I dag lanceres en ny virtualisering, som gør det muligt at gøre én arbejdsstation til 11.
Ved hjælp af firmaet Ncomputings virtualiseringspakke, som består af et PCI-kort, en boks og et stykke software, skulle det være muligt at skabe 11 klienter, som hver har sin egen skærm, tastatur og mus.
Det skriver version2.dk
Virtualiseringspakken er skabt med henblik på skoler og virksomheder, skriver Infoworld, og er en opgradering til en tidligere pakke, som kunne dele en pc i syv stykker.
Konceptet har vundet udbredelse i blandt andet Indien, hvor det giver skolerne mulighed for at tilbyde computere til flere skolebørn.
Der er endnu ikke nogen pris på pakken, men Ncomputing vurderer, at det kan reducere prisen per arbejdsstation til 70 dollar eller 410 kroner i dagens kurs.
Dermed er en pc delt i 11 noget billigere end ulands-pc'en XO, der i dag koster 187 dollars. En bærbar computer pr. kollega vil dog i sagens natur være noget mere anvendelig end en stationær computer med 11 arbejdspladser.
Produktet lanceres i dag onsdag.
-kama