Brand lukker flere store danske netsites

Et af landet største datacentre, Interxion, blev ramt af en brand torsdag aften.

Torsdag aften blev Interxion, der er en af landets største datacentre, ramt af en brand.

Branden startede i en af DONGs transformatorstationer, der står på Interxions område og forsyner Interxion med strøm.

"Brandens voldsomhed og den efterfølgende brandslukning påvirkede andre dele af infrastrukturen, så generatorerne ikke kunne starte og køre normalt - og dermed levere strøm til kundernes udstyr og køling.", skriver Interxion i en meddelelse udsendt klokken fire i nat.

Ifølge Comon.dks oplysninger står Interxion blandt andet for driften af DK Hostmasters servere. Hvilke konsekvenser branden kan have haft for afviklingen af den danske internet-trafik står endnu ikke klart.

Interxion ønsker, ifølge Comon.dk ikke at oplyse, hvilke virksomheder, der er berørt, men blandt andre Krak samt flere andre store danske sites var ifølge Comon.dk nede torsdag aften.

Ifølge Interxion er der ingen af kundernes udstyr, der direkte har været berørt af branden, der udelukkende brændte i nogle udendørs bygninger med strøminfrastruktur. "Kunderne har med andre ord alene været ramt af det strømudfald, der fulgte af branden", skriver selskabet.

Ca. halvdelen af kunderne beholdt deres strøm under branden og brandslukningen. Interxion har installeret store vandtanke til blandt andet at sikre køling i tilfælde af strømafbrud eller andre fejl, og denne reserve sikrede disse kunder køling under branden. Den anden halvdel af kunderne var uden strøm og køl indtil 02:45, hvor strømmen blev reetableret på en midlertidig løsning.

Ifølge Interxion kører alle kunder nu foreløbigt med begrænset redundans (alternativitet) på deres strømforsyning, men Interxion forventer, det er muligt at koble UPS ind i strømforsyningen i løbet af i fredagen. Der kommer dog til at gå længere tid før strømforsyningen er normaliseret.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Administrerende direktør for Interxion, Peder Bank, udtaler: "Vi afventer en rapport fra DONG, før vi kan udtale os om, hvorfor branden opstod og dermed, hvordan man skal imødekomme gentagelser. Vi har dog allerede taget skridt til at sikre vores infrastruktur, da vi i vores nyeste design holder større afstand og bedre brandsikring mellem transformerstationer og vores infrastruktur. Det gælder blandt andet vores seneste byggeri fra foråret 2008."

Han fortsætter: "Som følge af branden vil vi revurdere vores nuværende design og procedurer, og dette arbejde starter her til morgen klokken 09:00. De konklusioner, som vi kommer frem til, kan få indflydelse på vores design og procedurer for alle vores 22 datacentre i Europa. Vi beklager hele situationen og de gener, som det har voldt vores kunder."

- trichs

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

NemID gav adgang til anden persons konto

13:28 |  Kritikere har påpeget, at NemID har flere mulige svagheder, der kan udnyttes. Nu er den første konkrete fejl opstået.

Enmands-firma laver overskud på ti millioner

16:03 |  De store investeringsfonde på den nordiske elbørs er slået af jysk enmands-firma, der nu vil åbne selskabet for professionelle investorer.

Sådan får du held med dit firma

14:18 |  Amerikansk netværks-guru gav flere hundrede virksomhedsejere og iværksættere genvejen til succes, da han kickstartede stor netværks-konference.

Her er skrivebordslampen, designet af Yaacov Kaufman, der helt sikkert vækker jubel hos dem, der arbejder med rør og slanger, når de ikke lige sidder ved skrivebordet. Foto: PR-foto:

5 fede lamper til skrivebordet

06:11 |  Her er fem bud på lamper, der gør hverdagen lidt lysere, og skrivebordet smartere.

Udbud med krav om lærlinge

12:12 |  Transportministeren støtter krav om lærlinge ved udbud af store, statslige bygge- og anlægsprojekter.

ParadIs rykker ind i Magasin

12:31 |  Den populære forretningskæde ParadIs åbner sin første afdeling i et butikscenter i Magasin i København.

Det skal koste at glemme aftaler

12:55 |  En række selvstændige som restauranter, værksteder og tandlæge kender alt for godt til kunder, der glemmer at møde op. Nu strammes kursen op.

Andre tophistorier