Mindre skofirma, der leverer fodtøj til virksomheder, kom ud af året med pænt overskud og nu stor kontrakt med hæren.
Det går ganske godt for LeBock i Faldsled på Fyn, der leverer sikkerhedsfodtøj til byggeriet og industrien.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Således kom firmaet ud af 2009 med et plus før skat på 1,2 millioner kroner, og en stor fire-årig kontrakt med hæren om levering af 90.000 par specialsko giver tro på fremtiden.
- Jeg er tilfreds med årets resultat, men vi har også måttet kæmpe for det. Byggeriet står stille, og vi er kommet igennem ved at satse på vore kernekundert i industrien, i kommunerne og i det offentlige i øvrigt, siger direktør Ole Bock til den fynske avis.
Firmaet, der har optte ansatte, får produceret sine sko i Østen.

