International Affairs, Peter Svarre.

Han er partner og new media director i Hello Group og har fulgt udviklingen i de sociale netværk fra den spæde start for efterhånden mange år siden.

Peter Svarre sammenligner Facebook med en golfklub. Her mødes mennesker – ofte fra erhvervslivet – på en anden præmis end business, men alligevel er det ofte forretning, der bliver talt om mellem slagene.

»Forretning opstår i sprækkerne, hvor man mødes om noget helt andet, og det er derfor, at Facebook absolut ikke må undervurderes som stedet, hvor de store muligheder opstår,« fastslår han.

Selv er Peter Svarre repræsenteret på stort set alt, hvad der findes af sociale netværk: Facebook, LinkedIn, Plaxo, K-forum, MySpace og mange flere. Men foreløbigt er det kun på Facebook, at han har oplevet at få konkrete opgaver ud af smalltalken mellem feriefotos, jokes og applikationer.

»LinkedIn er meget amerikansk. Jeg betragter det som et sted, hvor man udveksler visitkort på meget formel vis, og hvor kun de etablerede rekrutteringsbureauer leder efter kandidater til nye job og tjener penge på det. Facebook er det, jeg kalder den elektroniske kaffemaskine, som på mere uformel vis danner grundlaget for, at vi kan mødes i real life og ad den vej gøre forretninger med hinanden,« siger han.

Foreløbig har Facebook vist sig velegnet til afprøvning og søsætning af flere typer forretninger. Erhvervsbladet slår her ned på tre modeller:

1. Forretningsmodel

Det er ikke kun herhjemme, skepsisen over for de sociale netværk er stor. Det var den også i USA – indtil for ganske nylig. Derfor besluttede B.J. Fogg, ph.d., researcher og lektor på Stanford University, at inddrage sine studerende i et forsøg.

Eleverne blev sat til at udvikle applikationer til Facebook, og kreativiteten fejlede ikke noget. Kiss Me, Oregon Trail og Secret Admirer var nogle af de ikoner, verdens 90 millioner Facebook-brugere efterfølgende kunne vælge imellem.

Og det gjorde de. Fra september sidste år og frem til april i år har 25 millioner brugere tilføjet en af applikationerne til deres personlige sites. Tre virksomheder er efterfølgende blevet etableret af elever fra klassen, og på et halvt år genererede de studerende en annonceomsætning på ikke mindre end 500.000 dollar.

2. Forretningsmodel

Et lignende eksempel fra den hjemlige verden tegner Peter Svarre sig for. Han hjalp Folkekirkens Nødhjælp med at udvikle en lille Facebook-applikation, så brugerne kan give hinanden en virtuel ged i gave. På nettet ligger der ikke den store omsætning i projektet, men til gengæld har mange mennesker i real life efterfølgende valgt at donere penge til organisationen ved at investere i en ged til den fattige del af verden.

Ud over at Folkekirkens Nødhjælp fik øget omsætningen på grund af den megen trafik omkring applikationen på Facebook, fik organisationen i tilgift cementeret brandet Folkekirkens Nødhjælp hos de mange Facebook-brugere.

Og noget Facebook virkelig kan, er netop at styrke og understøtte et brand.

3. Forretningsmodel

»Which Disney Princess Are You« hedder en af de mere populære applikationer, som under dække af en række uskyldige spørgsmål til brugerne har et klart kommercielt sigte.

Ved at svare på spørgsmålene dukker enten Snehvide, Askepot, Bell eller en af de andre kendte Disney-figurer frem på brugerens profil, og den eventyrlige underholdningskoncern får ad den vej vedligeholdt sit brand uden at investere en eneste krone i anstrengelserne. Dagligt klikker knap 100.000 brugere på applikationen.

»Vedligeholdelse af et brand er et meget interessant område på de sociale netværk. For det interessante er jo, at det ofte ikke er virksomhederne selv, der udvikler applikationerne, men i mange tilfælde brugere med en personlig interesse i netop det brand. Det kræver, at virksomhedsejerne til en vis grad har modet til at slippe deres brand løs i cyberspace, og det kan være ekstremt svært for mange. Men uanset om det er let eller nemt, er det en af de ting, som virksomhederne ikke kan styre, og så kan man da lige så godt være en smart forretningsmand, der selv spiller med på det,« mener Peter Svarre.

Facebook som intranet

At der allerede er masser af business på de sociale netværk, kan enhver virksomhedsejer få bekræftet ved at foretage en simpel søgning på virksomhedens navn. Kun de færreste vil opleve, at navnet ikke eksisterer på eksempelvis Facebook. Det kan godt være, at direktøren synes, det er tidsspilde at være der, men hans medarbejdere gør med garanti ikke.

Den erkendelse har fået en række virksomheder i USA til at tage Facebook i brug som intranet. For mens det for mange ansatte er en kedelig nødvendighed jævnligt at klikke ind på intranettet, lægger de hellere end gerne vejen forbi Facebook flere gange dagligt.

Ifølge Lisbeth Klastrup, l ektor i Innovative Communication på IT-Universitetet i København, er det oplagt at bruge netværkenes mange muligheder for at oprette særlige grupper og vennelister for at få etableret en dialog.

»Det er et vilkår i de sociale mediers tidsalder, at der foregår samtaler om både mennesker og virksomheder på de netværk, og så kan man jo lige så godt prøve at være der,« konstaterer hun.

Den amerikanske virksomhed Serena Software bruger Facebook som platform for al intern kommunikation og vidensdeling. Da det stod klart for virksomhedens ledelse, at størstedelen af medarbejderne var aktive på Facebook, blev alle ansatte tildelt en time af arbejdstiden hver fredag til at arbejde med deres personlige profil. Jubelen gav så stor genlyd, at der siden blev udviklet en række applikationer til Facebook, som gjorde det muligt at bruge netværket som intranet. Serenas medarbejdere er tilknyttet en række lukkede grupper og ved hjælp af et særligt adgangssystem, kan de ansatte klikke sig videre til beskyttede dokumenter. Via Facebook er det altså lykkedes virksomheden at få medarbejderne på tværs af faggrupper til at have kontakt med hinanden. En af de discipliner, der kan give nogle gevaldige sværdslag i mange større virksomheder.

Husk at være kritisk

Netop forbindelsen mellem mennesker er vigtig, når der tales business, understreger seniorforsker Anders Bjerre fra Copenhagen Institute for Future Studies. Og i forbindelse med de sociale netværk på nettet er det både styrken og svagheden, vurderer han.

»Forretning baserer sig i stor udstrækning på tillid, og det er såre menneskeligt og fuldstændig rationelt, at vi tit gør forretninger med dem, vi kender i forvejen fra måske vores VL-gruppe eller andre fora, hvor vi mødes. Men det interessante ved Facebook og andre sociale medier er, at vi har fået nogle nye søgeprocesser, så det pludselig er blevet meget nemt at finde frem til andre, der har samme interesse som os selv, ligesom vi hurtigt kan få feedback fra mange mennesker på et eller andet spørgsmål eller en ny, spæd forretningsidé,« siger han.

Risikoen – som han ser den – er, at der er så mange brugere på netværkene, at vi kan ende med at drukne i informationer. Og plattenslagere.

For ligesom i det virkelige liv, hvor en økonomisk skurk sagtens kan optræde i nobelt jakkesæt og placere sig relativt højt på strå, før en tilfældighed afslører den sande identitet, er der endnu større albuerum for svindlere og bedragere på nettet. Den kritiske sans skal have en ordentlig omgang med strygestålet, hvis facebook skal resultere i forretning. Til gengæld er mulighederne store.

»Det vil være meget dumt at afvise Facebook og andre elektroniske netværk som genveje til forretning, for potentielt er det der, mulighederne ligger i vores globaliserede verden,« siger Anders Bjerre.

Han peger på, at inden man går i gang, skal man bare have en klar strategi, og man skal huske, at der vil være et stort behov for at grovsortere i både mennesker og ideer, man møder derinde.

»Du skal vaske en del jord, før du når frem til de rigtige guldkorn. Nogle vil falde tilbage på vennerne i VL-grupperne undervejs, mens andre holder fast og ender med at få en forretning ud af det. Men at forkaste netværkene vil være uklogt, for det er der, fremtidens trends og forretningsideer både afprøves og bider sig fast,« spår Anders Bjerre.

Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

»Vi lever i et netværkssamfund, og det er i netværk, vi genererer forretning,« siger cand. scient. pol og master of International Affairs, Peter Svarre.

Han er partner og new media director i Hello Group og har fulgt udviklingen i de sociale netværk fra den spæde start for efterhånden mange år siden.

Peter Svarre sammenligner Facebook med en golfklub. Her mødes mennesker – ofte fra erhvervslivet – på en anden præmis end business, men alligevel er det ofte forretning, der bliver talt om mellem slagene.

»Forretning opstår i sprækkerne, hvor man mødes om noget helt andet, og det er derfor, at Facebook absolut ikke må undervurderes som stedet, hvor de store muligheder opstår,« fastslår han.

Selv er Peter Svarre repræsenteret på stort set alt, hvad der findes af sociale netværk: Facebook, LinkedIn, Plaxo, K-forum, MySpace og mange flere. Men foreløbigt er det kun på Facebook, at han har oplevet at få konkrete opgaver ud af smalltalken mellem feriefotos, jokes og applikationer.

»LinkedIn er meget amerikansk. Jeg betragter det som et sted, hvor man udveksler visitkort på meget formel vis, og hvor kun de etablerede rekrutteringsbureauer leder efter kandidater til nye job og tjener penge på det. Facebook er det, jeg kalder den elektroniske kaffemaskine, som på mere uformel vis danner grundlaget for, at vi kan mødes i real life og ad den vej gøre forretninger med hinanden,« siger han.

Foreløbig har Facebook vist sig velegnet til afprøvning og søsætning af flere typer forretninger. Erhvervsbladet slår her ned på tre modeller:

1. Forretningsmodel

Det er ikke kun herhjemme, skepsisen over for de sociale netværk er stor. Det var den også i USA – indtil for ganske nylig. Derfor besluttede B.J. Fogg, ph.d., researcher og lektor på Stanford University, at inddrage sine studerende i et forsøg.

Eleverne blev sat til at udvikle applikationer til Facebook, og kreativiteten fejlede ikke noget. Kiss Me, Oregon Trail og Secret Admirer var nogle af de ikoner, verdens 90 millioner Facebook-brugere efterfølgende kunne vælge imellem.

Og det gjorde de. Fra september sidste år og frem til april i år har 25 millioner brugere tilføjet en af applikationerne til deres personlige sites. Tre virksomheder er efterfølgende blevet etableret af elever fra klassen, og på et halvt år genererede de studerende en annonceomsætning på ikke mindre end 500.000 dollar.

2. Forretningsmodel

Et lignende eksempel fra den hjemlige verden tegner Peter Svarre sig for. Han hjalp Folkekirkens Nødhjælp med at udvikle en lille Facebook-applikation, så brugerne kan give hinanden en virtuel ged i gave. På nettet ligger der ikke den store omsætning i projektet, men til gengæld har mange mennesker i real life efterfølgende valgt at donere penge til organisationen ved at investere i en ged til den fattige del af verden.

Ud over at Folkekirkens Nødhjælp fik øget omsætningen på grund af den megen trafik omkring applikationen på Facebook, fik organisationen i tilgift cementeret brandet Folkekirkens Nødhjælp hos de mange Facebook-brugere.

Og noget Facebook virkelig kan, er netop at styrke og understøtte et brand.

3. Forretningsmodel

»Which Disney Princess Are You« hedder en af de mere populære applikationer, som under dække af en række uskyldige spørgsmål til brugerne har et klart kommercielt sigte.

Ved at svare på spørgsmålene dukker enten Snehvide, Askepot, Bell eller en af de andre kendte Disney-figurer frem på brugerens profil, og den eventyrlige underholdningskoncern får ad den vej vedligeholdt sit brand uden at investere en eneste krone i anstrengelserne. Dagligt klikker knap 100.000 brugere på applikationen.

»Vedligeholdelse af et brand er et meget interessant område på de sociale netværk. For det interessante er jo, at det ofte ikke er virksomhederne selv, der udvikler applikationerne, men i mange tilfælde brugere med en personlig interesse i netop det brand. Det kræver, at virksomhedsejerne til en vis grad har modet til at slippe deres brand løs i cyberspace, og det kan være ekstremt svært for mange. Men uanset om det er let eller nemt, er det en af de ting, som virksomhederne ikke kan styre, og så kan man da lige så godt være en smart forretningsmand, der selv spiller med på det,« mener Peter Svarre.

Facebook som intranet

At der allerede er masser af business på de sociale netværk, kan enhver virksomhedsejer få bekræftet ved at foretage en simpel søgning på virksomhedens navn. Kun de færreste vil opleve, at navnet ikke eksisterer på eksempelvis Facebook. Det kan godt være, at direktøren synes, det er tidsspilde at være der, men hans medarbejdere gør med garanti ikke.

Den erkendelse har fået en række virksomheder i USA til at tage Facebook i brug som intranet. For mens det for mange ansatte er en kedelig nødvendighed jævnligt at klikke ind på intranettet, lægger de hellere end gerne vejen forbi Facebook flere gange dagligt.

Ifølge Lisbeth Klastrup, l ektor i Innovative Communication på IT-Universitetet i København, er det oplagt at bruge netværkenes mange muligheder for at oprette særlige grupper og vennelister for at få etableret en dialog.

»Det er et vilkår i de sociale mediers tidsalder, at der foregår samtaler om både mennesker og virksomheder på de netværk, og så kan man jo lige så godt prøve at være der,« konstaterer hun.

Den amerikanske virksomhed Serena Software bruger Facebook som platform for al intern kommunikation og vidensdeling. Da det stod klart for virksomhedens ledelse, at størstedelen af medarbejderne var aktive på Facebook, blev alle ansatte tildelt en time af arbejdstiden hver fredag til at arbejde med deres personlige profil. Jubelen gav så stor genlyd, at der siden blev udviklet en række applikationer til Facebook, som gjorde det muligt at bruge netværket som intranet. Serenas medarbejdere er tilknyttet en række lukkede grupper og ved hjælp af et særligt adgangssystem, kan de ansatte klikke sig videre til beskyttede dokumenter. Via Facebook er det altså lykkedes virksomheden at få medarbejderne på tværs af faggrupper til at have kontakt med hinanden. En af de discipliner, der kan give nogle gevaldige sværdslag i mange større virksomheder.

Husk at være kritisk

Netop forbindelsen mellem mennesker er vigtig, når der tales business, understreger seniorforsker Anders Bjerre fra Copenhagen Institute for Future Studies. Og i forbindelse med de sociale netværk på nettet er det både styrken og svagheden, vurderer han.

»Forretning baserer sig i stor udstrækning på tillid, og det er såre menneskeligt og fuldstændig rationelt, at vi tit gør forretninger med dem, vi kender i forvejen fra måske vores VL-gruppe eller andre fora, hvor vi mødes. Men det interessante ved Facebook og andre sociale medier er, at vi har fået nogle nye søgeprocesser, så det pludselig er blevet meget nemt at finde frem til andre, der har samme interesse som os selv, ligesom vi hurtigt kan få feedback fra mange mennesker på et eller andet spørgsmål eller en ny, spæd forretningsidé,« siger han.

Risikoen – som han ser den – er, at der er så mange brugere på netværkene, at vi kan ende med at drukne i informationer. Og plattenslagere.

For ligesom i det virkelige liv, hvor en økonomisk skurk sagtens kan optræde i nobelt jakkesæt og placere sig relativt højt på strå, før en tilfældighed afslører den sande identitet, er der endnu større albuerum for svindlere og bedragere på nettet. Den kritiske sans skal have en ordentlig omgang med strygestålet, hvis facebook skal resultere i forretning. Til gengæld er mulighederne store.

»Det vil være meget dumt at afvise Facebook og andre elektroniske netværk som genveje til forretning, for potentielt er det der, mulighederne ligger i vores globaliserede verden,« siger Anders Bjerre.

Han peger på, at inden man går i gang, skal man bare have en klar strategi, og man skal huske, at der vil være et stort behov for at grovsortere i både mennesker og ideer, man møder derinde.

»Du skal vaske en del jord, før du når frem til de rigtige guldkorn. Nogle vil falde tilbage på vennerne i VL-grupperne undervejs, mens andre holder fast og ender med at få en forretning ud af det. Men at forkaste netværkene vil være uklogt, for det er der, fremtidens trends og forretningsideer både afprøves og bider sig fast,« spår Anders Bjerre.

Hvis du ikke allerede er der, kan det kun gå for langsomt med at få oprettet en profil på Facebook. Uanset om du er en af landets allertungeste koncerndirektører, leder på mellemniveau eller menig medarbejder med ambitioner om et interessant arbejdsliv. For Facebook er stedet, hvor fremtidens big business kommer til at opstå. Det er på de sociale netværk i cyberspace, at forretningsfolk fremover tester deres gode ideer. Det er der, de første prøveballoner sendes op, og det er der, de enten løftes op til de højere luftlag eller skydes nådesløst ned igen.

»Vi lever i et netværkssamfund, og det er i netværk, vi genererer forretning,« siger cand. scient. pol og master of International Affairs, Peter Svarre.

Han er partner og new media director i Hello Group og har fulgt udviklingen i de sociale netværk fra den spæde start for efterhånden mange år siden.

Peter Svarre sammenligner Facebook med en golfklub. Her mødes mennesker – ofte fra erhvervslivet – på en anden præmis end business, men alligevel er det ofte forretning, der bliver talt om mellem slagene.

»Forretning opstår i sprækkerne, hvor man mødes om noget helt andet, og det er derfor, at Facebook absolut ikke må undervurderes som stedet, hvor de store muligheder opstår,« fastslår han.

Selv er Peter Svarre repræsenteret på stort set alt, hvad der findes af sociale netværk: Facebook, LinkedIn, Plaxo, K-forum, MySpace og mange flere. Men foreløbigt er det kun på Facebook, at han har oplevet at få konkrete opgaver ud af smalltalken mellem feriefotos, jokes og applikationer.

»LinkedIn er meget amerikansk. Jeg betragter det som et sted, hvor man udveksler visitkort på meget formel vis, og hvor kun de etablerede rekrutteringsbureauer leder efter kandidater til nye job og tjener penge på det. Facebook er det, jeg kalder den elektroniske kaffemaskine, som på mere uformel vis danner grundlaget for, at vi kan mødes i real life og ad den vej gøre forretninger med hinanden,« siger han.

Foreløbig har Facebook vist sig velegnet til afprøvning og søsætning af flere typer forretninger. Erhvervsbladet slår her ned på tre modeller:

1. Forretningsmodel

Det er ikke kun herhjemme, skepsisen over for de sociale netværk er stor. Det var den også i USA – indtil for ganske nylig. Derfor besluttede B.J. Fogg, ph.d., researcher og lektor på Stanford University, at inddrage sine studerende i et forsøg.

Eleverne blev sat til at udvikle applikationer til Facebook, og kreativiteten fejlede ikke noget. Kiss Me, Oregon Trail og Secret Admirer var nogle af de ikoner, verdens 90 millioner Facebook-brugere efterfølgende kunne vælge imellem.

Og det gjorde de. Fra september sidste år og frem til april i år har 25 millioner brugere tilføjet en af applikationerne til deres personlige sites. Tre virksomheder er efterfølgende blevet etableret af elever fra klassen, og på et halvt år genererede de studerende en annonceomsætning på ikke mindre end 500.000 dollar.

2. Forretningsmodel

Et lignende eksempel fra den hjemlige verden tegner Peter Svarre sig for. Han hjalp Folkekirkens Nødhjælp med at udvikle en lille Facebook-applikation, så brugerne kan give hinanden en virtuel ged i gave. På nettet ligger der ikke den store omsætning i projektet, men til gengæld har mange mennesker i real life efterfølgende valgt at donere penge til organisationen ved at investere i en ged til den fattige del af verden.

Ud over at Folkekirkens Nødhjælp fik øget omsætningen på grund af den megen trafik omkring applikationen på Facebook, fik organisationen i tilgift cementeret brandet Folkekirkens Nødhjælp hos de mange Facebook-brugere.

Og noget Facebook virkelig kan, er netop at styrke og understøtte et brand.

3. Forretningsmodel

»Which Disney Princess Are You« hedder en af de mere populære applikationer, som under dække af en række uskyldige spørgsmål til brugerne har et klart kommercielt sigte.

Ved at svare på spørgsmålene dukker enten Snehvide, Askepot, Bell eller en af de andre kendte Disney-figurer frem på brugerens profil, og den eventyrlige underholdningskoncern får ad den vej vedligeholdt sit brand uden at investere en eneste krone i anstrengelserne. Dagligt klikker knap 100.000 brugere på applikationen.

»Vedligeholdelse af et brand er et meget interessant område på de sociale netværk. For det interessante er jo, at det ofte ikke er virksomhederne selv, der udvikler applikationerne, men i mange tilfælde brugere med en personlig interesse i netop det brand. Det kræver, at virksomhedsejerne til en vis grad har modet til at slippe deres brand løs i cyberspace, og det kan være ekstremt svært for mange. Men uanset om det er let eller nemt, er det en af de ting, som virksomhederne ikke kan styre, og så kan man da lige så godt være en smart forretningsmand, der selv spiller med på det,« mener Peter Svarre.

Facebook som intranet

At der allerede er masser af business på de sociale netværk, kan enhver virksomhedsejer få bekræftet ved at foretage en simpel søgning på virksomhedens navn. Kun de færreste vil opleve, at navnet ikke eksisterer på eksempelvis Facebook. Det kan godt være, at direktøren synes, det er tidsspilde at være der, men hans medarbejdere gør med garanti ikke.

Den erkendelse har fået en række virksomheder i USA til at tage Facebook i brug som intranet. For mens det for mange ansatte er en kedelig nødvendighed jævnligt at klikke ind på intranettet, lægger de hellere end gerne vejen forbi Facebook flere gange dagligt.

Ifølge Lisbeth Klastrup, l ektor i Innovative Communication på IT-Universitetet i København, er det oplagt at bruge netværkenes mange muligheder for at oprette særlige grupper og vennelister for at få etableret en dialog.

»Det er et vilkår i de sociale mediers tidsalder, at der foregår samtaler om både mennesker og virksomheder på de netværk, og så kan man jo lige så godt prøve at være der,« konstaterer hun.

Den amerikanske virksomhed Serena Software bruger Facebook som platform for al intern kommunikation og vidensdeling. Da det stod klart for virksomhedens ledelse, at størstedelen af medarbejderne var aktive på Facebook, blev alle ansatte tildelt en time af arbejdstiden hver fredag til at arbejde med deres personlige profil. Jubelen gav så stor genlyd, at der siden blev udviklet en række applikationer til Facebook, som gjorde det muligt at bruge netværket som intranet. Serenas medarbejdere er tilknyttet en række lukkede grupper og ved hjælp af et særligt adgangssystem, kan de ansatte klikke sig videre til beskyttede dokumenter. Via Facebook er det altså lykkedes virksomheden at få medarbejderne på tværs af faggrupper til at have kontakt med hinanden. En af de discipliner, der kan give nogle gevaldige sværdslag i mange større virksomheder.

Husk at være kritisk

Netop forbindelsen mellem mennesker er vigtig, når der tales business, understreger seniorforsker Anders Bjerre fra Copenhagen Institute for Future Studies. Og i forbindelse med de sociale netværk på nettet er det både styrken og svagheden, vurderer han.

»Forretning baserer sig i stor udstrækning på tillid, og det er såre menneskeligt og fuldstændig rationelt, at vi tit gør forretninger med dem, vi kender i forvejen fra måske vores VL-gruppe eller andre fora, hvor vi mødes. Men det interessante ved Facebook og andre sociale medier er, at vi har fået nogle nye søgeprocesser, så det pludselig er blevet meget nemt at finde frem til andre, der har samme interesse som os selv, ligesom vi hurtigt kan få feedback fra mange mennesker på et eller andet spørgsmål eller en ny, spæd forretningsidé,« siger han.

Risikoen – som han ser den – er, at der er så mange brugere på netværkene, at vi kan ende med at drukne i informationer. Og plattenslagere.

For ligesom i det virkelige liv, hvor en økonomisk skurk sagtens kan optræde i nobelt jakkesæt og placere sig relativt højt på strå, før en tilfældighed afslører den sande identitet, er der endnu større albuerum for svindlere og bedragere på nettet. Den kritiske sans skal have en ordentlig omgang med strygestålet, hvis facebook skal resultere i forretning. Til gengæld er mulighederne store.

»Det vil være meget dumt at afvise Facebook og andre elektroniske netværk som genveje til forretning, for potentielt er det der, mulighederne ligger i vores globaliserede verden,« siger Anders Bjerre.

Han peger på, at inden man går i gang, skal man bare have en klar strategi, og man skal huske, at der vil være et stort behov for at grovsortere i både mennesker og ideer, man møder derinde.

»Du skal vaske en del jord, før du når frem til de rigtige guldkorn. Nogle vil falde tilbage på vennerne i VL-grupperne undervejs, mens andre holder fast og ender med at få en forretning ud af det. Men at forkaste netværkene vil være uklogt, for det er der, fremtidens trends og forretningsideer både afprøves og bider sig fast,« spår Anders Bjerre.