Telefoni. Danmark næststørste Ip-selskab, Telsome, vil tilbyde kunderne mobiltelefoni.
Telsome vil nu tilbyde selskabets 20.000 erhvervs- og privatkunder mobiltelefoni til lavpris. Målet er 10.000 mobilkunder inden for de næste seks til tolv måneder.
- Vi har gennem længere tid overvejet en løsning, der kan give kunderne mulighed for at samle både IP- og mobiltelefoni i samme selskab med kontante fordele, når der ringes til andre i samme selskab, udtaler Klaus Rathmann, der er adm. direktør i Telsome.
Telsome lægger ud med en fast minutpris på 39 øre for mobiltelefoni.
10.00 mobilkunder
Et erhvervsabonnement inkluderer 300 minutters taletid for 0 øre i minuttet mellem en Telsome mobilløsning og et Telsome IP-omstillingsanlæg.
Ligeledes er alle interne opkald mellem IP-omstillingsanlæg og medarbejdere samt opkald fra Telsome mobil til Telsome mobil også inkluderet i de 300 minutters taletid for 0 øre i minuttet.
-trichs