Klik bare løs med musen - skaderne er ikke varige. Men de generer og kan undgås - læs her ti gode råd.
Brugere af computere giver musen skylden for tennisalbuerne. Klikkeriet på museknapperne, og den roterende bevægelse med musen ud mod højre til at navigere på stadigt større skærme medfører større armbevægelser og flere gener. Ergonomiske faktorer, som brugere ikke er i tvivl om giver smerter, men som lægefaglige undersøgelser afviser, kan give permanente skader.
Efter tre årtier med anvendelse af mus, er der fortsat grundlæggende uenighed mellem lægevidenskaben og IT-brugere om, hvor skadelig musen er.
»Der er ingen tvivl om, at problemerne som følge af computerarbejdet med mus er stigende.
Læs også:
10 gode råd til at undgå museskader
Jo mere Windows, der er kommet, desto flere ikoner og mere navigering på skærmene skal der foretages. I gamle dage brugte man genvejstasterne. Nu bruges der stort set kun mus, og det giver flere problemer,« siger medejer Søren Veng Olesen, Ergo Partner, som sælger ergonomiske alternativer til at forebygge smerter eller hjælpe folk, som har fået museskader.
Han mener, at smerter i arme, hænder, albuer og skuldre er taget til blandt de to millioner daglige computerbrugere. Det skyldes ikke kun de grafiske brugergrænseflader, men også at vi bruger computeren og musen til at løse langt flere opgaver i hverdagen.
»Du kan sende en fax fra din pc, og du kan ordne dine bankforretninger. Desuden taler vi mindre i telefon, fordi mange opkald er blevet erstattet af mails. Derved oplever computerbrugere langt mere arbejde med tastatur og mus, og det giver flere problemer og museskader,« siger Søren Veng Olesen.
Han mener også at den nuværende situation med mangel på arbejdskraft i virksomhederne spiller en rolle. Det er med til at presse de eksisterende medarbejdere, og det har øget mængden af computerarbejde for den enkelte. Ifølge Søren Veng Olesen oplever de flere museskader blandt computerbrugere på grund af mangel på arbejdskraft og hyppigere jobskift.
Læs også:
