Slå igennem i modtagerens indbakke, når du satser på markedsføring gennem e-mail. Her kan du læse et par gode råd.
Målret e-mailen bedre
Der er ofte meget fokus på, hvilket tidspunkt på dagen eller ugen, det er bedst at sende e-mail ud – og tester den optimale timing i forhold til modtagerne.
Ifølge rapporten ’Your Email Marketing Road Map For 2009’ åbner modtagere af e-mail markedsføring imidlertid ikke markedsførings e-mails afhængig af, hvornår på dagen de modtages. I stedet er det deres interesse og behov, som er afgørende for deres håndtering af e-mailen.
Det handler altså om at få leveret e-mailen, når modtageren står i beslutningsprocessen – det kan eksempelvis ske ved at implementere muligheden for, at modtageren kan agere på live tilbud i mailen eller lignende. Generelt er modtagerne af e-mail markedsføring mere åbne over for – og tilfredse med markedsførings e-mail, der relaterer til deres behov og interesser.
Og man skal være opmærksom på, at modtagernes behov simpelthen skifter over tid. Derfor begynder flere virksomheder også at bruge værktøjer, der registrerer modtagerens færden på afsenderens website – for derudfra at kunne sammensætte e-mailen, så modtageren netop for den type information, som vedkommende faktisk er interesseret i.