LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Museskader giver ikke varige men - 1
Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Foto: Ikke oplyst

Museskader giver ikke varige men

Verdens største arbejdsmedicinske brugerundersøgelse med 7.000 involverede viser, at dagligt arbejde med computermus ikke fører til varige skader.

En undersøgelse blandt 7.000 computerbrugere i Danmark viser, at museskader ikke medfører permanente vævsskader blandt computerbrugere. Arbejdet med mus fører til forbigående ømhed og smerter, der forsvinder, men som godt kan vende tilbage midlertidigt.

Mange rapporter har gennem tre årtier givet ergonomiske forklaringer på museskader. Og i folkemunde har gener i forbindelse med computerarbejde, som nakke-smerter, smerter i arme og skuldre, tennisalbuer under ét gået under betegnelsen museskader.

»Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de gener, computerbrugere oplever ved arbejde med mus og den ergonomiske indretning af kontorarbejdspladsen. I stedet viser vores undersøgelse en sammenhæng mellem computer- brugerens tilfredshed med indretningen af arbejdspladsen og så oplevelsen af gener,« siger overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik Glostrup.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader

Flere faktorer

Alt tyder på, at museskader, som forbigående gener, er et samspil af flere faktorer.

Ifølge overlæge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Glostrup og overlæge Johan Hviid Andersen, Herning Sygehus, betyder det mere, hvis brugeren ikke har haft indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Disse brugere vil have større hyppighed for gener ved arbejde med mus. Omvendt hvis brugeren selv har en vis indflydelse på indretningen af sin kontorarbejdsplads – og eksempelvis selv bestemmer hvilken mus, der skal bruges og på den øvrige indretning, så bliver generne med musen mindre.

Der er altså flere medarbejdere, som får gener med mus, hvis de ikke er tilfredse med deres arbejdssituation.

»Der er nogle forbigående gener. Men når vi undersøger det systematisk, er det utroligt få skader, som er permanente. Og en af konklusionerne er, at vi ikke kan påvise en ergonomisk forklaring, hvor skaden stammer fra indretningen af arbejdspladsen og arbejdet med musen,« siger Sigurd Mikkelsen.

To millioner brugere

Der er op mod to millioner daglige brugere af mus, og omkring en tredjedel af dem – cirka 700.000 – bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid.

»Der er mange af disse brugere, som vil opleve smerter – som forbigående problem – og det kan skyldes arbejde med mus. Der er også enkelte som vil få tennisalbuer og blive sygemeldt. Men der er med vores nuværende viden ikke belæg for at give arbejdet med musen skylden for dette,« siger Sigurd Mikkelsen.

Ifølge Nudata-undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes maksimalt 20 timer ugentligt med musen.

Læs også:

10 gode råd til at undgå museskader


Seneste nyt

Mest læste - 3 timer



Nykredit FP Deck