I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

»Man leder ikke ved at slå folk i hovedet. Det er overfald; ikke lederskab.« Sådan sagde præsident Eisenhower allerede i 50'erne.

Grundet blandt andet informationsrevolutionen og den øgede mobilitet er hierarkierne blot blevet endnu fladere. Hverken politikere, erhvervsledere eller for den sags skyld tv-direktører har derfor mulighed for at diktere udviklingen.

Mindre magt

Som mediemogulen Murdoch udtrykker det i bogen: »Det hele er så pluralistisk. Vi (de store virksomheder) har meget mindre magt ...

Unge mennesker vil ikke være afhængige af en gudeagtig figur, der oppefra fortæller dem, hvad der er vigtigt. De vil kontrollere medierne i stedet for at blive kontrolleret af dem.« Ganske karakteristisk blev alle You-tube-, My Space- og så videre- brugere da også i 2006 kåret til Time Magazine’s »Person of the Year«.

Præsidentkandidaten Barrack Obamas valgkamp er et glimrende eksempel på de nye mediers store potentiale. Meget tidligt under sit kandidatur formår han at mobilisere sine vælgere på de inter- aktive medieplatforme såsom Facebook.

Ikke alene bevirker det, at han pludselig tiltrækker historisk store beløb fra små donorer; han har også en hel hær af gratis kampagnemedarbejdere, der spreder hans budskab og diskuterer det indgående med andre i cyberspace og i forsamlingshusene.

Så hjælper det naturligvis også, at tilhængerne er flittige til at sende Youtube-film videre. For eksempel blev en film set af over fem millioner amerikanere – et seertal, som de store tv-kanaler kun kan drømme om.

Dårligt tv-medie

Selv om bogens forfattere Winograd og Hais primært beskæftiger sig med amerikansk politik, har de også en række gode eksempler på, hvordan virksomheder – på godt og ondt – påvirkes af de nye medier.

For eksempel besluttede sportsgiganten Nike sig pludselig for at fyre sit ellers dygtige kommunikationsfirma, da det ikke i tilstrækkelig grad havde styr på de nye medier. Fiat, derimod, havde stor succes med at lancere en kampagne, hvor millioner af potentielle kunder via diverse nye medier var med til udvikle den nye Fiat 500.

Helt ligesom politikere oplever virksomhedsledere tillige, hvordan de pludselig kommer under voldsom beskydning i cyberspace, for eksempel på blogs, og derfor skal excellere i brandslukning på Internettet.

Historien er da heller ikke til at tage fejl af. Da præsident Lyndon B. Johnson i 60'erne holdt sin vigtige tale om borgerrettighederne, nåede han ud til 80 procent i vælgerkorpset; i dag er 80 procent af amerikanerne online – og flere af dem får deres nyheder og reklamer fra netop internettet.

Internet overlegent

Ja, som Bill Gates udtrykker det temmelig direkte i bogen: »Særlige begivenheder, som valg eller De Olympiske Lege, viser i virkeligheden, hvor dårlig tv er. Man skal vente på, at fyren (tv-værten) taler om de ting, man er interesseret i, eller også går man glip af begivenheden og ønsker at gå tilbage og se det igen. Internettet er langt overlegent som medie.«

Set i det lys er det ikke overraskende, at »online leadership« er blevet et nyt buzzword, som vi også kommer til at stifte bekendtskab med i Europa.

Med Winograd og Hais bog kan man få et første grundkursus. Så må man leve med, at bogen i lange perioder faktisk også er en interessant gennemgang af nye tendenser i amerikansk politik.

Men det er vel ikke den værste sidegevinst lige op til et uhyre interessant præsidentvalg, der i høj grad vil få konsekvenser for dansk og europæisk politik.

I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

»Man leder ikke ved at slå folk i hovedet. Det er overfald; ikke lederskab.« Sådan sagde præsident Eisenhower allerede i 50'erne.

Grundet blandt andet informationsrevolutionen og den øgede mobilitet er hierarkierne blot blevet endnu fladere. Hverken politikere, erhvervsledere eller for den sags skyld tv-direktører har derfor mulighed for at diktere udviklingen.

Mindre magt

Som mediemogulen Murdoch udtrykker det i bogen: »Det hele er så pluralistisk. Vi (de store virksomheder) har meget mindre magt ...

Unge mennesker vil ikke være afhængige af en gudeagtig figur, der oppefra fortæller dem, hvad der er vigtigt. De vil kontrollere medierne i stedet for at blive kontrolleret af dem.« Ganske karakteristisk blev alle You-tube-, My Space- og så videre- brugere da også i 2006 kåret til Time Magazine’s »Person of the Year«.

Præsidentkandidaten Barrack Obamas valgkamp er et glimrende eksempel på de nye mediers store potentiale. Meget tidligt under sit kandidatur formår han at mobilisere sine vælgere på de inter- aktive medieplatforme såsom Facebook.

Ikke alene bevirker det, at han pludselig tiltrækker historisk store beløb fra små donorer; han har også en hel hær af gratis kampagnemedarbejdere, der spreder hans budskab og diskuterer det indgående med andre i cyberspace og i forsamlingshusene.

Så hjælper det naturligvis også, at tilhængerne er flittige til at sende Youtube-film videre. For eksempel blev en film set af over fem millioner amerikanere – et seertal, som de store tv-kanaler kun kan drømme om.

Dårligt tv-medie

Selv om bogens forfattere Winograd og Hais primært beskæftiger sig med amerikansk politik, har de også en række gode eksempler på, hvordan virksomheder – på godt og ondt – påvirkes af de nye medier.

For eksempel besluttede sportsgiganten Nike sig pludselig for at fyre sit ellers dygtige kommunikationsfirma, da det ikke i tilstrækkelig grad havde styr på de nye medier. Fiat, derimod, havde stor succes med at lancere en kampagne, hvor millioner af potentielle kunder via diverse nye medier var med til udvikle den nye Fiat 500.

Helt ligesom politikere oplever virksomhedsledere tillige, hvordan de pludselig kommer under voldsom beskydning i cyberspace, for eksempel på blogs, og derfor skal excellere i brandslukning på Internettet.

Historien er da heller ikke til at tage fejl af. Da præsident Lyndon B. Johnson i 60'erne holdt sin vigtige tale om borgerrettighederne, nåede han ud til 80 procent i vælgerkorpset; i dag er 80 procent af amerikanerne online – og flere af dem får deres nyheder og reklamer fra netop internettet.

Internet overlegent

Ja, som Bill Gates udtrykker det temmelig direkte i bogen: »Særlige begivenheder, som valg eller De Olympiske Lege, viser i virkeligheden, hvor dårlig tv er. Man skal vente på, at fyren (tv-værten) taler om de ting, man er interesseret i, eller også går man glip af begivenheden og ønsker at gå tilbage og se det igen. Internettet er langt overlegent som medie.«

Set i det lys er det ikke overraskende, at »online leadership« er blevet et nyt buzzword, som vi også kommer til at stifte bekendtskab med i Europa.

Med Winograd og Hais bog kan man få et første grundkursus. Så må man leve med, at bogen i lange perioder faktisk også er en interessant gennemgang af nye tendenser i amerikansk politik.

Men det er vel ikke den værste sidegevinst lige op til et uhyre interessant præsidentvalg, der i høj grad vil få konsekvenser for dansk og europæisk politik.

I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

»Man leder ikke ved at slå folk i hovedet. Det er overfald; ikke lederskab.« Sådan sagde præsident Eisenhower allerede i 50'erne.

Grundet blandt andet informationsrevolutionen og den øgede mobilitet er hierarkierne blot blevet endnu fladere. Hverken politikere, erhvervsledere eller for den sags skyld tv-direktører har derfor mulighed for at diktere udviklingen.

Mindre magt

Som mediemogulen Murdoch udtrykker det i bogen: »Det hele er så pluralistisk. Vi (de store virksomheder) har meget mindre magt ...

Unge mennesker vil ikke være afhængige af en gudeagtig figur, der oppefra fortæller dem, hvad der er vigtigt. De vil kontrollere medierne i stedet for at blive kontrolleret af dem.« Ganske karakteristisk blev alle You-tube-, My Space- og så videre- brugere da også i 2006 kåret til Time Magazine’s »Person of the Year«.

Præsidentkandidaten Barrack Obamas valgkamp er et glimrende eksempel på de nye mediers store potentiale. Meget tidligt under sit kandidatur formår han at mobilisere sine vælgere på de inter- aktive medieplatforme såsom Facebook.

Ikke alene bevirker det, at han pludselig tiltrækker historisk store beløb fra små donorer; han har også en hel hær af gratis kampagnemedarbejdere, der spreder hans budskab og diskuterer det indgående med andre i cyberspace og i forsamlingshusene.

Så hjælper det naturligvis også, at tilhængerne er flittige til at sende Youtube-film videre. For eksempel blev en film set af over fem millioner amerikanere – et seertal, som de store tv-kanaler kun kan drømme om.

Dårligt tv-medie

Selv om bogens forfattere Winograd og Hais primært beskæftiger sig med amerikansk politik, har de også en række gode eksempler på, hvordan virksomheder – på godt og ondt – påvirkes af de nye medier.

For eksempel besluttede sportsgiganten Nike sig pludselig for at fyre sit ellers dygtige kommunikationsfirma, da det ikke i tilstrækkelig grad havde styr på de nye medier. Fiat, derimod, havde stor succes med at lancere en kampagne, hvor millioner af potentielle kunder via diverse nye medier var med til udvikle den nye Fiat 500.

Helt ligesom politikere oplever virksomhedsledere tillige, hvordan de pludselig kommer under voldsom beskydning i cyberspace, for eksempel på blogs, og derfor skal excellere i brandslukning på Internettet.

Historien er da heller ikke til at tage fejl af. Da præsident Lyndon B. Johnson i 60'erne holdt sin vigtige tale om borgerrettighederne, nåede han ud til 80 procent i vælgerkorpset; i dag er 80 procent af amerikanerne online – og flere af dem får deres nyheder og reklamer fra netop internettet.

Internet overlegent

Ja, som Bill Gates udtrykker det temmelig direkte i bogen: »Særlige begivenheder, som valg eller De Olympiske Lege, viser i virkeligheden, hvor dårlig tv er. Man skal vente på, at fyren (tv-værten) taler om de ting, man er interesseret i, eller også går man glip af begivenheden og ønsker at gå tilbage og se det igen. Internettet er langt overlegent som medie.«

Set i det lys er det ikke overraskende, at »online leadership« er blevet et nyt buzzword, som vi også kommer til at stifte bekendtskab med i Europa.

Med Winograd og Hais bog kan man få et første grundkursus. Så må man leve med, at bogen i lange perioder faktisk også er en interessant gennemgang af nye tendenser i amerikansk politik.

Men det er vel ikke den værste sidegevinst lige op til et uhyre interessant præsidentvalg, der i høj grad vil få konsekvenser for dansk og europæisk politik.

I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

»Man leder ikke ved at slå folk i hovedet. Det er overfald; ikke lederskab.« Sådan sagde præsident Eisenhower allerede i 50'erne.

Grundet blandt andet informationsrevolutionen og den øgede mobilitet er hierarkierne blot blevet endnu fladere. Hverken politikere, erhvervsledere eller for den sags skyld tv-direktører har derfor mulighed for at diktere udviklingen.

Mindre magt

Som mediemogulen Murdoch udtrykker det i bogen: »Det hele er så pluralistisk. Vi (de store virksomheder) har meget mindre magt ...

Unge mennesker vil ikke være afhængige af en gudeagtig figur, der oppefra fortæller dem, hvad der er vigtigt. De vil kontrollere medierne i stedet for at blive kontrolleret af dem.« Ganske karakteristisk blev alle You-tube-, My Space- og så videre- brugere da også i 2006 kåret til Time Magazine’s »Person of the Year«.

Præsidentkandidaten Barrack Obamas valgkamp er et glimrende eksempel på de nye mediers store potentiale. Meget tidligt under sit kandidatur formår han at mobilisere sine vælgere på de inter- aktive medieplatforme såsom Facebook.

Ikke alene bevirker det, at han pludselig tiltrækker historisk store beløb fra små donorer; han har også en hel hær af gratis kampagnemedarbejdere, der spreder hans budskab og diskuterer det indgående med andre i cyberspace og i forsamlingshusene.

Så hjælper det naturligvis også, at tilhængerne er flittige til at sende Youtube-film videre. For eksempel blev en film set af over fem millioner amerikanere – et seertal, som de store tv-kanaler kun kan drømme om.

Dårligt tv-medie

Selv om bogens forfattere Winograd og Hais primært beskæftiger sig med amerikansk politik, har de også en række gode eksempler på, hvordan virksomheder – på godt og ondt – påvirkes af de nye medier.

For eksempel besluttede sportsgiganten Nike sig pludselig for at fyre sit ellers dygtige kommunikationsfirma, da det ikke i tilstrækkelig grad havde styr på de nye medier. Fiat, derimod, havde stor succes med at lancere en kampagne, hvor millioner af potentielle kunder via diverse nye medier var med til udvikle den nye Fiat 500.

Helt ligesom politikere oplever virksomhedsledere tillige, hvordan de pludselig kommer under voldsom beskydning i cyberspace, for eksempel på blogs, og derfor skal excellere i brandslukning på Internettet.

Historien er da heller ikke til at tage fejl af. Da præsident Lyndon B. Johnson i 60'erne holdt sin vigtige tale om borgerrettighederne, nåede han ud til 80 procent i vælgerkorpset; i dag er 80 procent af amerikanerne online – og flere af dem får deres nyheder og reklamer fra netop internettet.

Internet overlegent

Ja, som Bill Gates udtrykker det temmelig direkte i bogen: »Særlige begivenheder, som valg eller De Olympiske Lege, viser i virkeligheden, hvor dårlig tv er. Man skal vente på, at fyren (tv-værten) taler om de ting, man er interesseret i, eller også går man glip af begivenheden og ønsker at gå tilbage og se det igen. Internettet er langt overlegent som medie.«

Set i det lys er det ikke overraskende, at »online leadership« er blevet et nyt buzzword, som vi også kommer til at stifte bekendtskab med i Europa.

Med Winograd og Hais bog kan man få et første grundkursus. Så må man leve med, at bogen i lange perioder faktisk også er en interessant gennemgang af nye tendenser i amerikansk politik.

Men det er vel ikke den værste sidegevinst lige op til et uhyre interessant præsidentvalg, der i høj grad vil få konsekvenser for dansk og europæisk politik.

I 1940'erne var radioen altafgørende, da Franklin D. Roosevelt blev amerikansk præsident.

I 1960'erne var sloganet »Television is King«, og mesteren og præsidenten hed John F. Kennedy. I 2008 er fjernsynet imidlertid pludselig blev afløst af nye medier som Youtube og MySpace.

Den teknologiske tsunami påvirker langt fra kun det politiske liv. Faktisk vil evnen til at kunne håndtere de mange nye internetbaserede medier i høj grad også påvirke virksomheder. Dette er hovedpointen i en ny amerikansk bog, der er udkommet i god tid, inden amerikanerne i november går til stemmeurnerne.

»Man leder ikke ved at slå folk i hovedet. Det er overfald; ikke lederskab.« Sådan sagde præsident Eisenhower allerede i 50'erne.

Grundet blandt andet informationsrevolutionen og den øgede mobilitet er hierarkierne blot blevet endnu fladere. Hverken politikere, erhvervsledere eller for den sags skyld tv-direktører har derfor mulighed for at diktere udviklingen.

Mindre magt

Som mediemogulen Murdoch udtrykker det i bogen: »Det hele er så pluralistisk. Vi (de store virksomheder) har meget mindre magt ...

Unge mennesker vil ikke være afhængige af en gudeagtig figur, der oppefra fortæller dem, hvad der er vigtigt. De vil kontrollere medierne i stedet for at blive kontrolleret af dem.« Ganske karakteristisk blev alle You-tube-, My Space- og så videre- brugere da også i 2006 kåret til Time Magazine’s »Person of the Year«.

Præsidentkandidaten Barrack Obamas valgkamp er et glimrende eksempel på de nye mediers store potentiale. Meget tidligt under sit kandidatur formår han at mobilisere sine vælgere på de inter- aktive medieplatforme såsom Facebook.

Ikke alene bevirker det, at han pludselig tiltrækker historisk store beløb fra små donorer; han har også en hel hær af gratis kampagnemedarbejdere, der spreder hans budskab og diskuterer det indgående med andre i cyberspace og i forsamlingshusene.

Så hjælper det naturligvis også, at tilhængerne er flittige til at sende Youtube-film videre. For eksempel blev en film set af over fem millioner amerikanere – et seertal, som de store tv-kanaler kun kan drømme om.

Dårligt tv-medie

Selv om bogens forfattere Winograd og Hais primært beskæftiger sig med amerikansk politik, har de også en række gode eksempler på, hvordan virksomheder – på godt og ondt – påvirkes af de nye medier.

For eksempel besluttede sportsgiganten Nike sig pludselig for at fyre sit ellers dygtige kommunikationsfirma, da det ikke i tilstrækkelig grad havde styr på de nye medier. Fiat, derimod, havde stor succes med at lancere en kampagne, hvor millioner af potentielle kunder via diverse nye medier var med til udvikle den nye Fiat 500.

Helt ligesom politikere oplever virksomhedsledere tillige, hvordan de pludselig kommer under voldsom beskydning i cyberspace, for eksempel på blogs, og derfor skal excellere i brandslukning på Internettet.

Historien er da heller ikke til at tage fejl af. Da præsident Lyndon B. Johnson i 60'erne holdt sin vigtige tale om borgerrettighederne, nåede han ud til 80 procent i vælgerkorpset; i dag er 80 procent af amerikanerne online – og flere af dem får deres nyheder og reklamer fra netop internettet.

Internet overlegent

Ja, som Bill Gates udtrykker det temmelig direkte i bogen: »Særlige begivenheder, som valg eller De Olympiske Lege, viser i virkeligheden, hvor dårlig tv er. Man skal vente på, at fyren (tv-værten) taler om de ting, man er interesseret i, eller også går man glip af begivenheden og ønsker at gå tilbage og se det igen. Internettet er langt overlegent som medie.«

Set i det lys er det ikke overraskende, at »online leadership« er blevet et nyt buzzword, som vi også kommer til at stifte bekendtskab med i Europa.

Med Winograd og Hais bog kan man få et første grundkursus. Så må man leve med, at bogen i lange perioder faktisk også er en interessant gennemgang af nye tendenser i amerikansk politik.

Men det er vel ikke den værste sidegevinst lige op til et uhyre interessant præsidentvalg, der i høj grad vil få konsekvenser for dansk og europæisk politik.