LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Modelfoto/Colourbox Foto: Ikke oplyst

Modelfoto/Colourbox

Elever inddrages i produktudvikling

Studerende fra folkeskoler og ungdomsuddannelser spiller sammen med virksomheder om udvikling af fremtidige produkter i Fremtidslaboratoriet.

De bruger teknologierne – og de digitale redskaber, som er til stede på internettet. Ofte helt gratis og i form at værktøjer, som kan gøre arbejdet lettere. Med et projekt. En opgave eller et privat ærinde. De såkaldte digitale indfødte, som tæller en stor del af eleverne på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser, er vokset op med teknologiens muligheder som en naturlig del af deres hverdag. Her er berøringsangsten minimal – de kaster sig ud i brugen af dem med en naturlig søgen efter netop de muligheder, der bringer dem videre i deres arbejde.

Og den adfærd bliver afgørende for fremtidens arbejdspladser, hvor netop den generation vil forvente, at de digitale redskaber bliver en naturlig del af arbejdslivet. For at få skabt en fælles forståelse virksomheder og elever imellem – og få sat anvendelsen af teknologien og de digitale redskaber ind i en naturlig arbejdsrelateret sammenhæng, lancerer Innovation Lab nu Fremtidslaboratoriet, hvor virksomheder kan gå i dialog med de unge om egen produktudvikling og brugen af teknologi.

- Det er afgørende at få både elever og virksomheder klædt på til fremtidens job, som i høj grad vil kræve digitale kompetencer for begge parter. Disse job vil i høj grad kræve inddragelse af teknologi, lyder det fra Camilla Uhre Fog, der er projektchef hos Innovation Lab, som rådgiver både offentlige og private virksomheder om den teknologiske udvikling.

Unge giver input

Ideen med Fremtidslaboratoriet er, at virksomheder og elever mødes såvel i det virtuelle rum som det fysiske, hvor et mobilt ’demolab’ ruller ud til parterne med et udvalg af de teknologier, som allerede er i brug i dag eller under udvikling. Virksomheder, der deltager i projektet, skal være klar til at lægge deres ideer, produkter, services eller andre udfordringer frem for eleverne, der deltager i udviklingsarbejdet med input, ideer og tanker om, hvordan de kan se teknologien spille en rolle fremadrettet.

- Virksomheder får dermed input frit fra leveren fra eleverne i forhold til, hvad næste generation tænker og forestiller sig. Det kan være i forbindelse med en gennemgang af virksomheden hjemmeside, udvikling af digitale service, features til mobiltelefoner eller andre områder, hvor virksomheden skal satse i fremtiden, forklarer Camilla Uhre Fog, der peger på, at rigtig mange små og mellemstore virksomheder vil kunne hente inspiration såvel til udviklingen af deres produkter og services som til brugen af de digitale værktøjer i virksomhedens dagligdag.

Mere nysgerrighed

Horsens Kommune har valgt at samtlige folkeskoler i kommunen skal involveres i Fremtidslaboratoriet, ligesom Region Midt har givet støtte til at koble seks ungdomsuddannelser på projektet. Herunder Langkær Gymnasium og HF, der ifølge rektor Anders Østergaard altid er på udkig efter elementer med fokus på it og læring og har en lang tradition for at samarbejde med erhvervslivet. For et år siden deltog skolen i et samarbejde med Teknologisk Institut og virksomheden Key2know, der blandt andet laver e-lærings-løsninger.

- Formålet for os er naturligvis at fremme elevernes viden om erhverv gennem samarbejdet med virksomhederne, men de unge leverer også kreative løsningsmuligheder til virksomhederne, fordi de får kontakt til den unge vinkel på problemstillinger, siger Anders Østergaard og tilføjer, at eleverne i den forbindelse var med til at udvikle konkrete produkter.

Rektoren forventer da også, at elevernes deltagelse i Fremtidslaboratoriet vil udvikle sig på lignende vis, ligesom det skal styrke elevernes nysgerrighed i forhold til at inddrage den nyeste teknologi i indlæringen. Langkær Gymnasium og HF er da også i gang med en ombygning af skolens såkaldte sciencecenter, hvor overvejelserne pt. går på at få skabt et hjørne, der rummer eksempler på den nyeste teknologi og muligheden for at benytte dem i undervisningen.

Innovation Lab står bag fremtidslaboratoriet som støttes af LEGO Fondene, Vestas og Systime, men det henvender sig til alle virksomheder, der ønsker at inddrage den unge generation i et projekt. Det kræver en mindre brugerbetaling at være med, men alle kan få et gæstelogin og finde inspiration til arbejdet med de nye teknologier.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Dansk koncept booster iværksættere i Berlin

10:00 |  BUSINESS.DK Europas definitivt hotteste iværksætterby er Berlin. Investorer flokkes, iværksætterne er der. Et dansk succeskoncept tager nu springet og flytter til den tyske hovedstad.

Gratis innovationstjek er en succes

I går 07:55 |  BUSINESS.DK Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Franchisekæder får kortere vej til finansiering

I går 15:22 |  BUSINESS.DK Branchen forsøger nu at finde en vej forbi kreditklemmen ved at gøre vækstkautioner mere tilgængelige.

Secret Service spændte ben for iværksætteres Clinton-scoop

22.05.12 - 10:23 |  BUSINESS.DK Ung bornholmsk virksomhed havde set frem til at sole sig i opmærksomhed fra USAs forhenværende præsident Bill Clinton.

611 km på en liter benzin

21.05.12 - 13:58 |  BUSINESS.DK En gruppe studerende fra DTU satte verdensrekord i brændstoføkonomi ved Shell Eco-marathon.

Hvad klikker folk på?

22.05.12 - 08:27 |  BUSINESS.DK Mikkel Clausen er med sin virksomhed Ehavior gået ind i kampen om at give hjemmesideejere overblik over, hvad de besøgende klikker på.

Ingen ville røre mine sutter – og omsætningen raslede ned

20.05.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Helvede brød løs for Anne-Dorthe Schrøder og hendes lille virksomhed EcoBaby, da Søndagsavisen 5. marts 2010 udkom med kioskbaskeren »Sutter fyldt med farlig kemi«. Til Business Søndag fortæller hun om kampen for at rense sit brand.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier