IT Fokus.
For anden gang i træk, klarer de e-mærkede netbutikker sig bedst i e-handelsfondens årlige lovlighedsundersøgelses. Undersøgelsen viser, at de e-mærkede netbutikkerefterlever e-handelsloven bedre end de øvrige netbutikker.
Hvert år udarbejder e-handelsfonden en lovlighedsundersøgelse, som sætter fokus på, hvor gode netbutikkerne er til at efterleve den danske e-handelslovgivning.
Resultatet af undersøgelsen, som er baseret på 181 tilfældigt udvalgte netbutikker, viser igen i år, at de e-mærkede netbutikker er bedst til at følge loven.
Desværre viser undersøgelsen også, at deøvrige netbutikker har problemer med at efterleve lovgivningen.
Som direktør for e-handelsfonden er jeg glad og stolt over det niveau,som de e-mærkede har opnået.
Det er et resultat, som er opnået gennem et tæt samarbejde mellem e-handelsfonden og de e-mærkede netbutikker.
Betyder lovlighed noget? I e-handelsfonden får vi ofte spørgsmålet; hvad en netbutik får ud af at efterleve gældende lov. Men det er ikke et spørgsmål om, hvad netbutikken får ud af det man kan ikke til- eller fravælge at efterleve lovgivningen.
Sådan er den ikke indrettet. Som netbutiksejer har du pligt til at sørge for, at din netbutik efterlever loven.
Det kan underminere tilliden til dansk e-handel, når visse netbutikker ikke har styr på de lovregler, de skal drive deres forretning efter.
Det er ikke til diskussion, om færdselsreglerne skal efterleves, når man som bilist færdes i trafikken, og på samme måde gælder det for netbutikkerne, som sælger deres varer på nettet.
Hvis forbrugerne ikke har tillid til netbutikkernes forretningsbetingelser, så svækker det tilliden til den enkelte butik. Har forbrugeren først haft én dårlig e-handelsoplevelse, vil det være med til at svække tilliden til hele e-handelsbranchen.
Hos e-handelsfonden forstår vi dog godt, at det kan være sværtfor en netbutik at gennemskue alle de regler og love, som en netbutik er underlagt.
Men selv om lovgivningen på nogle områder er kompleks og uigennemskuelig, så kan netbutikkerne ikke skyde skylden på lovgivningen.
Det er alene netbutikkerne, som har ansvaret for, at deres netbutik overholder gældende lov. Det er jo heller ikke tilladt for en fysisk butik at bryde for eksempel reklamationsretten.
Undersøgelsen viser med al tydelighed, at netbutiksejerne skal have hjælp fra jurister til at efterleve den meget omfattende og komplekse e-handelslovgivningen.
Der er flere udmærkede løsninger, som kan sikre, at netbutikker kan efterleverlovgivningen. De kan kontakte en advokat med speciale i e-jura, eller de kan få et e-mærke, hvor deres netbutik bliver gennemgået af e-handelsfonden.
Hos e-handelsfonden har vi noteret os, at stadig flere netbutikker bliver certificeret til e-mærket, og dermed aktivt efterlever loven og udviser etisk korrekt adfærd på nettet.
Det er en udvikling, som vi forventer vil fortsætte i takt med, at forbrugerne bliver mere kritiske når de handler på nettet, og når offentlige instanser, som for eksempel Forbrugerombudsmanden ser nærmere på de lovbrud, som netbutikkerne laver.
e-handelsfonden er en non-profit organisation, som er stiftet afForbrugerrådet, Dansk Erhverv, Finansrådet, Dansk Industri, HK, ITEK, Dansk-IT, ITK, IT-Branchen og FDIH.
