Nordjysk teknologiklynge ser vækst forude

Fyringsrunder og lukninger har givet nordjysk informations- og kommunikationsteknologiklynge gevaldige knæk. Nu har en række små og mellemstore virksomheder taget over, og størstedelen af dem forventer vækst i 2010.

Dårlige nyheder har fyldt meget i Nordjyllands såkaldte informations- og kommunikationsteknologi-klynge (IKT), og ikke mindst lukningerne af Motorola og Texas Instruments store afdelinger i regionen har været med til at tegne et billede af en sektor i uoprettelig krise. Selv om både 2008 og 2009 har været hårde år, mener branchen dog ikke, at det står helt så slemt til.

- At nordjysk IKT har store problemer er til dels en medieskabt virkelighed. Lukningen af Motorola og Texas instrument gjorde det umuligt at komme igennem med andre historier, men de udgjorde jo reelt kun en del af branchen, og Nordjylland er langt fra lukket sammen med dem, siger administrerende direktør i Logimatic Grimur Lund, der desuden er formand for BrainsBusiness ICTNORCOM, der er en netværksorganisation for alle nordjyske IKT-interessenter.

Han fremhæver at den nordjyske IKT-klynge udgøres af en lang række små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange ser ud til at klare sig fornuftigt.

Vækst i 2010

En helt ny undersøgelse foretaget blandt 137 af klyngens virksomheder viser således at to ud af tre forventer øget aktivitet i løbet af 2010, ligesom flertallet forventer at ansætte nye medarbejdere.

Under to procent forventer, at 2010 bliver et dårligere år.

- Statistik indeholder altid usikkerhed, og alle undersøgelser skal læses forsigtigt. Men fakta er, at IKT-erhvervet i Nordjylland er blevet langt mere mangfoldigt. Der er mange udfordringer tilbage, men når det er sagt, så er jeg overbevist om, at vi i hvert fald ikke er dårligere stillet end resten af landet, siger Grimur Lund.

Fremgang i Norge

Dialex Logistics i Hadsund, der arbejder med integrerede logistikløsninger, er en af de 137 virksomheder, der har bidraget til ICTNORCOMs undersøgelse, og selv om virksomheden kom ud af 2008 med et mindre underskud, bekræfter direktør Karl B. Therkildsen den positive konklusion.

- Der er ingen tvivl om, at vi har arbejdet hårdere for de enkelte ordrer de sidste par år, men samlet set har vi haft vækst og positiv tilgang af medarbejdere, siger han.

Dialex Logistics stiftede for kort tid siden datterselskabet AX Innovation med fem ansatte, og seneste ansættelse i moderselskabet var i december 2009.

- Væksten det seneste år er primært kommet fra Sverige, Norge og England, men det kommende år forventer vi også vækst på det danske marked, siger Karl B. Therkildsen.

Også Retail Planit i Hjørring, der leverer softwareløsninger til detailbranchen forventer at 2010 byder på stigende aktivitet. Virksomheden har de seneste par år været presset på det danske marked, mens det norske har budt på fremgang.

- Vi har hele tiden vidst, at det var et spørgsmål om tid, inden også det danske marked kommer op i gear igen, og derfor har vi brugt året på at forfine vores produktplatform og gøre os klar til fornyet vækst. Nu kan vi se, at det begynder at lysne, og at vores kunder igen er parate til at investere, siger direktør Jens Rønholt.

Det er især inden for områderne salg, markedsføring og eksport, at de nordjyske IKT-virksomheder investerer og ansætter lige nu, og det tolkes i netværksforeningen som en bekræftelse af den optimisme, det præger nordjyderne.

- Du må ikke citere mig for, at krisen er slut, og der er ikke store lokomotiver på vej tilbage i sektoren , men vi har en robust og mangfoldig branche kendetegnet af godt samspil med universitetet, store kompetencer og stærke virksomheder, siger Grimur Lund.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Nordjysk it-klynge
To ud af tre nordjyske virksomheder, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologi (ikt) venter stigende aktivitet og nye ansættelser i løbet af 2010.

Kun to procent af virksomhederne venter yderligere nedgang.

Den nordjyske ikt-branche består primært af virksomheder med under 50 ansatte. Kun ni procent har mere end 200 medarbejdere.

De cirka 250 virksomheder er beskæftiget inden for et meget bredt felt hvoraf størstedelen dog arbejder med konsulenttjenester og logistik.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

Ø-tømrer trodser byggekrise og åbner filial

12:17 |  PH Byg i Hasle på Bornholm har så travlt med tømreropgaver på klippeøen, at virksomheden også åbner afdeling i Nexø.

Premiere på dansk whisky

10:12 |  Nu kommer historiens første singlemalt produceret på dansk grund.

DI støtter dansk fokus i udviklingslandene

09:14 |  Den private sektor skal styrkes for at få bugt med fattigdommen i udviklings-landene.

Skat: Tusinder får et chok

11:48 |  Flere hundrede tusinde danskere lever højt på lånte penge fra Skat, melder Skat.

Færøerne udvider lufthavn for 221 millioner

09:43 |  Den lille lufthavn på Færøerne skal have landingsbanen forlænget, så større fly kan lande og lette.

Tænketank ser spilfrihed truet

08:16 |  Folketingets planer om at blokere for udenlandske spilhjemmesider er blot det seneste eksempel på politiske indskrænkninger i friheden på internettet, advarer tænketanken Cepos.

Andre tophistorier