Eksemplet er fortærsket, men det bruges stort set altid, når internetentusiaster skal forklare uindviede om det smarte
ved nettet: Man kan bestille sin pizza fra computeren.
Problemet med eksemplet er bare, at mange har prøvet at gøre
det til virkelighed, men de færreste har fået succes.
Nu har det Århus-baserede selskab Just-Eat A/S imidlertid
kørt de store kanoner i stilling for en gang for alle at lave en landsdækkende website, hvor man kan finde, bestille
og betale færdiglavet mad fra en række restauranter, pizzeriaer, cafeer m.v.
Via hjemmesiden kan man klikke sig ind
på sin hjemby og se det lokale udvalg af deltagende restauranter. Herefter kan man vælge, om man ønsker maden leveret
eller, man selv ønsker at hente den. På længere sigt er det hensigten, at man også skal kunne bestille bord
via hjemmesiden. Desuden indgår levering og morgenmad samt catering i Just-Eats overvejelser for fremtiden.
Start
i 2000
Ideen til Just-Eat opstod i sommeren 2000, da direktøren for Greys direct marketing og webbureau i Århus, Peter
Bøje mødtes med salgsdirektøren for Coca Cola Danmark, Christian Frismodt.
De to diskuterede, hvordan man
kunne opbygge en professionel internet-service på området, og det resulterede i, at førstnævnte forlod sit
job for at hellige sig udviklingen af det, der i dag er Just-Eat. Tre partnere kom til. Midt i udviklingsforløbet rendte de
fire ind i det Kolding-baserede selskab Foodzoom, der arbejdede med et computerkoncept for restauranter. Sidstnævnte havde ejeren
af Crazy Daisy- og Buddy Holly-diskotekerne, Carsten Mikkelsen, som en af investorerne.
Fusion
De to udviklingsforløb
blev til ét, da parterne blev enige om at slå pjalterne sammen til ét selskab, Just-Eat, og apropos det med at
slå pjalterne sammen, gik webbureauet bag netsuccessen dating.dk, Freeway, også ind i projektet som hostansvarlig. Coca
Cola/Carlsberg er ligeledes blevet samarbejdspartner. Endelig er administrationsselskabet Account med i initiativet, der for alvor
gik på nettet den 1. august i fjor med 54 deltagende restauranter. I dag er der 250 restauranter med. Det kortsigtede mål
er 500, men direktør Peter Bøje anslår, at Just-Eat vil have 1.500 restauranter tilkoblet om tre år.
Vækst
Siden
starten i august har omsætningsvæksten ligget på 30 pct. fra måned til måned, og den vækstrate
skal gerne holdes i fremtiden, pointerer direktøren, som samtidig gør opmærksom på, at man endnu ikke har
været ude med markedsføring af Just-Eat på tv eller i radio. Fra starten har man fokuseret på et segment
fra fastfood/pizzeriaer og op til familierestauranter, fordi det er her volumet er størt, men allerede i løbet af foråret
håber Peter Bøje, at man kan præsentere flere restauranter i den mere eksklusive ende af skalaen.
I første
omgang er det folk på job, der har kastet sig over mad-mulighederne på nettet, oplyser han.
- Men vi forventer sådan
set to hovedtendenser i den kommende tid. Når folk på arbejdet finder ud af, hvor nemt det er at bestille sin frokost
på nettet, vil de relativt hutigt begynde at benytte servicen privat også, hvor det så bare handler om aftensmad.
Trenden vil ganske godt følge den almindelige samfundsudvikling, hvor udearbejdende ægtepar med børn gerne vil
slippe for ræset med at lave mad selv hver eneste dag. Den anden tendens, jeg forudser, er, at bestillingerne vil bevæge
sig fra fastfood-segmentet over i den dyrere ende, så Just-Eat kommer til at omfatte alle typer bestillinger, tilføjer
Peter Bøje.
Hovedretter nederst
Hver eneste restaurant har eget menukort på Just-Eat. Ud fra de bedste space-management
filosofier er hovedretterne placeret nederst, mens drikkevarer og tilbehør er at finde øverst. Menukortene er meget overskuelige.
Brugeren udfylder ganske enkelt sin bestilling, sender den herefter elektronisk til Just-Eat, som efterfølgende faxer bestillingen til
den aktuelle restaurant. Af menukortene fremgår det, hvor hurtigt maden kan leveres.
"Just-link"
Når
konceptet også bygger på den gode gamle fax, hænger det, ifølge direktøren, sammen med, at mange,
især mindre restauranter, ikke har egen internetadgang. Imidlertid arbejdes der på, at restauranter med mod på teknologien,
kan få opstillet en lille såkaldt "just-link", en simpel internetboks på størrelse med et A5-ark,
som betyder, at de kommer online på Just-Eat. Boksen har den fordel, at restauranterne så hurtigt kan kommunikere tilbage
til personen, der har sendt bestillingen. Hvis en virksomhed f.eks. bestiller frokost til 25 medarbejdere kan det ske, at restauranten
ikke kan overholde den annoncerede leveringstid. Uden boks er man nødt til at ringe.
Den helt forkromede løsning
ude i fremtiden bliver, at man via nettet kan se, hvilke borde, der er ledige hvornår i den enkelte restaurant og herefter bestille
bordet til en bestemt tid, men det er endnu fremtidsmusik.
Peter Bøje ser, frem for alt, en kæmpegevinst ved den
virtuelle madbestilling frem for telefonbestillingen i og med, at misforståelser undgås.
- En telefonbestilling kan
tage op til syv-otte minutter, og risikoen for, at man ikke får det, man bestiller, er stor. Samtidig er det nemt at misforstå
leveringsadressen. Hvis kunden selv udfylder sin bestilling og selv opgiver ca.-leveringstidspunkt og adresse er risikoen for misforståelser
minimal, forklarer han.
Her og nu er Just-Eat i fuld gang med at udvide antallet af restauranter på sin hjemmeside, men
parallelt arbejdes der på at blive en integreret del af de forskellige internetportaler, så netbrugerne kan bestille sin frokost
eller aftensmad mange steder på nettet.
